Peter Normann
Stig Kirk ØrskovJP/Politikens Hus får en særlig rådgiver
JP/Politikens Hus har fundet en ny mand til at understøtte virksomhedens nye vækststrategi.
Og valget er faldet på den tidligere finansdirektør i TV 2 Danmark, Peter Normann.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Og det er ifølge den nyudpegede særlige rådgiver en 'ønskestilling'.
”JP/Politikens Hus er en drømmevirksomhed for mig, og rollen som særlig rådgiver i relation til koncernens ambitioner om et vækstmæssigt gearskifte passer ret perfekt til mine kompetencer og erfaringer. Jeg glæder mig meget til at yde mit bidrag til at sikre, at Danmarks førende publicistiske virksomhed bliver endnu stærkere,” siger han i pressemeddelelsen.
Peter Normann får ansvar for at lokalisere og analysere mulige opkøbskandidater som led i koncernens plan om at investere i oplysningsvirksomheder med vækstpotentiale.
Peter Normann tiltræder 1. september. Ved siden af rollen som særlig rådgiver vil han fortsat varetage en række bestyrelsesopgaver.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde


















































