Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen og direktør i GlobeIT, er udnævnt til ny generalsekretær i Digital Europe, hvor hun skal arbejde med interessevaretagelse for europæiske IT-virksomheder.
Det skriver IT-Branchen i en pressemeddelelse.
Cecilia Bonefeld-Dahl har i en årrække haft en række større stillinger i den danske IT-branche.
Blandt andet har hun siden 2013 været formand for IT-Branchen, mens hun samtidig har været direktør i virksomheden GlobeIT. Desuden er hun medlem af Dansk Erhvervs hovedbestyrelse.
"Europa skal kunne tiltrække og udvikle verdens bedste IT-virksomheder, så de kan bidrage til at skabe en stærk digital økonomi i Europa. Cecilia Bonefeld-Dahl skal fortsætte det gode arbejde, som hendes forgænger, John Higgins, har lavet med at styrke branchens bidrag til Europas digitale transformation," siger bestyrelsesformand for Digital Europe, Markus Borchert, ifølge IT-Branchen.
Ifølge pressemeddelelsen overlader Cecilia Bonefeld-Dahl den daglige ledelse af GlobeIT til Jannie Guldbrandsen.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år



















































