Jonas Herby: Du bliver straffet hårdt, hvis du ikke lever efter statens familiemodel

KOMMENTAR: Familier i Danmark kan se frem til en hård økonomisk straf, hvis de ikke lever efter statens foretrukne familiemodel med to indkomster og børn i institution, skriver Jonas Herby.

Hvordan ser din familie ud? Et godt bud er, at du — hvis du lever i en børnefamilie — er i en familie med to indkomster og børn i institution.

I langt de fleste familier i Danmark går begge forældre nemlig på arbejde, henter børnene lige før ulvetimen, serverer et hurtigt sammensat måltid og går mere eller mindre udmattede i seng for at have kræfter til at køre samme rutine dagen efter.

Og det er langt fra nogen tilfældighed. Staten har nemlig indrettet Danmark, så du bliver straffet hårdt, hvis ikke du lever efter netop dén model; to indkomster og børn i institution. Og du skal have meget stærke præferencer for et bestemt familieliv, hvis du vælger at leve på anden vis.

Lad os — for at illustrere pointen — tage udgangspunkt i to familier.

Familie 1 har valgt at satse 100 procent på den enes karriere og har derfor kun én indkomst, som er på 650.000 kroner.

Familie 2 kører karriererne på lavt blus og har to indkomster på 325.000 kr. Begge familier har altså en samlet indkomst på 650.000 kroner inden skat. Og begge familier indbetaler 50.000 kroner af lønnen til pension. (Når én person kan tjene 650.000, skyldes det selvfølgelig andre ting, end at der satses på karrieren. Men for eksemplets skyld er det behændigt med to ens familieindkomster.)

Begge familier får to børn med to års mellemrum. Familie 1 passer selv børnene i hjemmet, indtil de skal i børnehave, mens Familie 2 får børnene passet i vuggestue frem til børnehavealderen.

Hvad er forskellen i familiernes økonomi fra første barn bliver født til sidste barn starter i børnehaven? Og hvor meget får de fra det offentlige?

SKAT: Først og fremmest er der en forskel i, hvor meget familierne skal betale i skat. For selvom familierne har samme indkomst, så skal Familie 1 betale topskat. Hvis ikke Familie 1 er gift, kan de ikke udnytte den hjemmegåendes personfradrag, som altså går til spilde.

BARSELSDAGPENGE: Mens Familie 2 får de fulde barselsdagpenge, risikerer Familie 1 at miste sine. For det første skal man være dagpengeberettiget, hvis man skal have barselsdagpenge. Det betyder, at den hjemmegående i Familie 1 ikke kan få barselsdagpenge. Hvis det er kvinden, der er hjemmegående, mister familien derfor de 4 uger før fødslen + de 14 ugers barsel, der er øremærket kvinden.

Manden vil så få de 32 ugers barsel, men han får dem kun udbetalt, hvis han holder barslen. 32 uger kan være længe at være væk fra arbejdet, hvis man satser på karrieren. Det er altså ikke usandsynligt, at manden mister dele af — eller måske alle — sine barselsdagpenge.

TILSKUD TIL BØRNEPASNING: Mere end halvdelen af landets kommuner gav i 2017 ikke tilskud til pasning af børn i eget hjem. Hvis Familie 1 bor i for eksempel Københavns Kommune, Aarhus Kommune eller Aalborg Kommune, modtager de altså ikke tilskud til pasning af børnene. Familie 2 får derimod tilskud til børnepasningen i vuggestuen.

DET SAMLEDE REGNSKAB: Hvis man lægger alt sammen, fra familierne får deres første barn og indtil det yngste barn starter i børnehave, kan Familie 1 komme til at betale op til knap 150.000 kroner mere i skat end Familie 2, mens Familie 2 kan få op til 800.000 kroner mere i tilskud end Familie 1.

Regnestykket viser med al tydelighed, at Familie 2 bliver stærkt favoriseret, fordi de lever efter statens familiemodel. Familie 2 undgår at betale topskat og modtager ikke mindre end 800.000 kroner i tilskud fra det offentlige. Tilskud som Familie 1 — på trods af at de har betalt mere i skat — ikke får, fordi de har valgt en anden familiemodel, hvor børnene passes i hjemmet.

Danskernes skattebetaling går blandt andet til at finansiere velfærdsydelserne. Men som eksemplet viser, så bliver man straffet hårdt, hvis ikke man benytter de velfærdsydelser, der er knyttet sammen med statens familiemodel. Familie 1 får simpelthen ikke det, som familien betaler for. Og det endda, selvom den betaler mere end Familie 2.

Regnestykket er sat på spidsen, og der er brugt tal i hele træskolængder. Men pointen er klar: Hvis ikke du lever efter statens familiemodel, så bliver du straffet hårdt økonomisk.

I Danmark vælger mange kvinder at arbejde. Det synes jeg er godt, for et samfund, hvor halvdelen af talentmassen rører i kødgryder på grund af en patriarkalsk kultur, er i mine øjne også et fattigt samfund.

Men det er værd at overveje, om de familier, der vælger en anden familiemodel, ikke bør straffes. Og om ikke de bør sidestilles med andre i forhold til topskat og tilskud til børnepasning.

PS: I ovenstående eksempel bliver borgerne straffet for ikke at leve i en bestemt familiemodel. Men problemet vender også den anden vej, fordi skattesystemet opmuntrer til "hjemmeproduktion".

Realiteten er nemlig, at mange går på nedsat tid på andre skatteyderes "regning", fordi produktionen i hjemmet (rengøring, tøjvask og alt det andet) ikke er beskattet.

-----------------

Jonas Herby er specialkonsulent i Cepos og debatterer med en klar liberal kant. Han har især fokus på betydningen af den offentlige regulering og prioriteringer i den offentlige sektor. Jonas Herby er cand.polit. og har tidligere arbejdet i konsulenthusene Cowi og Incentive.

Forrige artikel Harun Demirtas: Mors egen mad smager bedst – også på Sjælsmark Harun Demirtas: Mors egen mad smager bedst – også på Sjælsmark Næste artikel Jens Chr. Grøndahl: Giv dine politikere en krammer Jens Chr. Grøndahl: Giv dine politikere en krammer