Køb abonnement
Annonce
Debat

Studerende: USA's nye sikkerhedsstrategi viser amerikanernes behov for at se Europa som svagt

Vi har i årtier været villige til at lade os fortælle, at vores samfundsmodeller er for dyre, for gamle eller for langsomme, selv når de historisk har leveret resultater, USA kun kan drømme om, skriver Rasmus Mols.<br>
Vi har i årtier været villige til at lade os fortælle, at vores samfundsmodeller er for dyre, for gamle eller for langsomme, selv når de historisk har leveret resultater, USA kun kan drømme om, skriver Rasmus Mols.
Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix
15. december 2025 kl. 02.00

R

Kandidatstuderende, idéhistorie, Aarhus Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da præsident Trump fredag 5. december offentliggjorde sin nye nationale sikkerhedsstrategi, var der ikke meget nyt under solen.

Dokumentet er fyldt med selvros om verdensfred og genetableret respekt for USA, men mest opsigtsvækkende er de skarpe angreb på Europas tilstand.

Ifølge strategien har europæerne "mistet deres civilisatoriske selvtillid", underlagt sig censur og politisk undertrykkelse, ladet fødselsraterne krakelere og opgivet deres nationale identiteter. USA vil – angiveligt i egen interesse – "genoprette europæisk storhed".

Og medier rapporterer, at udenrigsminister Marco Rubio allerede har instrueret diplomater i Europa i at fremme denne dagsorden.

Dramatisk, men velkendt retorik

Det kan lyde dramatisk, men retorikken er velkendt. Den nye strategi skriver sig ind i en århundredgammel amerikansk tradition, hvor Europa fremstilles som civilisationsmæssigt udmattet, mens USA selv fremstår som det ungdommelige og virile kontinent, der skal genoplive en gammel verden.

Fra Theodore Roosevelt til Oswald Spengler og mellemkrigstidens europæiske dekadence-litteratur har idéen om et svækket Europa været et fast element i amerikansk selvforståelse.

Trump-administrationens analyse er derfor mindre en diagnose af Europa end en genopførelse af denne gamle selvmyte.

Hver generation af amerikanske ledere har haft behov for at opdage det samme "forfald", fordi forestillingen om forfald i sig selv fungerer som nationalt spejl: Jo svagere Europa fremstilles, desto stærkere fremstår USA.

Den nye strategi skriver sig ind i en århundredgammel amerikansk tradition, hvor Europa fremstilles som civilisationsmæssigt udmattet.

Rasmus Mols
Kandidatstuderende, idéhistorie, Aarhus Universitet

Frygten for civilisatorisk tilbagegang følger et velkendt mønster. I slutningen af 1800-tallet var Vestens store skræmmebillede ikke muslimsk indvandring, men "den gule fare" – Kinas eksplosive befolkningsvækst.

Theodore Roosevelt talte ligefrem om "race suicide". En idé om, at den hvide befolkning var ved at undergrave sig selv gennem lave fødselsrater og modernitetens bekvemmeligheder.

Også dengang advarede konservative tænkere om, at Vesten ville gå under, hvis traditionelle familieidealer ikke blev genoprettet. Der er noget næsten mekanisk over disse cyklusser: Hver gang Vesten oplever kulturel eller økonomisk usikkerhed, genopstår forestillingen om, at civilisationen er truet indefra.

Ironisk nok var det ikke de konservative opskrifter, der løste udfordringen. Det afgørende demografiske vendepunkt kom først med de europæiske velfærdsstater efter Anden Verdenskrig.

Læs også

Den amerikanske fortælling er europæisk

Universelle daginstitutioner, barselsordninger, økonomisk tryghed og kvindernes adgang til arbejdsmarkedet viste sig langt mere effektive end moralistiske kampagner og restriktioner på prævention og abort.

Og det var ikke deregulering af datidens tech-giganter, der skabte efterkrigstidens vækst og levestandarder, men høje skatter, industripolitik og fagforeninger. Den amerikanske fortælling om økonomisk og demografisk vitalitet hviler i praksis på europæiske idéer – ikke omvendt.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Trumps strategi ikke reelt ønsker at styrke Europa som politisk aktør.

Europa er ikke dødt. Europa er bare anderledes – og har altid været det.

Rasmus Mols
Kandidatstuderende, idéhistorie, Aarhus Universitet

Der er ingen ambition om et stærkt EU, ingen opfordring til europæisk sikkerhedsuafhængighed, ingen vision for et geopolitisk balanceret partnerskab. Strategien ønsker snarere et symbolsk Europa: Et civilisatorisk udstillingsvindue, som USA kan bruge til at bekræfte sin egen identitet.

Athen og Rom skal dyrkes og bevares, som det altid har været, helst på amerikanske præmisser. Man vil jo nødig have et levende, virilt og politisk uforudsigeligt europæisk museum – turisterne skal kunne genkende facaden.

Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvis "vestlig identitet" betyder, at europæiske nationer skal underlægges amerikanske politiske og kulturelle krav, hvad er det så egentlig for en civilisation, der forsvares?

For hvad er dansk identitet værd, hvis den kun kan anerkendes, når den spejler USA's selvfortælling?

De europæiske nationer spiller selv en rolle i denne dynamik: Vi har i årtier været villige til at lade os fortælle, at vores samfundsmodeller er for dyre, for gamle eller for langsomme, selv når de historisk har leveret resultater, USA kun kan drømme om.

Europa er ikke dødt. Europa er bare anderledes – og har altid været det. Vores styrke ligger ikke i amerikansk selvtillid, men i erfaringer med social sikkerhed, pluralisme og politisk lighed.

Den europæiske modernitet blev ikke skabt af virilitet, men af institutioner, kompromiser og fællesskaber. Hvis nationalkonservative amerikanere ønsker at definere, hvad "den vestlige civilisation" er, er det i sidste ende mere et udtryk for amerikansk nostalgi end for europæisk realitet.

Derfor bør vi læse den nye amerikanske strategi med en blanding af alvor og kølig distance. Den fortæller nemlig langt mere om amerikanernes behov for at se Europa som svagt, end den fortæller om Europas faktiske tilstand.

Og det er ikke en analyse, vi skal indrette vores politik efter.

Læs også

Artiklen var skrevet af

R

Rasmus Mols

Kandidatstuderende, idéhistorie, Aarhus Universitet

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026