Kronik

Islands regering: Krigen i Ukraine har bragt Europas styrke og fælles værdier frem i lyset

Samarbejde mellem demokratiske lande er den mest effektive modgift mod totalitarisme. Med invasionen af Ukraine skal Europarådets kommende topmøde derfor styrke de principper og værdier, der samler os - særligt på tværs af de nordiske lande, skriver Islands statsminister og udenrigsminister.

Reykjavik-topmødet giver os en enestående mulighed for at styrke de principper, der dannede grundlag for Europarådets oprettelse, og for at udstikke en tydelig kurs fremad til gavn for borgerne i alle medlemsstater og resten af verden, skriver Katrín Jakobsdóttir og Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir.
Reykjavik-topmødet giver os en enestående mulighed for at styrke de principper, der dannede grundlag for Europarådets oprettelse, og for at udstikke en tydelig kurs fremad til gavn for borgerne i alle medlemsstater og resten af verden, skriver Katrín Jakobsdóttir og Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir.Foto: Pressefoto/stjornarradid.is
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ingen tvivl om, at 24. februar 2022 er en dato, vi altid vil huske.

Den brutale russiske invasion af Ukraine på denne dag ændrede meget for mange af os, men mest af alt for det ukrainske folk. Vi har kunnet se krigens omkostninger på mange forskellige måder og på flere niveauer, men først og fremmest som et ubærligt personligt tab for krigens ofre og Ukraines befolkning.

Tusinder har mistet livet eller deres kære, og millioner er blevet fordrevet. Ukraine er også hårdt ramt på sin infrastruktur, økonomi og miljø. Både større og mindre byer ligger i ruiner som følge af bombardementer.

Krigens globale indvirkning har været markant. Vi ser stadig flere politiske spændinger, hvor internationale sikkerheds- og forsvarsrelationer er under pres, og vi mærker alvorlige økonomiske konsekvenser med en kraftig stigning i de globale fødevarepriser og disruption på verdens energimarkeder.

Unødvendige tab af menneskeliv

Krigens omkostninger har også været høje for Rusland. Tilliden til Putins Rusland tilhører fortiden og har ført til, at Rusland er blevet isoleret internationalt.

Den mest tragiske, omend selvforskyldte, omkostning for Rusland har været det unødvendige tab af menneskeliv blandt russiske soldater, for ikke at tale om den grusomme undertrykkelse og de fængslinger, som russiske borgere har risikeret ved at demonstrere eller modsætte sig krigen på anden vis.

Alene for at fortælle sandheden.

Dette er en eftertrykkelig påmindelse om de berømte ord fra den nu afdøde russiske modtager af Nobels fredspris Andrej Sakharov: ”Et land, der ikke respekterer sine egne borgeres rettigheder, vil ikke respektere sine naboers rettigheder.”

Vi har lagt stor vægt på vores indsats i Europarådet, som er en af de vigtigste internationale institutioner, når det gælder menneskerettigheder, demokrati og retsstaten

Katrín Jakobsdóttir og Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir
Hhv. statsminister og udenrigsminister, Island

Krigen i Ukraine har imidlertid bragt Europas styrke og vores fælles værdier frem i lyset. Europæiske lande har stået sammen i urokkelig solidaritet mod Ruslands aggression og lovstridige invasion af et andet land. Vi er forenet omkring fælles principper og har genopfrisket, hvad vi har lært af historien.

Vi har utvetydigt vist, at samarbejde mellem demokratiske lande er den mest effektive modgift mod totalitarisme. Og i modsætning til Putins intentioner har ligesindede lande styrket deres bånd og pustet nyt liv i deres sammenhold og samarbejde.

Siden invasionen er vi igen blevet påmindet om betydningen af et nordisk samarbejde, og det samme gælder det nordisk-baltiske samarbejde, som vi har set i den fælles indsats fra Nordens og Baltikums udenrigsministre i det sidste år.

Det mangfoldige samarbejde mellem de nordiske lande har tjent som en påmindelse om vores fælles værdier: et robust og dynamisk demokrati, et retssystem baseret på god praksis og respekt for retsstatsprincippet samt grundlæggende velfærd for alle borgere.

Læs også

I samme ombæring skal vi ikke glemme det faktum, at Norden har været førende, når det gælder ligestilling mellem kønnene.

Island har tilsluttet sig de tiltag, som EU har vedtaget, og vi har deltaget i alle sanktioner, der er blevet indført. Vi har stået bag Ukraine og talt deres sag i de internationale organer, hvor vi er medlemmer.

Vi har lagt stor vægt på vores indsats i Europarådet, som er en af de vigtigste internationale institutioner, når det gælder menneskerettigheder, demokrati og retsstaten. En institution, der blev grundlagt i efterdønningerne af Anden Verdenskrig for at forhindre, at krigens rædsler skulle gentage sig.

Ligeværdige stemmer ved bordet

Europarådet har gennem årtier været en vigtig platform, hvor medlemslandene samles og indgår aftaler, der er med til at beskytte borgernes fundamentale friheds- og menneskerettigheder.

Den vigtigste er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da den danner grundlag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens afgørelser.

Island har været medlem af Europarådet siden 1950, og vi er stolte af at påtage os vores pligter som medlemsstat, og at have værtskabet for et af de vigtigste møder i rådets historie; topmødet i Reykjavik 16.-17. maj. Topmødet vil styrke vores bånd yderligere og fremme en åbenhjertig diskussion af de nuværende og fremtidige udfordringer, vi står over for, samtidig med at vi bekræfter vores solidaritet med Ukraine.

Vores støtte til krigens ofre og de millioner af kvinder og børn, der har været tvunget til at flygte fra deres hjem, vidner om, at vi er vores ansvar bevidst

Katrín Jakobsdóttir og Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir
Hhv. statsminister og udenrigsminister, Island

Det faktum, at en lille stat som Island er vært for så vigtig en sammenkomst i disse udfordrende tider, er et eksempel på Europarådets demokratiske fundament, hvor alle medlemsstater har en ligeværdig stemme ved bordet, uanset størrelse eller antal borgere.

Som præsident Zelenskyj udtrykte det under vores besøg i Ukraine i marts, hvor vi med egne øjne var vidne til ødelæggelserne efter de forfærdelige og brutale krigshandlinger i Butja og Borodyanka: ”I har en stemme – brug den.”

Ukrainerne har udvist bemærkelsesværdig modstandskraft og tilpasningsevne i en uudholdelig krig, ført af en nabo, som tillige er en atommagt. Vi skal respektere og anerkende deres utrættelige kamp. Vores støtte til krigens ofre og de millioner af kvinder og børn, der har været tvunget til at flygte fra deres hjem, vidner om, at vi er vores ansvar bevidst og forpligter os til fortsat at vise solidaritet med det ukrainske folk.

Samtidig sender vores vedvarende opbakning til frihed og vores respekt for folkeretten et klart budskab om, at en tyrans grusomhed mod en mindre stat er uacceptabel og aldrig vil blive tolereret.

Kampen for global fred

Der er dem, der har spurgt, om vi har glemt alt om de mange andre væbnede konflikter, hvor millioner af mennesker lider, er fordrevet eller må lade livet. Vi er naturligvis meget opmærksomme på det frygtelige faktum, at der i øjeblikket foregår 70 væbnede konflikter i verden.

Ved fortsat at hellige os kampen for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten, og ved at tale indtrængende og bestemt imod brutal krigsførelse mod civile, styrker vi samtidig vores kamp for global fred. Ikke kun i Ukraine, men i hele verden.

Fred er fundamentet for alle sociale fremskridt, hvad enten det er for at skabe retfærdighed, lighed, fremme et robust og sundt demokrati, eller samarbejde for at modgå klimakrisen. Krig og væbnet konflikt forsinker fremskridtet på disse vigtige felter.

Under det kommende topmøde i Reykjavik vil vi diskutere de aktuelle og fremtidige udfordringer, vi alle sammen står over for. Udfordringerne er forskellige. Klimaforandringerne er et faktum, og vi kan ikke lade som om de ikke vil have en alvorlig indvirkning på vores samfund – konsekvenserne er allerede synlige rundtom i verden.

Samtidig forårsager den hastige udvikling af kunstig intelligens hidtil usete udfordringer for vores menneskerettighedssystem og demokrati. Vi skal være på forkant med teknologien.

I Reykjavik vil vi gøre alt, hvad vi kan for at styrke demokratiet i en tid præget af tilbageslag, og vi vil fortsætte vores urokkelige støtte til Ukraine ved at levere håndgribelige resultater i forhold til at drage invasionsmagten til ansvar for de tab, de har forårsaget.

Reykjavik-topmødet giver os en enestående mulighed for at styrke de principper, der dannede grundlag for Europarådets oprettelse, og for at udstikke en tydelig kurs fremad til gavn for borgerne i alle medlemsstater og resten af verden. Island forpligter sig til at gribe denne mulighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrín Jakobsdóttir

Statsminister, Island (Venstrepartiet – De Grønne)
BA, islandsk og fransk (Islands Uni., 1999) MA (Islands Uni. 2004)

0:000:00