Jeanette Varberg: Er USA på vej ind i en ny borgerkrig?

KOMMENTAR: Billederne fra USA med bevæbnede folk på gaden, bringer foruroligende minder frem fra både Uafhængighedskrigen i 1775-83 og Den amerikanske borgerkrig i 1861-65, som i høj grad var drevet af private militser.

USA er formentlig ikke på vej ind i en borgerkrig, men det udelukker ikke, at 2020 har afsløret et land i dyb splittelse.

Seneste udmelding fra Trump og det Hvide Hus er, at dødstallet for coronasmittede i USA ville være meget lavere (det er nu lidt over 200.000), hvis man fraregner de demokratiske stater.

Det er for så vidt rigtigt nok, fordi New York, New Jersey og Californien ligger i top fem over de hårdest ramte stater under coronapandemien. Men det er alligevel en udmelding, som har rystet demokraterne og afkrævet hævede øjenbryn verden over, fordi den slags politiserende udmeldinger om dødstal normalt ikke kommer fra USA’s præsident, der burde være en samlende figur på tværs af alle delstater.

Amerikanerne ligger allerhøjst i corona-statistikkerne verden over, når det gælder antal smittede og døde, og pandemien ser lige nu ud til at stikke en kæp i hjulet på Trumps chancer for at blive genvalgt.

Før pandemien så det ellers lyst ud for præsidenten, som stod for en fornuftig økonomisk fremgang og faldende arbejdsløshed. Men så skiftede den globale udvikling spor, da coronapandemien tog fart. Historiens store hjul drejede væk fra de mest nærliggende scenarier, de fleste af os anså for sandsynlige, og vi trillede offroad ind i en ny virkelighed, de færreste af os havde forestillet os for bare et år siden.

Da store dele af verden lukkede ned i marts i år, så hamstrede danskerne toiletpapir og gær, mens amerikanerne hamstrede toiletpapir og våben. Politidrab på sorte amerikanere har udløst voldsomme Black Lives Matter-demonstrationer i mange delstater, ligesom demonstrationer imod restriktioner i forbindelse med coronakrisen har fået tusinder på gaderne og udløst kampe mellem forskellige grupperinger, hvoraf nogle har været bevæbnede.

Det bringer foruroligende minder frem fra både Uafhængighedskrigen i 1775-83 og Den amerikanske borgerkrig 1861-65, som i høj grad var drevet af private militser, som støttede hovedhæren.

I et interview bragt 17. august 2020 i Politiken svarede den amerikanske historieprofessor og borgerkrigsekspert Nina Silber på spørgsmålet om, hvorvidt USA kunne ende i en ny borgerkrig. Hendes forsigtige svar var, at hun ikke ville udelukke det, men at det ville betyde, at en stor del af den amerikanske befolkning var parat til at gribe til våben for at opnå politiske mål, og der var vi langt fra endnu.

Men de første spæde tegn på, at folk er parat til at danne egne militser og gå bevæbnede på gaden kom allerede fire dage efter det pågældende interview, da en 17-årig skød på demonstranter og dræbte to i Kenosha i Wisconsin.

Det var på tredjedagen med voldsomme demonstrationer mod politivold. Ifølge den 17-åriges eget udsagn tilhørte han en form for privat vagtværn, der skulle sikre, at udvalgte ejendomme i byen ikke blev ødelagt.

Spørgsmålet er hvad der sker, hvis Trump taber valget i november og måske begynder at så tvivl om valgresultatet. Han kan i princippet være med til at puste til ilden og skabe en yderligere følelsesmæssig og politisk splittelse i landet.

Det er med andre ord tydeligt, at der er en villighed i dele af befolkningen til at gribe til våben for deres præsident. Men det kommer nok aldrig så langt. Borgerkrigen i 1861-65 delte landet geografisk op i et nord og syd. Nutidens opdeling er derimod diffus på tværs af landets delstater og præget af en politisk polarisering. 

Tilbage står dog en karakteristik af en verden i forandring, med en dybt splittet supermagt vaklende på toppen. Optimisterne peger omvendt på, at det amerikanske system er stærkt, at det sagtens kan komme igennem krisen uændret, og at det generelt er en dårlig europæisk vane at pege fingre ad USA.

Mens de mere pessimistiske observatører fremhæver, at verden er på vej ind i en ny politisk æra, hvor populistiske bevægelser, nationalisme og totalitære regimer vinder frem på bekostning af en global konsensus om demokrati. Tiden vil vise, hvem der får ret.

----------

Jeanette Varberg er uddannet arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Hun er forfatter til flere fagbøger om arkæologi og historie, herunder bogen 'Viking. Ran, ild og sværd', som i år blandt andet modtog Weekendavisens litteraturpris. Desuden er hun en aktiv debattør og foredragsholder, hvor erfaringer fra fortiden aktivt perspektiveres ind i den aktuelle samfundsdebat. 

Forrige artikel Jarl Cordua: Støjberg har igen splittet sit parti Jarl Cordua: Støjberg har igen splittet sit parti Næste artikel Christian Friis Bach: EU-asylpagt giver plads til både usolidariske nationalister og solidariske samarbejdslande Christian Friis Bach: EU-asylpagt giver plads til både usolidariske nationalister og solidariske samarbejdslande
Tidligere vidne i statsløsesagen: “Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen

Tidligere vidne i statsløsesagen: “Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen"

INTERVIEW: En tidligere kontorchef er fast tilhører, når Instrukskommissionen undersøger sagen om Inger Støjberg og den ulovlige adskillelse af asylpar. Engang sad hun selv i vidneskranken. Anger over hendes egne handlinger dengang og frustration over manglende klarhed, når ministre beder embedsfolk krydse lovens grænser, blander sig for Dorit Hørlyck.