Joachim B. gør status: LA er en stor succes og lavere afgifter er næste mål

Når Liberal Alliances menige medlemmer, ministre og MF'ere i dag mødes på Tivoli Hotel i København til det måske sidste landsmøde før næste folketingsvalg, er det med kaos og nederlag i frisk erindring.

Det dramatiske forløb omkring finansloven endte med, at planerne om en stor skatteaftale – partiets store mærkesag – faldt på gulvet. Partiet er i meningsmålingerne drattet ned fra 7,5 procent ved valget i 2015 til i dag under 5 procent.

Så hvor godt har det egentlig været for partiet at sidde i regering, og hvad er planen nu? 

Altinget har bedt finansordfører Joachim B. Olsen gøre status. Og når man ser på hele partiets tiårige levetid, er det virkelig gået godt, mener han.

Jeg kommer til at gå ned i salen og stemme imod det forbud, så jeg sælger ikke min liberale sjæl.

Joachim B. Olsen om burkaforbuddet

Man er jo ikke formand, til solen brænder ud, men jeg er sikker på, han vil være det i mange år ud i fremtiden. Så spørgsmålet er for hypotetisk til, at jeg har gjort mig nogen overvejelser om det.

Joachim B. Olsen
(LA)

”Helt overordnet er Liberal Alliance en stor succes. Jeg synes, vi har haft stor indflydelse på den offentlige debat og også stor realpolitisk indflydelse i forhold til, hvor mange mandater vi har. Der har selvfølgelig været op- og nedture, for det er der for alle, der gør noget nyt og svært. Men der har været flere opture end nedture, og jeg er meget stolt af mit parti.”

Hvordan har I konkret påvirket den offentlige debat?

Kunne vi have fået lige så meget igennem uden for regeringen? Nej.

Joachim B. Olsen
Finansordfører (LA)

”Vi har for eksempel fået ændret den, så det nu er okay at tale om og at sige højt, at økonomisk lighed ikke er det eneste, der er vigtigt. Og i dag må man gerne diskutere størrelsen på den offentlige sektor og overførselsindkomsterne, og om man kan indrette velfærdssamfundet smartere. Den debat var meget fraværende i 00’erne.”

Det kunstneriske forløb om finansloven var ikke godt
Også i forhold til konkret politik har LA fået meget igennem set i forhold til partiets 13 mandater, mener Joachim B. Olsen.

”Vi har nu en regering, der sænker skatten. Under VK-regeringen var det mest omlægninger af skat, og det offentlige forbrug var meget højere end i dag. Vi har sænket skatten med næsten en milliard om måneden. Vi har fået fjernet mange skatter og afgifter: broafgift, særskatten på pensioner, skatten på fri telefon. Og kunne vi have fået lige så meget igennem uden for regeringen? Nej.”

Det offentlige forbrug vokser dog langt mere, end VLAK-regeringen havde sat sig for. Ifølge regeringens egen prognose vil væksten i det offentlige forbrug i år blive 1,0 procent. Det er mere end tre gange så meget som regeringens målsætning om en vækst på 0,3 procent om året.

Det offentlige forbrug vokser jo mere, end I havde sagt?

”Ja, det er klart, for vi er det eneste parti i Folketinget, der siger, at den offentlige sektor skal være mindre. Så vi kan kun opnå at trække tingene i vores retning.”

Hvad har været det største nederlag i jeres regeringstid?

”Der er ingen tvivl om, at det kunstneriske indtryk af forløbet omkring finansloven ikke var alt for godt. Der var nogle fejl i proces og strategi, men ikke indholdsmæssigt. Jeg synes godt, vi kan se os selv i øjnene,” siger finansordføreren.

Burkaforbuddet er ikke engang det værste
Mange har sammenlignet Liberal Alliances situation med SF’s rolle i Thorning-regeringen. Men den sammenligning holder ikke, mener Joachim B. Olsen.

”Jo, vi er begge idealistiske partier, og vi er også juniorpartner i en regering, men der er den meget store forskel, at SF havde problemer med det politiske indhold – det har vi ikke. SF sad i en regering, der trak i den modsatte retning af, hvad SF gerne ville. Vi er i en regering, der trækker vores vej,” siger han.

Det er jeres regering, der fremsætter forslag om et burkaforbud. Det er vel netop at gå i en helt anden retning end det, I vil?

”Ja, men du kan altid finde et eller andet konkret eksempel, og sådan vil det være. Man er nødt til at gå op i helikopteren og se, hvad for en retning trækkes Danmark i. Og der bliver ikke trukket i retning af et mindre borgerligt Danmark end det, vi vil.

”Nu nævner du burkaforbuddet, men det er ikke engang det værste, synes jeg. Burkaforbuddet er et ønske fra Venstre og Konservative, og det havde vi en uskøn diskussion omkring, som nu er endt med, at LA’s folketingsmedlemmer er fritstillet. Jeg kommer til at gå ned i salen og stemme imod det forbud, så jeg sælger ikke min liberale sjæl.”

Hvis burkaforbuddet ikke er det værste, I har måttet gå med til, fordi I sidder i regering, hvad er så det værste?

”Vi har jo nogle eksempler på ting, vi gerne vil, som DF ikke ønsker, og som vi har haft nogle meget intense diskussioner om. Det handler primært om topskat, selskabsskat og en arbejdsmarkedsreform. Det er ting, der er vigtige for os, men som vi ikke kan blive enige om,” siger Joachim B. Olsen.

Carina-effekten rykkede
Særligt efter dramaet om finansloven, hvor LA måtte droppe de historiske skattelettelser, har der været diskussioner i LA’s bagland om, hvorvidt det var den rigtige beslutning at gå i regering, eller om man øver mest indflydelse ved at stå udenfor. Dansk Folkeparti havde de samme overvejelser, da der skulle dannes regering efter det seneste valg, og partiet valgte som bekendt at holde sig ude.

Måske blev et af Liberal Alliances mest markante aftryk også sat, dengang partiet havde minimal parlamentarisk indflydelse. Da Joachim B. Olsen og Özlem Cekic i 2011 diskuterede, om kontanthjælpsmodtageren Carina var fattig eller ej, var det formentlig med til at rokke grundlæggende ved folkestemningen i forhold til overførselsindkomster. 

Ifølge en analyse fra Aalborg Universitet for Ugebrevet A4 blev hver fjerde dansker i løbet af et år efter debatten mere kritisk over for kontanthjælpens størrelse, og ”Carina-effekten” er blevet et begreb, som højtstående eksperter taler om. Det skete i en periode, hvor LA var så langt fra at være i regering, som man nærmest kan komme.

Ville være underligt ikke at gå i regering igen
Joachim B. Olsen holder dog fast i, at partiet fortsat vil gå efter en plads i regering, fordi der er indflydelse at hente. Dermed bakker han op om Anders Samuelsens melding i Børsen fredag, om at partiet går til valg på at fortsætte regeringssamarbejdet.

”Det ville være underligt, hvis vi gjorde andet. Debatten om Carina har helt sikkert rykket noget, men man må prioritere sine kræfter efter den parlamentariske situation. Man kan ændre ting på to måder: gennem den offentlige debat og ved at få ting realpolitisk igennem, og de to ting må balancere," siger han.

"Man skal bruge sine politiske ressourcer der, hvor man får mest ud af dem, og lige nu er den parlamentariske situation til, at vi får mest indflydelse ved at arbejde i en regering. Det betyder ikke, at vi ikke også skal være gode til det værdipolitiske, og det kan også være, vi skulle have været bedre til det.”

Hvor kunne I konkret have været bedre til at tage værdidebatten, mens I har siddet i regering?

”Det er mere overordnet ment. Man skal altid gå på begge ben, og det kan da godt være, ressourcerne somme tider bliver brugt for meget på det parlamentariske og for lidt på værdidebatten. Det er en balance, man hele tiden prøver at ramme.”

Næste mål er energiafgifter og arveafgift
Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund har i en kronik i Jyllands-Posten lagt syv liberale dyder frem, som hun mener, LA skal styre efter. Her nævner hun blandt andet frihed, begejstring for udvikling og internationalt udsyn.

Er det svært at få fokus på det i et samarbejde med Dansk Folkeparti?

”DF er ikke et liberalt parti. Det er vi, og derfor er der selvfølgelig nogle områder, hvor vi er uenige. Men vi laver stadig masser af ting med Dansk Folkeparti, og vi finder liberale, borgerlige mærkesager, hvor vi ser gode muligheder for at nå til enighed med DF.”

Hvad bliver jeres vigtigste politiske mål frem mod næste valg, nu hvor diskussionen om skattelettelser vel er slut for denne periode?

”Set fra min stol som finansordfører bliver det energiaftalen og en diskussion om sanering af nogle afgifter. Vi vil gerne have sat energiafgifterne ned, og vi vil rigtig gerne have ind i finansloven, at arveafgiften skal sættes ned. Det håber vi, DF vil være med på,” siger Joachim B. Olsen, som i sidste uge foreslog, at arveafgiften bliver afskaffet på længere sigt og i første omgang sænket.

Efter hård kritik af Anders Samuelsens tidligere stil med meget ambitiøse garantier, der ikke kunne indfries, og ultimative krav, understreger Joachim B., at det "ikke er et krav, men et ønske" at sænke arveafgiften.

Meget hypotetisk at tale om ny leder
Når Liberal Alliance i dag lørdag holder landsmøde og kan fejre ti års jubilæum, er det også Anders Samuelsens 10. år som leder af partiet. Da LA i begyndelsen af januar måtte bøje af på kravet om de historiske skattelettelser, som Samuelsen ellers havde lovet danskerne, vakte det hård kritik fra baglandet, og han måtte gå ud og slå fast, at han ville blive siddende som leder.

Joachim B. Olsen vil da heller ikke svare på, hvem han foretrækker som Anders Samuelsens efterfølger, når den dag kommer.

”Det er meget, meget hypotetisk. Jeg er sikker på, at Anders er formand i mange år ud i fremtiden, og det, synes jeg, er godt. Alle dem, der kommer til vores landsmøde, er der på grund af Anders, for det er ham, der har startet tingene op. Han har fuld opbakning fra hele folketingsgruppen og bestemt fra mig personligt. Man er jo ikke formand, til solen brænder ud, men jeg er sikker på, han vil være det i mange år ud i fremtiden. Så spørgsmålet er for hypotetisk til, at jeg har gjort mig nogen overvejelser om det.”