Jesper Winge Leisner: Joy Mogensen vil kvæle musicalbranchen med offentlige kulturmidler

DEBAT: Det efterlader offentlig kulturstøtte uden berettigelse, når den ikke bruges til at holde hånden under kultur, der ikke vil kunne leve på kommercielle vilkår, men bruges på at udkonkurrere den danske musicalbranche, skriver Jesper Winge Leisner.

Af Jesper Winge Leisner 
Direktør og producent, One and Only Musical Teater

Det Kongelige Teater skal nu, med massiv offentlig støtte, sendes ud for at udkonkurrere den danske musicalbranche, der primært udgøres af privat drevne kulturinstitutioner som Det Ny Teater, One and Only Musical Teater, Langkjær Entertainment, Maestro Productions og andre kommercielle producenter.

Og når Joy Mogensen vil have musicals ind på Det Kongelige Teater handler det udelukkende om én ting: At landets største scene ikke kan løbe rundt.

Mere komplekst er det ikke. For der kan føres nok så mange påstande om, at man vil kunne skabe nye teatergængere, højne kvaliteten i genren og brede kulturen ud. Men ingen ville tale om musicals på Det Kongelige Teater, hvis det med sin halve milliard i ryggen var økonomisk bæredygtigt.

Udkonkurrere de private
Det Kongelige Teater er en vigtig kulturel institution. Men et forslag. om at den skal overleve på bekostning af de private producenter, er ganske enkelt koldt, kynisk og visionsløst.

Men det er værre end det: Det er antikulturpolitik.

Det er at sætte landets absolut tungest støttede institution til at udkonkurrere de private aktører og føjer en helt ny og brutal betydning til begrebet ”konkurrenceforvridning”.  

Hvis man ikke lige ved det, så er musicalgenren, som vi kender den i 2020, altså ikke bare opstået af den blå luft, men kæmpet frem af driftige ildsjæle. Folk, der har lagt deres tid, visioner og private opsparing i at udvikle den og gøre den til et blomstrende forretningsområde; en hel branche, hvor hundredetusindvis af danskere har haft deres første møde med scenekunsten gennem en stor folkelig musicalforestilling.

Det er frugten af det arbejde, Kulturministeriet nu vil bruge statens kulturbudget på at kvæle.

Kulturmidler dræber vores kulturområde
Og det vil gå hårdt ud over de private aktører. Uanset hvor godt det ellers ser ud til at gå, så er der forhåbentligt ingen, der er i tvivl om, at scenekunst er et skrøbeligt væsen. Vores branche er allerede slået voldsomt i gulvet af corona.

Konkurrenceforvridende politik er et reelt dødsstød. Timingen kunne ikke have været værre.

Grundpræmissen for statsstøttet kultur er at skabe noget, der ikke vil kunne leve på kommercielle vilkår. Når landets største statsstøttede institution pludselig skal ind på et område med argumentation, at området er efterspurgt, hvad er så egentlig støttens berettigelse?

Svaret må ligge i det uvisse. Alt imens vi, der i årevis har levet med markedsmekanismernes kontante vilkår, har en ganske konkret fornemmelse for, hvad konkurrence betyder for bundlinjen og dermed vores overlevelse.

For os er slutresultatet ikke teoretisk, men ganske klart og virkeligt: De offentlige kulturmidler bliver brugt på at dræbe det kulturområde, vi har skabt. En branche bestående af store private arbejdspladser, som ikke kun leverer store oplevelser til den brede befolkning, men også store indtægter til andre erhverv, som restauranter, hoteller, barer - og ikke at forglemme: told og skat.

Forrige artikel Seks organisationer: Fremtiden for fødevareproduktionen er plantebaseret Seks organisationer: Fremtiden for fødevareproduktionen er plantebaseret Næste artikel Minister: Der skal flere lange lærlinge­forløb på erhvervsuddannelserne Minister: Der skal flere lange lærlinge­forløb på erhvervsuddannelserne