Juraprofessor om ny taskforce: Efter historisk indgribende love skal vi have et velfungerende demokrati tilbage

FIK DU LÆST: Der er en risiko for, at indgreb og indskrænkninger under coronakrisen gøres permanente, og det vil ny demokrati-taskforce fra Djøf have fokus på, fortæller gruppens næstformand Kristian Cedervall Lauta.

Ny demokrati taskforce fra Djøf vil tage temperaturen på det danske demokrati oven på coronakrisen.
Ny demokrati taskforce fra Djøf vil tage temperaturen på det danske demokrati oven på coronakrisen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Artiklen blev bragt første gang 25. juni 

Kriselovgivning må ikke blive hverdag. Indskrænkning af helt basale frihedsrettigheder må ikke blive permanent.

Djøf har nedsat en corona-taskforce med seks eksperter, der sætter spot på demokrati, frihed og rettigheder under og efter coronakrisen.

På kort sigt skal gruppen hjælpe med at sikre en tilbagevenden til en demokratisk normaltilstand. Det langsigtede mål er at bruge coronakrisen til at styrke demokratiet i Danmark og i resten af Europa.

Fakta
Opgaver for Djøfs corona-taskforce
Konkret vil taskforcen lave fire analyser i løbet af det næste års tid fordelt på disse overordnede temaer:
- Frihedsrettigheder under coronakrisen (indskrænkning af forsamlingsfrihed, personlig frihed, fri bevægelighed mv.)
- Coronastraf og retssikkerhed (retfærdig rettergang)
- Næringsfriheden under en pandemi
- Hvad lærte coronakrisen os om demokratiet?

Kilde: Djøf.

Altinget har spurgt juraprofessor Kristian Cedervall Lauta, der er taskforcens næstformand, om baggrunden for gruppens arbejde.

Hvad er det for et behov, du ser med denne her taskforce?

"Vi har haft en sundhedskrise og en økonomisk krise, der skulle håndteres. Nu mener vi, at tiden er kommet til, at vi også kan begynde at fokusere på det demokrati, som vi har måtte gøre en smule vold på for at kunne respondere på denne her krise."

"Vi er i en situation, hvor vi har vedtaget nogle historisk indgribende love i vores menneskerettigheder, og nu tror vi, at vi er kommet så langt med håndteringen af den faktisk krise, at vi kan begynde at se på, dels hvad vi lærte af det, og dels hvordan vi får det rullet tilbage, så vi får et velfungerende demokrati på den anden side."

Hvad er det særligt for beføjelser, du ser, kan være med til at knægte demokratiet?

"Man valgte at gøre den pakke, man vedtog med epidemiloven, til en politisk værktøjskasse under regeringen, og dermed flyttede man en række beføjelser, der ellers lå hos epidemikommissioner. Det er lovgivningsmæssigt noget af det mest vidtgående, vi har set overhovedet, i forhold til hvordan man kan lave indgreb i menneskerettighederne."

"Der er de oplagte eksempler med indgreb i vores forsamlingsfrihed, indgreb i vores personlige frihed, og at vi har begrænset adgang til uddannelser og til offentlighed. Men jeg tror ikke rigtig, vi er kommet helt til bunds i, hvad der også ligger nedenunder. Hvordan kommuner har måtte gøre indgreb i plejehjem, i fængsler, i næringsliv og andet, som fuldstændig har vendt vores alle sammens liv på hovedet. Og som jeg tror, det bliver nødvendigt at drøfte principielt."

Nu skal I dykke mere ned i det her, men er din umiddelbare vurdering, at de nødbeføjelser, der er blevet anvendt under coronakrisen, har været nødvendige og proportionale i forhold til den krise, vi har stået overfor?

"Mit umiddelbare take er, at det, man har foretaget sig, har været velbegrundet, og at man faktisk også løbende har tænkt sig om.
Men det er også mit indtryk, at man har givet meget, meget vide beføjelser, og at man har foretaget sig ting, som på statsligt plan har haft meget bredspektret anvendelse. For eksempel har man valgt at koordinere det nationalt, hvor der har været meget store regionale forskelle i, hvordan kontakttallet har været."

"Vores ærinde er ikke nødvendigvis at identificere alle de steder, hvor nogen har lavet fejl, eller det kunne være gjort bedre. Vores ærinde er at blive klogere på, hvordan vi kan gøre det her fremadrettet og sikre, at vi hurtigst muligt får vendt tilbage til, at livet kan fortsætte."

Hvorfor vurderer du, at kriselovgivningen risikerer at blive til normalen?

"Jeg tror ikke, man skal forestille sig, at epidemiloven som sådan går hen og bliver til normalen. Men jeg tror, risikoen er, at en masse af de ting, man har vedtaget med begrundelse i denne her krise kunne blive permanente. At man finder ud af, at nogle af de ting, man har måtte gøre af nød på hospitalet eller andre steder, faktisk er ganske nyttige, og at man så fastholder dem uden faktisk at gå igennem den almindelige, sunde, demokratiske proces, som vi har med høringer og interesseorganisationer. Det tror jeg, at vi skal have en opmærksomhed på." 

Dokumentation

Medlemmer i Djøfs corona-taskforce

Lykke Friis, formand
Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa. Hun er ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, 1997 og har i en årrække forsket i europæiske forhold. Hun har været prorektor på Københavns Universitet, folketingsmedlem og klima-, energi-, og ligestillingsminister.

Kristian Cedervall Lauta, næstformand
Kristian Cedervall Lauta er professor og prodekan for uddannelse på det juridiske fakultet på Københavns Universitet. Han forsker i katastroferet, international ret og menneskerettigheder og udgav i 2014 bogen 'Disaster Law'.

Jens Elo Rytter
Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret med speciale i menneskerettigheder ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet. Han forsker særligt i europæiske menneskerettigheder, frihed og sikkerhed samt domstolenes forfatningsretlige rolle.

Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg er landsdommer ved Østre Landsret og siden 2010 formand for Dommerforeningen.

Louise Halleskov
Louise Halleskov er lektor i EU-ret og menneskeret ved juridisk fakultet på Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i forholdet mellem EU-rettens beskyttelse af grundlæggende rettigheder, den Europæiske Menneskerettighedskonvention og national ret.

Jørgen Møller
Jørgen Møller er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i demokrati, statsdannelse og international politik.

Kilde: Djøf.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Cedervall Lauta

Professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse, Københavns Uni.
cand.jur. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (2012)

0:000:00