Brian Adrian Wessel
Andreas NordsethSøfartsstyrelsen finder ny direktør i Erhvervsministeriet

I september meldte Andreas Nordseth ud, at han efter 16 år som direktør i Søfartsstyrelsen, stopper, og nu er navnet på hans afløser fastlagt.
I en pressemeddelelse oplyser Søfartsstyrelsen, at Erhvervsminister Morten Bødskov har udpeget Brian Adrian Wessel til at overtage stillingen.
Brian Adrian Wessel er uddannet jurist, og har tidligere haft ledende stillinger i embedsværket, blandt andet som afdelingschef i Erhvervsstyrelsen og erhvervsjuridisk direktør i Erhvervsministeriet.
Han har desuden erfaring fra EU, hvor han har været økonomisk rådgiver ved den permanente danske repræsentation, og medlem af højniveaugruppen for konkurrence og vækst i EU's Ministerråd.
I Søfartsstyrelsen får Brian Adrian Wessel blandt andet ansvaret for væksten og den grønne omstilling af i de maritime erhverv i Danmark.
"Søfartsstyrelsen har en væsentlig rolle i at fastholde Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer. Samtidig spiller styrelsen en afgørende rolle i realiseringen af industriens og politikernes ambitioner om på en gang at skabe vækst og grøn omstilling i branchen," udtaler han.
Brian Adrian Wessel tiltræder som direktør i Søfartsstyrelsen 1. januar.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter




















































