Mads Young til minister: Fodboldklubben og avisruten er ikke vigtigere end skolen

Jeg har, som ministeren, en stærk tro på, at de fællesskaber som foreningslivet tilbyder, og det ansvar et fritidsjob medfører, er væsentlige ingredienser til en god og sund opvækst.

Ifølge ministeren fylder timerne fra skoledagens afslutning til børnene sover ikke meget for politikerne på Christiansborg. Men jeg kan berolige med, at det fylder for rigtig mange børn, for deres forældre, og helt naturligt også fylder for de mange foreninger.

Udover SFO-perspektivet ser jeg også gerne en højere grad af formaliseret samarbejde mellem kommuner og foreninger i form af fælles ansættelser.

Mads Young Christensen
Kommentarskribent, Altinget

Fra min kommunale udkigspost oplever jeg også, at det fylder for de lokale politikere. Mange lokalpolitikere er engageret i frivilligt arbejde, flere er rundet af det frivillige arbejde, og for nogle har det været springbrættet ind i politik. 

Det fylder, fordi det er meningsfyldt, det er tæt på borgerne, og så er det modsat så mange andre kommunale driftsområder langt mindre lovreguleret. Med andre ord er mulighederne for at sætte et markant lokalpolitisk aftryk på fritidsområdet stort.

Med en kortere skoledag, er det for mig helt oplagt, at vi får endnu flere børn til at søge mod foreningernes fællesskab. Om det er fodbold eller teater, er måske ikke så afgørende.

For mange børn og familier er det en selvfølge at tilvælge foreningslivet, det gælder dog langt fra alle. Derfor tilslutter jeg mig også 100 procent Tesfayes forhåbning om et stærkere samarbejde mellem SFO og foreningslivet.

Fordelene ved at styrke samarbejdet mellem SFO'erne og foreningslivet er åbenlyse. For det første går langt størstedelen af indskolingseleverne i SFO (eller andet pædagogisk fritidstilbud).

For det andet er SFO-tiden ikke skemaplanlagt og fyldt med diverse krav. Der er dermed langt større fleksibilitet og muligheder for samarbejde med de lokale foreninger.

Udover SFO-perspektivet ser jeg også gerne en højere grad af formaliseret samarbejde mellem kommuner og foreninger i form af fælles ansættelser.

Jeg forestiller mig for eksempel en gymnastiktræner, som underviser 20 timer om ugen i den lokale gymnastikforening, og kombinerer det med 10 timers motoriktræning i tre børnehaver og yderligere 7 timers tumbling på to af kommunens SFO'er.

Et andet formaliseret samarbejde kan også være i forhold til de frivillige valgfag i folkeskolen. Det vil være interessant at tilbyde/udbyde de frivillige valgfag i folkeskolen til de lokale foreninger.

Undervisningen i de frivillige valgfag behøver ikke ske inden for den normale skoletid, og jeg er personlig overbevist om, at mange elever vil finde det motiverende og attraktivt at tage et valgfag i den lokale badmintonklub eller i byens egnsteater.