Jarl Cordua: Operation overtag oppositionens klimapolitik

KOMMENTAR: Regeringen forsøger frem mod valget at male sig selv så grøn som muligt, men viger tilbage for at åbne statskassen helt op for klimatiltag. Man giver gerne med kæppen, men først om lang tid, og gulerødderne er små.

Timingen var næsten for påfaldende god.

Først kommer FN’s klimapanel med en rapport, hvor der igen blæses i dommedagsbasunerne om, at enten handler verden nu, eller også kører klimaet ud over kanten om 20 år.

Dernæst så kommer regeringen med sit længe forberedte klimaudspil med 38 forslag, som fejer al fortidens klimaskepsis i de tre VLAK-partier væk med en i al fald på papiret markant klimapolitik, som man tidligere har afvist.

Senest var forårets bastante afvisning af Socialdemokraternes mål om en halv million elbiler inden 2030. Det mål har regeringen nu fordoblet.

Men der er – heldigvis for oppositionen – stadig iøjnefaldende forskelle.

Med udspillet har de borgerlige partier forladt tidligere tiders opfattelse af, at dem, der kerer sig meget om klimaudfordringen, mest var fjerne fantaster som Uffe Elbæk og deslige. Der er p.t. ingen i Folketinget, der afviser, at klimaændringerne er menneskeskabte.

Det er nu en fælles præmis for fremtidens klimapolitiske diskussioner. Især Venstres energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholdt pointerer gang på gang i de mange interviews, han har givet i denne uge, at han er bekymret for, om man når i mål, før det er for sent, og derfor tager regeringen klimaet meget alvorligt.

Det ligner faktisk, at regeringen nu lægger sig fladt ned og forsøger at overtage oppositionens politik, sådan at det bliver sværere at se forskel, når usikre vælgere på et tidspunkt tjekker ind i valgkampen og skal afgøre, om Lars Løkke skal have lov at fortsætte i fire år mere i Prins Jørgens Gård 11.

Løkke varslede allerede i åbningstalen i sidste uge, at man ville forbyde salget af diesel- og benzinbiler engang i fremtiden om 12 år, hvor han næppe selv er statsminister længere.

Finten her var, at et forbud om lang tid ikke lige her og nu koster det store for statskassen. Problemerne opstår først, når folk begynder at købe elbilerne og slipper for at betale afgifter, sådan at statskassen med tiden vil miste et ganske pænt provenu.

I denne uge begyndte regeringen så at løfte lidt på låget til statskassen ved at spille ud med forslag, der blandt andet udskyder den planlagte afgiftsstigning på elbiler med et par år. Derved slipper elbiler helt for registreringsafgift, hvis de koster under 400.000 kroner.

Finansieringen af fremtidens elbil-indsats henstår mildest talt i det dulgte. Det er sikkert klogt ikke at konkretisere det. Det er heller ikke pointen med forslaget om forbud mod ”fossilbiler”, som i øvrigt, har regeringen præciseret, skal forstås som ”en målsætning”.

Eller ”en sigtelinje”, fristes man til at bemærke. Det vil sige, at meget kan ske undervejs. Her håber man selvfølgelig på, at den teknologiske udvikling overflødiggør diskussionen om, hvorvidt man skal bruge statskassen til at hjælpe med at få folk til at købe elbiler. Hvis elbiler i årene inden 2030 er både bedre og koster det samme som almindelige biler, så vælger forbrugerne dem alligevel til den tid, og så behøver man ikke at sige farvel til mistet provenu ved registreringsafgiften.

Jyllands-Posten skriver onsdag, at regeringen helt bevidst har fravalgt at bruge tilskud fra staten til at få gang i elbilsalget, selvom det ifølge embedsmænd og eksperter er det eneste virksomme redskab i værktøjskassen. Det har i al fald virket i Norge.

For regeringen handler det her og nu om at have grøn politik på hylderne på klimaområdet, der tvinger oppositionen og DF på banen, med hensyn til hvor langt de vil gå med at føre klimapolitik inden valget.

Uanset hvor meget af regeringens foreslåede klimapolitik, der bliver stemt igennem inden valget, så bliver det nu meget svært for oppositionen at udstille de borgerlige som klimamonstre, der totalt ignorerer klimapolitikken. Et politikområde, der ifølge meningsmålinger er rykket op på en tredjeplads i vælgernes prioriteringer.

Ifølge klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt så vil man ikke forhandle en samlet plan, men præsentere forslagene ét for ét, hvor man så vil se, hvem der vil være med. Det vil afdække, hvilke partier i oppositionen der har det hele i munden, og hvilke der vil levere stemmer til regeringens klimapolitik.

Vel vidende, at politikken legitimeres, hvorved det bliver noget sværere for rød blok at udstille Løkke og co. som kulsorte klimaignoranter i den forestående valgkamp.

Man fornemmer desuden allerede en vis panik hos DF, der ser nogle af de penge, som de skulle bruge på at polstre deres goodwill hos pensionisterne, forsvinde til billigere elbiler. Hos DF, der faktisk i denne situation optræder som den voksne i klassen, vil man egentlig gerne have at vide, hvad disse forslag koster?

Det virker ikke på DF’s finansordfører (af navn, for Thulesen Dahl bestemmer det hele) René Christensen, at støttepartiet er inddraget i regeringens forslag om at afgiftsfritage elbiler op til 400.000 kroner. 

På et møde i morgen i Skatteministeriet med forligskredsen vil regeringen præsentere en finansieringsmodel. Stiller DF sig på bagbenene her, må Christensen forklare, hvorfor man sætter elbilsalget helt i stå. Det vil næppe hue DF, at regeringen tvinger dem ud i noget, der ligner et fait accompli.

At booste salget af elbiler for at imødegå klimakatastrofen ses af flere, blandt andet den borgerlige tænketank Cepos, som den absolut dyreste måde at nedbringe CO2. Der er faktisk bred enighed om, at det billigste og mest effektive er at tage særlige dyrkningsarealer ud af landbrugsproduktion, der udleder uforholdsmæssigt meget CO2.

Det er der ikke forslag om i regeringens udspil, hvorfor kritikken fra oppositionen koncentrerer sig om, hvorfor landbrugets udledning ikke får samme opmærksomhed med hensyn til regulering? Her har regeringen simpelthen valgt at slå ring om et erhverv, som slikker sårene efter en miserabel høst, og som er kendt for at have gode forbindelser til især regeringspartiet Venstre.

Spørgsmålet er, om regeringens manglende opmærksomhed på landbrugets CO2-udledning slår skår i det billede af regeringen som mere klimavenlig end nogensinde før, som man gerne vil tegne for vælgerne? 

Og så har regeringen garderet sig en smule med en jordfordelingsfond, støtte til diverse projekter, partnerskaber, udvalg, mere forskning og ikke mindst en klimakommission, som med meget stor sandsynlighed vil pege på landbruget som indsatsområde.

Men bare det ikke munder ud i konkret politik, der øger omkostningerne for landbruget på denne side af valget, så lever regeringen fint med det. Så må man tage kampen med landbruget ude i fremtiden. Ingen tror alvorligt på, at regeringens klimaudspil bliver det sidste.

Der, hvor det er nemmere at få øje på regeringens reguleringsforslag, er i forhold til byerne, hvor der er en helt anden forståelse, ja, nærmest krav om, at der sker mere. Her er fokus på at få dieselafbrænding ud af byerne hurtigst muligt, om så udledningen kommer fra busser, taxaer, krydstogtsskibe mv.

Det vil kun vække jubel i de storbyer, hvor regeringen fornemmer, at de har et efterslæb i forhold til vælgerne. Det er formentlig med til at trække regeringens klimaprofil noget op, selvom de borgerlige næppe nogensinde erobrer nogle af de vælgere, hvor klimapolitikken står allerøverst på dagsordenen.

-------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Dan Jørgensen: Løkkes grønne retorik er et fupnummer Dan Jørgensen: Løkkes grønne retorik er et fupnummer Næste artikel Fl. Chr. Nielsen: Kagedåse-kristendom lægger låg på fortidens synder Fl. Chr. Nielsen: Kagedåse-kristendom lægger låg på fortidens synder
Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

NYHEDSANALYSE: Der er ingen større bump på vejen mod et forlig med Dansk Folkeparti om regeringens sundhedsreform. Op til forhandlingsstart kom regeringen da også med justeringer, der imødekommer både DF-mærkesager og centraliseringskritik.