Jubel over Bidens Bruxelles-besøg skygger for knasterne

En foreløbig løsning på en 17-år lang handelsdisput og et nyt handels- og teknologiråd er blandt de ting, som EU og amerikanerne blev enige om ved det første EU-USA-topmøde efter præsident Joe Biden er kommet til. Men der er stadig andre kurrer på tråden.

Den amerikanske præsident fik en varm modtagelse i Bruxelles.
Den amerikanske præsident fik en varm modtagelse i Bruxelles.Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der var masser af god vilje og løfter om en lys transatlantisk fremtid ved det første officielle møde mellem EU og USA’s præsident, Joe Biden, der fandt sted i Bruxelles onsdag.

Mødets værter, de to formænd for henholdsvis Det Europæiske Råd, Charles Michel, og EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde svært ved at tøjle deres entusiasme, da de modtog præsident Biden på den røde løber i EU-topmødebygningen.

”Det er godt nyt for vores alliance. Og det er også godt nyt for verden,” sagde Charles Michel til Biden, der kvitterede med et ”Amerika er tilbage”.

”Det er overvældende i amerikansk interesse at have et godt forhold til Nato og til EU. Jeg har et meget anderledes syn på det end min forgænger,” sagde Biden, der var i EU-hovedkvarteret dagen efter sit første møde i forsvarsalliancen.

En meget fin oplevelse

Lykken over at have fået en person i Det Hvide Hus, som er EU-blokken venligt stemt, i kølvandet på den noget mindre entusiastiske Donald Trump, ville nærmest ingen ende tage.

Ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager, der også var med til mødet, kaldte Biden ”virkelig imponerende”.

”Min instinktive reaktion var, at her er et menneske, du kan regne med. Her er en, du kan have tillid til. Det var en meget fin oplevelse på det niveau også, ud over det, vi blev enige om,” sagde hun efter mødet.

En aftale om fem års våbenhvile i en 17 år gammel strid om uretmæssig statsstøtte til henholdsvis europæiske Airbus og amerikanske Boeing var det, der stjal overskrifterne. Her besluttede parterne at begrave stridsøksen i hvert fald midlertidig, så der ikke længere lægges straftold i mangemilliardklassen på produkter som fransk cognac, olivenolie og ost på den ene side og amerikansk spiritus og sukkerprodukter på den anden.

I løbet af den femårige periode er det meningen, at embedsmænd fra de respektive administrationer sammen skal lave en ramme for fremtidig statsstøtte til flyindustrien, der sikrer, at ingen af parterne får unfair konkurrencefordele over for den anden.

Men den underliggende konflikt, der er den længst verserende i Verdenshandelsorganisationen, WTO’s historie, er ikke løst endnu. Og truslen hænger i luften om, at straftolden kan genoptages, hvis det virker, som om den ene eller den anden flyfabrikant får lidt for meget hjælp.

Andre problemer

Der er heller ingen umiddelbar løsning på den arv fra Trump-tiden, som også er en torn i øjet på europæerne, nemlig den told på stål og aluminium, som Trump i 2018 lagde ned over EU og andre af nationale sikkerhedshensyn.

Hvad det lige præcis var for en trussel, EU udgjorde på det punkt, er der stadig ingen, der ved, og derfor vækker det en del irritation i Europa, at Biden ikke bare har sløjfet den ekstraregning på 25 procent, der lægges oven i prisen på europæisk stål. Men den amerikanske præsident er under pres fra sin hjemlige industri og fra fagbevægelsen på det punkt.

Der er heller ikke nogen løsning på de to parters problem med lovligheden af de datastrømme, der flyder på tværs af Atlanten, efter EU-Domstolen sidste år hældte deres gældende aftale ned af brættet for brud på persondatabeskyttelsen, fordi der mangler garantier for, at de amerikanske sikkerhedstjenester ikke uberettiget er med på en kigger.

”Jeg tror, det er en god illustration af, at uanset hvor godt vi kan lide hinanden, og hvor god en atmosfære, der er i rummet, så er tingene ikke lette. Det er stadig super svært,” sagde Margrethe Vestager efterfølgende.

Ellers bliver det Kina

Hun glædede sig til gengæld over nedsættelsen af det såkaldte handels- og teknikråd, som hun og hendes næstformandskollega med ansvar for handel, Valdis Dombrovskis, skal repræsentere EU-siden i over for den amerikanske udenrigsminister, erhvervsminister og handelsansvarlige.

Rådet skal finde svar på handelshindringer, skærpe forsyningssikkerheden på følsomme områder som for eksempel halvledere, udvikle standarder og skabe rum for samarbejde om regulering mellem de to parter.

Vestager afviser, at et sådant samarbejde skal lægge en dæmper på forsøget fra EU-siden på for eksempel at tøjle tech-giganternes magt med lovgivning, hvilket er noget, amerikanerne har været ret trætte af.

I stedet påpeger hun vigtigheden i, at to nært knyttede demokratier træder i karakter i fællesskab på området.

”Ellers bliver standarderne for teknologi, især for næste generation, sat i Kina i stedet for,” sagde Margrethe Vestager efter mødet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)









0:000:00