Iværksætteren og globalisten Tommy Ahlers skal revitalisere Venstre som moderne folkeparti

STORT INTERVIEW: Ved valget genopfandt han by-Venstre og fik et kanonvalg. Nu skal han stå for Venstres partiudvikling. Kan han redde det borgerlige Danmark? Altinget har været på road trip med Tommy Ahlers, tidligere iværksætter, nuværende toppolitiker.   

Det blev kun til et år som uddannelses- og forskningsminister for Tommy Ahlers (V). Men nu har han fundet et nyt politisk projekt: "Venstre er nødt til at forholde sig til, at det i dag kun er 3 procent af danskerne, der er medlem af et politisk parti. Og de 3 procent er måske ikke så repræsentative for resten af befolkningen. Derfor skal vi finde flere måder at udvikle vores politik på.” 
Det blev kun til et år som uddannelses- og forskningsminister for Tommy Ahlers (V). Men nu har han fundet et nyt politisk projekt: "Venstre er nødt til at forholde sig til, at det i dag kun er 3 procent af danskerne, der er medlem af et politisk parti. Og de 3 procent er måske ikke så repræsentative for resten af befolkningen. Derfor skal vi finde flere måder at udvikle vores politik på.” Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Malte BruhnArthur Cammelbeeck

KØBENHAVN: Klokkerne fra et af middelalderbyens kirketårne har kun lige indikeret, at klokken har slået halv et, da en stor, sort stationcar ruller op ad brostensvejen, der løber rundt om Christiansborg Ridebane. Et par hvide heste står og stamper i det regnvåde grus.

Volvoen stopper ved parkeringspladsen foran Christiansborgs bagindgang. Tommy Ahlers er i lyseblå skjorte og mørkeblå chinos. Han åbner bagsmækken og kaster lidt bilrod ind i bagagerummet.

Det er faktisk ikke hans egen bil, fortæller han, da vi drejer op langs voldgraven, der adskiller Slotsholmen fra resten af København. Hans egen Tesla kan ikke nå frem og tilbage fra Jylland uden en opladningspause. Så i dagens anledning har han byttet bil med sin nabo, der kun skal til Køge.

"Min tidligere særlige rådgiver fattede ikke, hvad jeg havde gang i, da jeg fortale ham, at jeg skulle sidde i en bil med en journalist i så mange timer," griner han, da vi krydser H.C. Andersens Boulevard.

Fakta
Tommy Ahlers (født 1975 i Haderslev)

Opvokset i Agerskov i Sønderjylland. Bor på Østerbro i København. Fraskilt og far til to børn.

Uddannelse
Cand.jur. fra Københavns Universitet i år 2000.

Politik
Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Sønderjylland ved folketingsvalget i 1998.

Har også været aktiv i Konservativ Ungdom.
Formand for regeringens iværksætterpanel (2017)

Medlem af regeringens Disruptionråd (2017)

Uddannelses- og Forskningsminister (2018-2019) Medlem af Venstre (2018-)

Medlem af Folketinget (2019-) Valgt i Københavns Storkreds med 26.420 stemmer.

Erhvervsordfører (2019-) Formand for Venstres udviklingsudvalg (2019-)

Erhverv
Konsulent hos McKinsey & Company (2001 – 2005)

Stifter af Zyb (2005 – 2008)

Leder af LBS, Vodafone (2008 – 2010)

Administrerende direktør og investor i Podio (2010 – 2012)

vice president product, Social, Citrix (2012 – 2018)

Kilde: Dr.dk. Altinget.dk og Tommy Ahlers
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Jeg svarer, at vi nok skal opføre os ordentligt. Sammen med Altingets fotograf har jeg fået lov til at gøre ham selskab på én af hans mange køreture rundt i det danske land. Som tidligere succesfuld iværksætter, tidligere minister og nuværende erhvervsordfører for oppositionens største parti er han en eftertragtet foredragsholder i erhvervsklubber, på uddannelsesinstitutioner, til konferencer og i Venstre-foreninger. I dag går turen mod Billund og Vejen, hvor han skal fortælle om sin fortid som succesrig iværksætter.

Men Tommy Ahlers er bestemt ikke kun populær i det jyske, hvor han som landmandssøn fra Agerskov i Sønderjylland selv er født og opvokset.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Ved folketingsvalget tidligere i år bragede han ind i Folketinget med 26.420 stemmer i Københavns Storkreds, hvor han blev nålestiksplaceret af partitoppen efter et vellykket år som uddannelses- og forskningsminister.

I København gik Venstre fra 10,3 til 15 procent af stemmerne. To mandater blev til tre. I hovedstaden blev han kun overgået af Enhedslistens Pernille Skipper i personlige stemmetal, og på landsplan blev han valgets femtestørste stemmesluger. I hele landet gik Venstre frem med 3,9 procentpoint efter katastrofevalget i 2015.

Det opsigtsvækkende valgresultat har selvfølgelig også fået topfolkene i Venstre til at spærre øjnene op. Ved det ekstraordinære landsmøde i maj, hvor Jakob Ellemann-Jensen lod sig krone som ny Venstre-høvding, blev Tommy Ahlers ved det efterfølgende hovedbestyrelsesmøde og i al stilfærdighed ny formand for partiets udviklingsudvalg. Her får han ansvaret for at sætte rammerne for fremtidens politikudvikling i Venstre.

Formandsposten i udviklingsudvalget er normalt er reserveret til partiets næstformand. Men efter aftale med Ellemann-Jensen og Støjberg, er det nu Tommy Ahlers, der har ansvaret for, at Venstre i de kommende år får udviklet noget politik, der kan appellere til et bagland, der ifølge Ahlers skal opfattes som noget bredere end dem, der tilfældigvis betaler kontingent i partiet.

Udnævnelsen, der også sikrer ham en plads i partiets magtfulde forretningsudvalg, skal ifølge flere kilder tæt på Venstre ses som et tegn på, at den succesfulde iværksætter er udset til at spille en nøglerolle i opbygning af Jakob Ellemann-Jensens nye Venstre, hvor der skal satses på det, formanden selv kalder en "positiv, bred og glad borgerlighed, der ikke bliver vrissen eller vrængende."

Det er derfor, Altinget vil tale med Tommy Ahlers. Har han ikke bare med sit eksempel, men med sine idéer svaret på det spørgsmål, folketingsvalget 2019 efterlod til Venstre og det borgerlige Danmark:

Hvordan vil I genvinde regeringsmagten?

Forsker: Mere Ahlers, mindre Støjberg 
Det er et såkaldt stort spørgsmål. Helt bogstaveligt. Blå blok tabte massivt og har tilsammen kun 79 mandater. Venstre klarede sig godt isoleret set, men set i sammenhæng med, at både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kollapsede, er det en selvstændig forklaring på det borgerlige nederlag, at Venstre ikke samlede flere stemmer op.

Og mere end et spørgsmål om at udtænke store forkromede politiske projekter, handler Tommy Ahlers' opgave ifølge ham selv om at nytænke måderne at få flere til at engagere sig i Venstre på.

"Venstre er nødt til at forholde sig til, at det i dag kun er 3 procent af danskerne, der er medlem af et politisk parti. Og de 3 procent er måske ikke så repræsentative for resten af befolkningen. Derfor skal vi finde flere måder at udvikle vores politik på," som han siger det.

Han fortæller, at han i høj grad blev inspireret til store dele af det projekt, han nu skal i gang med, da han skulle sparke liv i sin egen valgkampagne.

Han var ganske vist kendt fra tv, men modsat en lang række af hans konkurrenter havde han ikke et etableret netværk i lokalmiljøet og i den lokale partiorganisation. Derfor forsøgte han sig med at lave en række arrangementer, hvor inddragelsen og spontaniteten var i højsædet.

"Jeg blev overrasket over, hvor mange der gerne vil engagere sig i samfundet, og som har holdninger, men som sgu ikke gider være med i et parti. Mange af dem, der kom til mine møder, og som hjalp mig i min kampagne, de er jo ikke endt med at melde sig ind i Venstre på Østerbro, vel? Jeg vil gerne prøve at se, om vi kan møde nogle flere af de mennesker, der er interesseret i politik, men som ikke kunne finde på at melde sig ind i et parti."

Spørger man politologerne, er både Venstre og Ahlers på sporet af noget. De unge, veluddannede vælgere i de store byer – en gruppe, Venstre ellers tabte ved folketingsvalget i 2015.

Jørgen Goul Andersen, der er professor i Statskundskab på Aalborg Universitet, mener, at historien om den blå, borgerlige Ahlers, der fik et ekstraordinært valg i det ellers blodrøde København, bør mane til eftertænksomhed i Venstre.

Han påpeger, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet traditionelt har kæmpet om svingvælgeren Blå Bjarne, en midaldrende mand med en kort uddannelse og et pessimistisk syn på fremtiden. Men det er ikke nødvendigvis her, at nøglen til Venstres valgsejr ligger, forklarer Jørgen Goul Andersen.

"Støjberg appellerer rigtig godt til Blå Bjarne. Men det er jo ikke kun der, at fremtiden ligger. Den ligger i høj grad hos de unge og de veluddannede, og der banker Tommy Ahlers meget mere igennem. Så hvis Venstre skruer ned for det støjbergske og op for Ahlers og det internationale, så kan de få en betydelig konkurrencefordel," siger han.

Hans kollega, valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, udtrykker det sådan:

"Venstre har altid haft og vil altid have sin primære base uden for de store byer. Men Anders Fogh Rasmussen formåede at skabe og italesætte by-Venstre, hvilket var en stor del af årsagen til, at Venstre voksede eksplosivt op gennem 1990'erne og nullerne. Det tabte de på gulvet ved valget i 2015. Men efter 19-valget står de stærkt på landet, og så har de vundet det tabte tilbage i byerne. Det er vigtigt for at stå stærkt samlet som parti," siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

"Der et stærkt liberalt segment i byerne. Og det er vigtigt, at du har nogen, der kan støvsuge de vælgergrupper, så man ikke kun er et landbrugsparti. Og de procenter, man kan få i byerne, kan være meget centrale.

Land og by – Inger Støjberg og Tommy Ahlers.  Så længe Venstre kan lykkes med at sige "både-og" ser fremtiden altså ifølge samfundsforskerne pæn ud.

Problemet har bare, at det i 2019 mest har set ud som "enten-eller". Med fløjkrige, der stadig udkæmpes på debatindlæg i aviserne på emnet udlændingepolitik.

Det vender vi tilbage til.

Tommy Ahlers er Venstres erhvervsorsordfører. Han er også medlem af Folketingets udvalg for EU, uddannelse og forskning og klima. 

Det hele er ikke råddent
"Jeg synes virkelig, virkelig det er godt."

Jeg har lige læst et citat fra Jakob Ellemann-Jensens første tale som Venstreformand op for Tommy Ahlers, da vi efter lidt bytrafik og et par indledende høfligheder lader os indsluse på det danske motorvejsnet.

"Vi skal være et parti, der tror på, at den sidste gode idé ikke er tænkt endnu, som ikke vågner i frygt for, hvad dagen bringer, og som ikke siger nej til det, der er nyt, bare fordi det er nyt," sagde Ellemann-Jensen.

"Jeg er vild med begrebet positiv borgerlighed, for der ligger noget progressivt i det. Som iværksætter kan jeg godt lide, at der ligger en tro på, at vi kan løse vores problemer ved at tænke nyt," siger han og fremhæver klimakrisen som et politikområde, hvor Venstre har sat den "positive borgerlighed" i spil.

"Det betyder ikke, at vi tager let på problemerne. Men vi tror på, der findes løsninger, der ikke behøver betyde, at der en masse ting, du ikke må og ikke har råd til. Det er vigtigt at markere, for nogle steder bliver det det negative og det dystopiske, der bliver det afgørende for at skabe folkelig opbakning," siger Tommy Ahlers, der har fået opgaven som Venstres talsmand på de områder, hvor klimapolitikken smelter sammen med erhvervspolitikken.

I netop erhvervspolitikken ser han også store forskelle på, hvordan Venstre og Socialdemokratiet taler om tingene.

Han mener, at det borgerlige Danmark har et enormt ansvar for at tale erhvervslivet op, når Socialdemokratier og resten af venstrefløjen dyrker fortællingen om den syge kapitalisme, de skyhøje lønninger og samfundskontrakten, der er blevet revet over.

Han forsøger i stedet at "putte noget mere menneskelighed" ind i den del af samfundet, "der tjener pengene til vores fantastiske velfærdssamfund."

"Folk synes, det er vildt med de skandaler, der har været i bankerne. Folk bliver virkelig forargede og indignerede. Og det skal de også. Men hvis du ikke har nok personer og menneskelige ansigter hægtet op på erhvervslivet, så er det for nemt bare at sige, at det hele er råddent. Jeg er nødt til at fortælle om de andre dele, for hvis det bare er grådighed, der er historien, så er det ikke sikkert, at det stopper med generationsskifteskatten, som venstrefløjen vil hæve. Og det kan i sidste ende komme til at gå ud over vores velfærdssamfund, hvis vi bliver ved med at gøre det sværere at drive virksomhed."

Han ser ingen "samfundskontrakt, der er blevet revet over."

Tværtimod.

"Jeg synes, den bliver stærkere. Erhvervslivet tager flere lærlinge, de tager flere elever, og erhvervslivet investerer mere i forskning. Men det er nemt bare at udpege de brodne kar og sige, at det hele er galt."

Det er ikke borgerligt at være bange for det internationale   
Mette Frederiksen blev kritiseret for at holde en "dystopisk" tale ved Folketingets åbning. Hun sagde, at "maleriet var falmet". Er det her en ny skillelinje i dansk politik? Det dystopiske og det positive?

"Jeg var overrasket over, hvor negativ grundtonen var i hendes tale. Det var en meget taktisk måde at kommunikere på. Hvis man taler tingene ned, så er det også nemmere at sige, man har fikset det, selvom man ikke har ændret noget."

"Jeg er enig i, at globalisering, ny teknologi og klima er hovedstrømninger, der kommer til at skabe udfordringer for det danske samfund. Vi skal have den tilgang, at det går godt, og at det kan blive endnu bedre. Og så er der meget lidt talmateriale, der bekræfter det, hun siger om tillid, frygt og kriminalitet."

Kunne det ikke ligeså vel have været Inger Støjberg, der holdt den tale?  
"Nej, det synes jeg ikke. Den tale handlede om noget helt afgørende i hele samfundet. Inger har haft nogle konkrete ting, hun har fokuseret på. Det kan ikke sammenlignes."

Tommy Ahlers fremhæver alligevel udlændingepolitikken som et område, hvor Venstre ikke har været god nok til at forklare politikken. De negative fortællinger har trumfet de positive. Og når det sker, så har borgerligheden haft tendens til at blive det, som Ellemann-Jensen kalder "vrissen og vrængende."

"Udlændingepolitikken skal gå på to ben. Der endte med at være meget fokus på det ene ben, der handler om at passe på Danmark. Men der er også en anden del, der handler om vigtigheden af det internationale og konventionerne. Det har vi ikke været gode nok til at kommunikere," siger han og fortsætter:

"I vores parti er alle enige i, at vi skal have mere udenlandsk arbejdskraft. Det kunne vi ikke komme igennem med politisk, og så kan det godt komme til at virke negativt, fordi man kun ser den ene side. Derfor er de borgerlige kommet til at fremstå som nogle, der var bange for det internationale. Det er vi ikke."

Løftebruds-retorik er ikke negativ 
Da vi når til Fyn, fortæller Tommy Ahlers, at den positive borgerlighed også skal kobles til den måde, Venstre vil kommunikere sin politik på.

"Da jeg var yngre, havde jeg selv en apatisk opfattelse af politik. Vi er nødt til at få en anden historie og en anden aura omkring politik. Hvis folk ikke ser det som noget positivt at involvere sig i samfundet, så er vi et helt forkert sted, for så får vi ikke involveret nok stemmer. En forudsætning for at lykkes, det er at være mere positive, når vi kommunikerer."

Med til den historie hører, at Venstre tidligere har været i skudlinjen for at kommunikere i en stil, som de færreste nok ville betegne som decideret positiv.

For eksempel mødte det stor kritik, da Venstre-ministrene Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen og Ulla Tørnæs under valgkampen inviterede til pressemøde for at fortælle om – ikke Venstres – men om Socialdemokratiets udlændingepolitik. Selvom en række eksperter påpegede, at Venstres tal var dybt spekulative, kaldte Troels Lund Poulsen pressemødet for "folkeoplysning."

Tommy Ahlers vil ikke forholde sig til de konkrete eksempler fra fortiden. Han mener, det handler om at fokusere på fremtiden.

"Jeg ved ikke, om det bedste udgangspunkt for det, vi skal i gang med nu, er at give point til nogle ting, vi tidligere har gjort."

Noget af det, I har gjort, efter at Ellemann-Jensen er blevet formand, og mens du har været med, det er at beskylde Socialdemokratiet for løftebrud, fordi det sammen med sit parlamentariske grundlag lavede en midlertidig hævelse af integrationsydelsen. Helt, som det lagde op til i valgkampen. Er det en god, positiv politisk kultur?

"Jeg synes ikke, at politik bliver negativt, fordi vi går ud og siger, at der sker nogle ting i øjeblikket, som ikke er det, der blev sagt i valgkampen, og som vi ikke synes er godt. Vi har sagt, at vi vil være en konstruktiv, men kritisk opposition."

Så ingen grund til selvransagelse i Venstre, der går på, at den positive borgerlighed først og fremmest bør starte hos jer selv?

"Den positive borgerlighed starter hos os selv. Og det tager vi udgangspunkt i, når vi kommunikerer. Vi vil gerne gøre det optimistisk og være på en måde så folk tænker, 'det der vil jeg gerne tro på'."

Fra serieiværksætter til minister  
Det er begyndt at regne, da vi efter et par times kørsel og en enkelt GPS-misforståelse rammer Sagro i Billund. Den mørke glasbygning ligner et rumskib, der er landet midt på en tilfældig jysk mark.

"Jeg er aldrig kommet så meget rundt i Danmark, som jeg har gjort, mens jeg har været i politik. Før følte jeg mig meget forankret i Danmark, men hver gang jeg var uden for København, så var jeg i London, New York eller San Fransisco. På det seneste har jeg været i Holstebro, Århus, Mors, Herning og Vejle."

Vi er i god tid, så vi kører ned langs en lille grusvej, der løber langs parkeringspladsen. Tommy Ahlers og fotografen forsøger at taget et par billeder ude i kulden. Jeg bliver siddende inde i bilen.

"Har du det fint nok derinde i varmen?" råber han ind gennem bilruden.

Jeg viser ham min tommelfinger.

Lyset, regnen og vinden spolerer foto-projektet, så vi fortsætter mod rumskibet.

Indenfor er der dækket op til kaffe og kage på langbordene, der vender op mod en lille scene. I indgangen bliver vi mødt af JydskeVestkystens udsendte reporter, formaden for Billund Erhvervsfremme, Hans Peter Folmann, Billunds borgmester, Ib Due Kristensen, og Venstres lokale folketingsmedlem, Annie Matthiesen.

Tommy Ahlers bliver gelejdet op på scenen. Hans medbragte Power Point er fyldt med videoer, figurer og billeder, der på en visuel og intuitiv måde underbygger hans pointer om, hvordan man lykkes som iværksætter. En video dukker frem på skærmen, hvori nyfødte fugleunger mislykkes i deres første forsøg på at flyve fra reden. Heldigvis lander de blødt i nogle visne blade, og latteren fra de cirka hundrede publikummer fylder rummet.

"Som iværksætter skal man turde springe ud i det, for ellers lærer man aldrig at flyve," forklarer han.

 

Tommy Ahlers fik sit folkelige gennembrud i det populære tv-program Løvens Hule. Her forsøgte han at gøre iværksætteri til en folkesag. 

Tommy Ahlers fortæller, at han selv er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Efter studierne blev han ansat i konsulentfirmaet McKinsey. Men efter et par år som almindelig lønmodtager sprang han ud som iværksætter. Her har han særligt markeret sig som stifter og direktør af virksomhederne ZYB og Podio.

Førstnævnte byggede han på tre år op til en værdi af 235 millioner kroner, som selskabet blev solgt for til det britiske teleselskab Vodafone i 2008. Fire år efter solgte han Podio til det amerikanske firma Citrix. Vingerne bar, og han landede aldrig i de visne blade.

Af de fleste danskere bliver han nok stadig husket som en af paneldeltagerne i det populære i tv-program Løvens Hule, hvor uprøvede iværksættere forsøgte at overbevise Ahlers og de andre løver om at poste lidt startkapital i deres mere eller mindre gennemtænkte virksomhedsidéer.

Måske Lars Løkke Rasmussen også fulgte med fra sofaen på Marienborg, da den tidligere ung-konservativ brillerede i rollen som moderne, progressiv serieiværksætter i bedste sendetid?

Tommy Ahlers fik i hvert fald tilbudt en plads i først regeringens iværksætterpanel, siden i Disruptionrådet, og som kronen på værket blev han headhuntet som afløser for Søren Pind i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Han blev medlem af Venstre aftenen inden overdragelsesceremonien.

På storskærmen i Billund ser vi et billede af den nyudnævnte minister Tommy Ahlers og den afgående Søren Pind. Sidstnævnte er iklædt napoleonshat og ministeruniform.

"Inden vi gik ind foran journalisterne og kameraerne, fortalte embedsmændene, at det normalt var den nye minister, der fik det meste af opmærksomheden. Det var ikke tilfældet den her gang. Men det var fint nok. Det lever jeg med," griner Tommy Ahlers.

Sviner du politikerne til, er der anerkendelse hele vejen rundt
Da vi igen sidder i bilen på vej mod Vejen, spørger jeg ham om, hvad han har lært om dansk politik, efter et snart halvandet år i faget.

"Jeg er blevet bekræftet i, at politikere er meget bedre end deres rygte," svarer han.

Men han forstår godt, hvorfor politikeres troværdighed er i bund, og hvorfor mange mennesker ikke finder politik særlig attraktivt.

"Folk har fornemmelsen af, at man kan komme med nok så mange forslag, men at det sgu aldrig bliver til noget. De føler heller ikke, at de kan relatere til politikere. Hvis man skal have et populært tema til et middagsselskab, så skal man bare svine politikerne til, og så får man anerkendelse hele vejen rundt om bordet. Vi ser dem ikke som mennesker."

Og det er netop her, at han nu skal sætte ind som ny formand for Venstres udviklingsudvalg.

Tommy Ahlers er, ifølge ham selv, blevet sat i spidsen for et projekt, der skal forsøge at give svar på, hvordan man er et "moderne folkeparti i 2019."

De første skitser til projektet blev oprindeligt tegnet af Lars Løkke Rasmussen. Ifølge Tommy Ahlers talte Løkke åbent om, at han både var inspireret af Alternativets politiske camps og Emmanuel Macrons En Marche-bevægelse, der formåede at engagere en lang række udefrakommende eksperter, universitetsfolk og intellektuelle i udviklingen af bevægelsens mere konkrete politikker.

Efter folketingsvalget bad Løkke Rasmussen derfor Tommy Ahlers, der selv blev hentet ind udefra, om at gå i gang med de indledende øvelser. Indholdet i projekt er efter Løkkes sortie dog rykket over i Venstres udviklingsudvalg. Det betyder, at hele partiapparatet nu skal understøtte de Ahlerske visioner om at få flere som ham selv til at engagere sig i Venstre og dansk politik.

Mens mørket sænker sig over de jyske landeveje, bruger han igen metaforen med de to ben til at forklare sin tilgang til projektet.

Det ene ben handler om at placere nogle "lytteposter" rundt omkring i samfundet, så man får en bedre af føling af, hvad der rør sig. For eksempel mener han, at Venstre ikke tydeligt nok så, hvor meget klima fylder for ganske almindelige danskere, samt hvor stort problemet var med unge, der mistrivedes.

Den andet ben handler om at få flere eksperter, fritænkere og fagprofessionelle engageret mere fast i udviklingen af partiets mere konkrete politikker. Det kunne for eksempel have været nyttigt i udarbejdelsen af den omdiskuterede sundhedsreform, som Lars Løkke Rasmussen og VLAK-regering præsenterede sidste efterår, fortæller han.

Han nævner også den forrige regerings iværksætterpanel, hvori han selv var formand, som et eksempel på, hvordan man kan bruge udefrakommende menneskers viden bedre i politikudviklingen.

"Det var godt nok i regi af en regering, men hvorfor skulle vi ikke kunne gøre noget lignende i Venstre?" spørger han ud i mørket.

"Politik skal fungere i alle dele af samfundet. Hvis politikudviklingen bliver med færre og færre mennesker, så bliver det ikke gennemtænkt, og så får man ikke alle perspektiver med. Og det er ikke nok bare at læse meningsmålinger, se tv eller tage ud til nogle møder, som vi gør i dag. Vi bliver nødt til at involvere folk lidt dybere. Ellers tror jeg ikke, at politikken er god nok og tager fat de rigtige steder."

Ved Venstres landsmøde i november kunne man høre nogle af de samme grundtoner i Lars Løkke Rasmussens opsigtsvækkende afskedssalut: Gabet mellem partiet med dets medlemmer og dets vælgere er blevet markant større.

"Til det første folketingsvalg, jeg deltog i, fik vi cirka 350.000 stemmer. Ved det seneste valg fik vi godt 825.000 stemmer. Men medlemstallet er faldet til en tredjedel. Vælgerbase og medlemmer er ikke længere det samme. Derfor vil jeg bare sige helt stilfærdigt: Vi er nødt til at forstå, nogle er nødt til at forstå, at vores bagland i dag er andet og mere end medlemmer, hvor vigtige de end er alle sammen. Der er nogle, der er vigtigere end os: danskerne," lød beskeden fra Løkke Rasmussen til partiets delegerede.

Ikke VU'er 
I diskussionen om folkepartiernes rolle i det 21. århundrede vakte det også stor opsigt, da Henrik Sass Larsen i 2017 kaldte medlemsdemokratiet i Socialdemokratiet for "illusorisk." Til en universitetsopgave fik han sagt, at man bør omlægge partierne til at være reelle kampagneorganisationer, da folk i dag har vigtigere ting at foretage sig end at gå til møde i den lokale vælgerforening. Han sagde, at partierne kender deres vælgere ud og ind gennem målinger og fokusgrupper, og at de derfor ikke behøver forstyrre dem med partipolitik.

Har han ikke ret? Er det ikke bare sådan, man skal være parti i 2019?

"Hans analyse er måske ikke way off på den måde, at det svært at engagere folk, så længe vi fortsætter som hidtil. Men det er skidt, hvis konklusionen på analysen bliver, at partierne bare skal være kampagneorganisationer. For så forsvinder partiernes legitimitet i befolkningen fuldstændig. Så er det smartere, at vi prøver at kigge på, hvordan vi kan engagere folk på en mere moderne måde."

Han indrømmer blankt, at det også handler om at udvide Venstres stemmegrundlag blandt de unge samt deres muligheder for at rekruttere talentfulde politikere, der ikke nødvendigvis har fået deres politiske opdragelse i Venstres Ungdom. Fuldstændig som det er tilfældet for både ham selv og hans formand, Jakob Ellemann-Jensen, der modsat de tidligere V-topfigurer Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen ikke har trådt deres politiske barnesko i Venstres Ungdom.

"Det kan være, vi spotter nogle mennesker og tænker 'wow', når han eller hun åbner munden og argumenterer. Så for Venstre handler det også om at få udvidet vores netværk og vores relationer."

I forbindelse med Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen dramatiske farvel i sensommeren sagde nu forhenværende partisekretær Claus Richter, at Venstre "aldrig før har oplevet en formand og en næstformand i et så konfronterende og brutalt opgør."

Og i løbet af 2019 har de nu to forhenværende Venstre-profiler Søren Pind og Carl Holst udgivet bøger om deres op- og nedture i dansk politik. Begge bøger tegner et tydeligt billede af en hård og udmarvende kultur, der i særdeleshed trives i og omkring Venstres folketingsgruppe, der af Carl Holst bliver kaldt "en dysfunktionel familie."

Måske fravælger folk politik, fordi det udefra set virker så hårdt og brutalt. Måske var det her, Venstre burde sætte ind, hvis I gerne vil inddrage andre typer mennesker i jeres parti?

"Jeg har siddet med i en periode, hvor bølgerne gik ret højt, og hvor vi havde en større rokade i Venstre. Og jeg har ikke oplevet det der. Men hvis det er det image, som folk får, så er der noget galt med det image. Hvis det så viser sig, at det er sådan, så er der også noget galt med den måde, vi laver politik og driver vores parti på. Men det har jeg bare ikke oplevet, så det kan jeg ikke tage udgangspunkt i," siger han og fortsætter:

"Og det er også derfor, at jeg går ud med krum hals og siger, at politik er bedre end sit rygte. Jeg har oplevet, at det handler om, hvilke ting vi gerne vil forandre. Men lad os sige, at jeg en dag oplevede det, så ville jeg da gøre, hvad jeg kunne, for at være med til at ændre det, ikke?"

Fugleunger i velfærdens bløde blade  
Da vi ankommer til det næste stop på turen, Ravnholtgård i Vejen, møder vi igen Anni Matthiesen på parkeringspladsen. 
Hun fortæller, at Socialdemokratiet langt om længe har droppet ønsket om at skære i tilskuddet til friskolerne. De bliver enige om, at det vist var et spørgsmål om tid.

Efter en kop kaffe, lidt networking og et par selfies med de fremmødte, er det igen blevet Tommy-tid.

Indholdet og kronologien i oplægget er den sammen, men stemningen er mere livlig end i Billund.

Lokalet er mindre, folk sidder tættere, og hovedpersonen er i stødet. Hen mod slutningen gentager han sin fortælling fra bilen om, at man får nik og anerkendelse ved middagsbordet, hvis man bare drister sig til at svine politikerne til.

"Men politikere er virkelig bedre end deres rygte," siger han og lægger armene over kors. Han har skruet op for den jyske dialekt.  
Salen er med ham, de griner af hans vittigheder, og de klapper, da han takker af. Men efter oplægget, hvor ordet er frit, bliver der åbnet for sluserne.

"Grunden til, at der er så få, der starter egen virksomhed, det er, at vi bruger så mange penge på al den velfærd," lyder det fra en af de forreste rækker.

Tommy Ahlers affejer præmissen. Han ved godt, at man ikke kan gå på kompromis med velfærdsstaten, hvis man vil være noget ved musikken i dansk politik.

Han mener, det er et kulturelt spørgsmål. Han påpeger, at det først og fremmest er den herskende perfekthedskultur i samfundet, der gør, at vores frygt for at fejle overstiger vores sult efter succes, når vi pønser på at få eget cvr-nummer.

Fugleungen skal turde flyve fra reden, men velfærdsnettets bløde blade skal sikre, at vi ikke slår os, hvis vingerne ikke kan bære, lyder hans rationale.

Da mødet bliver hævet, hiver jeg Annie Matthiesen til siden, efter hun har fået taget et billede med Tommy Ahlers til den lokale avis.

Hun kender ham fra Venstres gruppebestyrelse, og jeg spørger, om hun vil fortælle lidt om sin nye kollega.

"Han går ind i alle med træsko på. Han er nærværende, og man kommer til at holde af ham lynhurtigt. Han er ikke typen, der komme med næsen i sky. Han lytter og er konstruktiv."

 

Tommy Ahlers venter på, at det bliver hans tur foran den lokale presses fotografer. Her er det hans kollega fra Venstres folketingsgruppe Anni Matthiesen, der er i skudlinjen. 

"Jeg er født globalist" 
Dagens program er slut, og vi er på vej hjem til Ahlers' højborg i København. Fra landet til storbyen – hvis man tillader en generalisering. Ingen tvivl om, at Ahlers er en populær mand, der bliver lyttet til, også fordi han inkarnerer nogle af de dyder og værdier, borgerlige gerne hylder: succes i forretningslivet, iværksætterånden, optimismen på markedets og teknologiens vegne.

Set gennem den prisme er den globale verden ikke truende, men et hav af muligheder.

"Jeg er født globalist. Jeg har bygget mine virksomheder op rundt omkring i hele verden," som han udtrykker det.

Det er bemærkninger som den, der giver anledning til at spørge, hvordan han ser på den kamp om udlændingepolitikken i Venstre, alle har kunnet bevidne de seneste mange måneder. Distinktionen ses formentlig bedst i Jan E. Jørgensens insisteren på at fremhæve de positive integrationshistorier og Inger Støjbergs utrættelige værdibaserede kamp mod islams negative indflydelse på det danske samfund.

I Venstre blev uenighederne især synlige i forbindelse med burkaforbuddet og håndtryksloven, der blev vedtaget i forrige valgperiode.

Spørgsmålet er, om Venstre virkelig kan indeholde og kommunikere begge dele på en troværdig måde? Og kan man skrue op for den ene del uden at skrue ned for den anden?

Eller, som Jørgen Goul Andersen siger: Mindre Støjberg og mere Ahlers?

"Jeg har valgt at være med i et stort bredt parti med en fjerdedel af stemmerne. Og det er der noget smukt over. Det passer bedre til mit temperament, at uenighederne ikke skal karikeres, men at det kan trives inden for det samme parti," siger Tommy Ahlers.

Han slår dog fast, at han ikke ser nogen markante splittelser i det nuværende Venstre.

"Diskussionen var der med burkaer. Men jeg ser den ikke lige nu i Venstre. Jeg kan ikke se sprækkerne."

Han fastholder dog, at Venstre kommer til at sætte fokus på vigtigheden af "det internationale." Det skal fylde ligeså meget som den del af udlændingepolitikken, der handler om burkaer og hilseformer, forklarer han.

I Ahlers' optik er problemet i Venstre ikke et hårdt alternativ mellem by-Venstres globale liberalisme eller land-Venstres stramme udlændingepolitik. Men at der mangler noget i Venstres både-og. Nemlig det internationale.

"Indvandringen til Danmark har ført til nogle svære diskussioner, som man da nok hellere ville have været foruden. For eksempel håndtryk og påklædning. Når jeg dykker ned i det, så kan jeg sagtens forstå, at vi skal gøre noget. Men jeg ville ønske, at debatten kom mere over i, hvor meget Danmark får ud af at være en del af det internationale samfund."

Ved Storebæltsbroens betalingsanlæg stopper vi både samtalen og båndoptageren. Klokken er lidt i et, da den sorte Volvo når Tommy Ahlers hjem på Østerbro, og inden jeg får prajet en taxa, aftaler vi at mødes igen om et par dage på Christiansborg for at samle op på de løse ender.

DF-kritik og Radikale kram 
Her på Christiansborgs gange går alle stadig rundt og vænner sig til en ny politisk virkelighed efter det jordskredsagtige valg 5. juni. Med en ny regering, der indtil videre har gjort forventningerne til skamme om, at et-partiregeringer har det svært – der virker, som om regeringens parlamentariske grundlag er opsat på at vise, at det kan udgøre et funktionsdygtigt flertal.

Alt imens hænger tømmermændene fra nederlaget ved FV19 ved i den gamle blå blok – med intern kiv og strid og nye partidannelser. En vigtig del af den historie handler netop om udlændingepolitik – måske mindre på et indholdsmæssigt plan end på et strategisk.

Hvor centralt skal udlændingepolitik være? Er det det, der skal være emnet, partierne samles om på trods af deres uenigheder på andre områder? Eller skal det borgerlige alternativ mest kendes for noget andet?

Som Ahlers selv siger, findes begge strømninger i Venstre. Og som det klart største parti i blokken kommer Venstres kurs til at blive definerende for, hvad de andre partier gør. Ikke mindst i DF er man derfor yderst opmærksom på Venstres politik. Herfra hører gruppeformand Peter Skaarup Ahlers' projekt som "et ekko fra 1990'erne." Det er ikke ment som et kompliment.

"Det virker, som om han ikke rigtigt reflekterer over alle de udfordringer, der er på udlændingeområdet, hvor parallelsamfund er med til at undergrave Danmark på en række centrale områder," siger han.

Han er uenig i, at "der har været for meget fokus på det ben, der handler om at passe på Danmark."

"Nej, tværtimod synes jeg, at der er alt for meget fokus på, at vi har de her konventioner, og at dem skal vi overholde, selvom de er skrevet lige efter Anden Verdenskrig og tager udgangspunkt i en tid uden fremmedkrigere og Islamisk Stat."

"Jeg synes, det er skuffende og naivt, det, som Tommy Ahlers leverer her. Han ser simpelthen ikke kendsgerningerne, som danskerne lever med i dagligdagen, i øjnene."

Han frygter, at Tommy Ahlers' tanker bliver for dominerende i Ellemann-Jensens Venstre.

"Jeg kan godt blive i tvivl om, hvor Venstre er i den her diskussion. Vi så en kronik fra Inger Støjberg, hvor hun sagde nogle rigtige ting. Det, Ahlers siger, er jo nærmest det modsatte."

Omvendt – og ikke overraskende – åbner Ahlers stil og kurs for tættere forbindelser mellem Venstre og De Radikale. Partiets politiske ordfører Sofie Carsten Nielsen er ovenud tilfreds med de toner, der kommer fra Venstres nye MF'er.

"Man skal lede ret grundigt, hvis man skal finde noget, vi er uenige om. Han er i hvert fald en af de Venstre-folk, der ligger virkelig tæt på Radikale," siger hun.

Sofie Carsten Nielsens kalder det "en skøn tilståelse," at Tommy Ahlers i den mere symboltunge del af udlændingepolitikken taler for at gøre "de ting, som virker, og som betyder noget."

Ligesom Peter Skaarup savner hun dog, at Venstre tegner en skarpere linje. Hun opfodrer til, at paritet afskaffer "dikotomien mellem strammere og slappere."

"Jeg synes ikke, at Venstres position er knivskarp. Hvis man bliver ved med at holde fast i strammer-retorikken for at please alle fløje i partiet, så glemmer vi at løse de reelle problemer, og så ender man med Lindholm og håndtrykslove," siger Sofie Carsten Nielsen, der ikke afviser, at Radikale en dag langt ude i fremtiden kunne finde på at pege på Jakob Ellemann-Jensen som statsminister, hvis Ahlers får lov til at dominere linjen i endnu højere grad.

"Jeg ser masser af potentiale i at samarbejde med Ahlers og det Venstre, han skal være med til at tegne. Vi skal se handling, og så får vi at se."

"Vi er ikke forvirrede"
Det er i den krydsild mellem hård kritik og forventningernes glæde, at jeg finder jeg Tommy Ahlers' kontor på Christiansborg. Spørgsmålet om udlændingepolitik handler også om farven på det borgerlige Danmarks fremtid. Hvor står han egentlig?

Mange synes, at der enorme problemer med muslimsk indvandring i Danmark, blandt andet i forhold til vold, kriminalitet, uddannelse, og at det er vigtigt at italesætte den slags problemer. Er du enig i, at det er vigtigt at tale meget om det?

"Vi skal generelt have en fortælling om, at vi skal sætte nogle krav til nogle mennesker. Og når der er nogle, der gerne vil integreres og være med på de danske værdier, så skal vi huske at fremhæve det som nogle positive historier."

Jan E. Jørgensen har skrevet i Berlingske, at integrationen går meget bedre, end vi tror, og at vi skal huske at fremhæve de positive historier. Få dage efter skrev Inger Støjberg i B.T., at hun er "så træt af at høre om islam mig her og islam mig der som begrundelse eller dårlig undskyldning for alt fra de fejeste terrorhandlinger til såkaldt æresrelateret vold". Det virker som et parti, der er forvirret over, hvilken historie det prøver at fortælle til vælgerne?

"Vi er ikke forvirrede. Vi står fuldstændig fast. Men jeg synes, at det lige præcis er essensen i det, at vi gerne vil kommunikere begge dele. Det mener jeg godt, at vi kan."

Du sagde, at du anerkendte, at man vedtog burkaforbuddet, og at det var vigtigt, men at du generelt er meget optaget af at lave ting, der virker. Har Venstre stemt ja til for meget symbolpolitik?

"Jeg kan ikke se formålet i at gå gennemgå det her lovforslag for lovforslag eller udmelding for udmelding. Vi har en stram udlændingepolitik. Men samtidig vil vi kommunikere, at vi får en masse ud af at være med i det internationale samfund."

Hvad synes du om burkalovgivningen?  
"Jeg synes, det er et stærkt argument at beskytte frihedsrettigheder, og derfor synes jeg ikke, at vi gør vold på det danske samfund med burkaloven. Men jeg forstår det svære i diskussionen. For er det vigtigt at lovgive om? Nu sad jeg ikke med i diskussionen. Men jeg vil da gerne have, at vi på udlændingepolitikken generelt gør de ting, som virker, og som betyder noget. Og vurderingen på det her tidspunkt har så været, at det betyder noget."

Hvorfor vil du ikke efterrationalisere? Skal man ikke tage et opgør med fortiden, før man kan fortælle om, hvor man vil hen i fremtiden?

"Vi kommer til at have nogle diskussioner. Det bliver lidt en anklage om, at fordi jeg ikke gider diskutere det med dig, så er der heller ikke nogen relevante diskussioner i partiet. Der er da masser af relevante diskussioner, og dem har vi internt i Venstre."

Hvornår får vi konklusionerne på de diskussioner?

"Du prøver igen. Det er løbende, at vi kommer til at diskutere det. Vi kommer ikke ud og siger, nu kommer vi ned med nogle stentavler. Det er løbende diskussioner."

Så du tror, at vælgerne er knivskarpe på, hvad Venstre samlet mener om den her debat?

"Ja, det tror jeg faktisk. Jeg tror godt, at de kan se klart, hvad vi gerne vil," afslutter Tommy Ahlers.  

Dokumentation

Tommy Ahlers (født 1975 i Haderslev)

Opvokset i Agerskov i Sønderjylland.

Bor på Østerbro i København. Fraskilt og far til to børn.

Uddannelse
Cand.jur. fra Københavns Universitet i år 2000.

Politik
Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Sønderjylland ved folketingsvalget i 1998. Har også været aktiv i Konservativ Ungdom.

Formand for regeringens iværksætterpanel (2017)

Medlem af regeringens Disruptionråd (2017)

Uddannelses- og forskningsminister (2018-2019)

Medlem af Venstre (2018-)

Medlem af Folketinget (2019-)

Valgt i Københavns Storkreds med 26.420 stemmer.

Erhvervsordfører (2019-)

Formand for Venstres udviklingsudvalg (2019-)

Erhverv
Konsulent hos McKinsey & Company (2001 – 2005)

Stifter af Zyb (2005 – 2008)

Leder af LBS, Vodafone (2008 – 2010)

Administrerende direktør og investor i Podio (2010 – 2012)

Vice President Product, Social, Citrix (2012 – 2018)

Kilder: dr.dk. Altinget.dk og Tommy Ahlers 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00