Studerende: USA's nye sikkerhedsstrategi viser amerikanernes behov for at se Europa som svagt

Den amerikanske fortælling er europæisk

Universelle daginstitutioner, barselsordninger, økonomisk tryghed og kvindernes adgang til arbejdsmarkedet viste sig langt mere effektive end moralistiske kampagner og restriktioner på prævention og abort.

Og det var ikke deregulering af datidens tech-giganter, der skabte efterkrigstidens vækst og levestandarder, men høje skatter, industripolitik og fagforeninger. Den amerikanske fortælling om økonomisk og demografisk vitalitet hviler i praksis på europæiske idéer – ikke omvendt.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Trumps strategi ikke reelt ønsker at styrke Europa som politisk aktør.

Europa er ikke dødt. Europa er bare anderledes – og har altid været det.

Rasmus Mols
Kandidatstuderende, idéhistorie, Aarhus Universitet

Der er ingen ambition om et stærkt EU, ingen opfordring til europæisk sikkerhedsuafhængighed, ingen vision for et geopolitisk balanceret partnerskab. Strategien ønsker snarere et symbolsk Europa: Et civilisatorisk udstillingsvindue, som USA kan bruge til at bekræfte sin egen identitet.

Athen og Rom skal dyrkes og bevares, som det altid har været, helst på amerikanske præmisser. Man vil jo nødig have et levende, virilt og politisk uforudsigeligt europæisk museum – turisterne skal kunne genkende facaden.

Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvis "vestlig identitet" betyder, at europæiske nationer skal underlægges amerikanske politiske og kulturelle krav, hvad er det så egentlig for en civilisation, der forsvares?

For hvad er dansk identitet værd, hvis den kun kan anerkendes, når den spejler USA's selvfortælling?

De europæiske nationer spiller selv en rolle i denne dynamik: Vi har i årtier været villige til at lade os fortælle, at vores samfundsmodeller er for dyre, for gamle eller for langsomme, selv når de historisk har leveret resultater, USA kun kan drømme om.

Europa er ikke dødt. Europa er bare anderledes – og har altid været det. Vores styrke ligger ikke i amerikansk selvtillid, men i erfaringer med social sikkerhed, pluralisme og politisk lighed.

Den europæiske modernitet blev ikke skabt af virilitet, men af institutioner, kompromiser og fællesskaber. Hvis nationalkonservative amerikanere ønsker at definere, hvad "den vestlige civilisation" er, er det i sidste ende mere et udtryk for amerikansk nostalgi end for europæisk realitet.

Derfor bør vi læse den nye amerikanske strategi med en blanding af alvor og kølig distance. Den fortæller nemlig langt mere om amerikanernes behov for at se Europa som svagt, end den fortæller om Europas faktiske tilstand.

Og det er ikke en analyse, vi skal indrette vores politik efter.