8. juni 2015 kl. 10.55
Vicedirektør i Nationalbanken og bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet Jens Lundager påtager sig fra september stillingen som administerende direktør i foreningen KommuneKredit.
Det fremgår af foreningens hjemmeside.
Han kommer dermed til at stå i spidsen for en forening, der yder lån til kommuner, regioner og selskaber med 100 procent kommunegaranti.
Den 53-årige Jens Lundager er uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat som finansdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Han overtager direktørstillingen efter Søren Høgenhaven, der i maj måned valgte at gå på pension.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke












































