Justitsministeren: Domstolene skal udnytte hele strafferammen

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sendte onsdag i Folketingets spørgetid et signal til landets domstole om at udnytte hele den strafferamme, som loven giver mulighed for. Særligt i de groveste tilfælde af vold savner den konservative justitsminister mere konsekvens fra den dømmende magt.

“Grove og voldelige overfald efterlader ofte ofret med markante fysiske og psykiske mén. Derfor er det min klare holdning, at det nuværende strafniveau ikke altid afspejler forbrydelsens alvor,” udtaler justitsministeren.

I en række sager, hvor der har været tale om grov vold, har domstolene kun anvendt en tredjedel af den straf, som loven muliggør. Derfor lægger den konservative justitsminister op til en diskussion blandt retsordførerkredsen, hvor domstolenes retspraksis skal under lup.

DF vil indføre normalstraffe
Udtalelsen kommer i forbindelse med regeringens kommende lovforslag, hvor straffen for grov vold skærpes med en tredjedel i forhold til det nuværende niveau. Desuden lægger lovforslaget op til at skærpe straffen yderligere i de groveste sager om vold, hvor der er tale om omfattende vold, hvor ofret efterlades med betydelige skader samt i alle sager, hvor der er anvendt kniv. 

Hos Dansk Folkeparti er der opbakning til det konkrete lovforslag, men retsordfører Peter Kofoed Poulsen (DF) understreger behovet for at fokusere på domstolenes praksis, særligt i de groveste voldstilfælde, så domstolene i højere grad kommer til at udnytte hele strafferammen. Derfor er han også klar på at indføre såkaldt normalstraf i de særligt grove tilfælde.

"Det kan jo være fint nok at lægge en tredjedel oven i en i forvejen høj strafferamme, men hvad nytter det, hvis vi står med et system, hvor vi aldrig nogensinde får skubbet dommene for nogle af de groveste sager op i det niveau,” sagde han.

Det kommende lovforslag kommer i forlængelse af det udspil på retsområdet, som regeringen lancerede i sommeren 2017. Den konservative justitsminister understreger dog, at et skarpere fokus på strengere straffe kan blive et økonomisk tungt og tidskrævende arbejde. I første omgang er der derfor afsat 250 millioner kroner på finanslovsaftalen for 2018 til, over en fireårig periode, at kunne føre skærpelser af straffeloven ud i livet.