Ellemann: Forebyggelse er ikke altid rocket science

Af Karen Ellemann (V)
Social- og indenrigsminister

I efteråret mødte jeg en ung pige på omkring de 20. Hun var flyttet ind hos kæresten, men på grund af et voldeligt forhold var hun nødsaget til at flytte væk i en fart, og derfor stod hun uden tag over hovedet og uden et netværk, der kunne hjælpe hende.

Hun sov på gaden og på Hovedbanegården, hvor hun forsøgte at gemme sig for narkomaner og vagter. Hun var holdt op med at møde op på studiet, fordi det var pinligt, når hun ikke havde været i bad i flere dage, og hendes tøj lugtede.

Det, der især gjorde indtryk, var den frygt, hun satte ord på. Hun kunne ikke genkende sig selv og satte spørgsmålstegn ved, om det var starten på en social deroute?

En tidlig indsats er afgørende
Ifølge SFI's Hjemløsetælling er antallet af hjemløse i Danmark steget med 23 pct. fra 2009 til 2015. Det er en udvikling, vi skal tage meget alvorligt. Derfor sætter jeg mig i spidsen for, at vi på tværs af stat, kommune og civilsamfund skal vende den udvikling.

Vi taler tit om vores velfærdssamfund som et sikkerhedsnet. Et fintmasket net, der griber os, når vi har brug for det. Sådan skal det være – men det er ikke nok. Sikkerhedsnettet skal også fungere som et springbræt til et selvstændigt og uafhængigt liv.

Hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen, er det ikke nok kun at hjælpe, når problemerne har hobet sig op. Vi skal også forebygge og hjælpe mennesker til andre muligheder, før de ender på f.eks. et forsorgshjem.

Karen Ellemann (V)
Social- og indenrigsminister

Den akutte hjælp til hjemløse som forsorgshjem og nødovernatningstilbud er vigtig, men den kan ikke stå alene. Det er ikke nok at sikre, at en hjemløs mand med alkoholmisbrug og psykisk sygdom har et sted at sove.

Min ambition er højere: Jeg vil ruste ham til en hverdag fri for misbrug, hvor han, trods sin psykiske sygdom, bor i en almindelig bolig og på sigt bliver i stand til at passe et job.

Samtidig er jeg overbevist om, at hvis vi skal vende udviklingen, er det afgørende, at vi sætter tidligt ind.

Vi ved, hvad der virker
80 pct. af de hjemløse lider af en psykisk sygdom, har et misbrug eller begge dele. Derfor skal vi både hjælpe den hjemløse med at få en bolig og samtidig være parate med målrettet og intensiv bostøtte.

Gruppen af hjemløse står med meget forskellige problemer. Derfor ligger der en stor opgave i at matche den enkeltes behov med netop den støtte, som han eller hun har brug for. En ældre mand med misbrug og psykisk sygdom, der har levet på gaden i flere år, har brug for et andet tilbud end den unge studerende, der flytter rundt mellem venner og bekendte.

Vi ved, at kommunerne kan hjælpe 9 ud af 10 ud af hjemløshed, hvis de bruger de rette metoder. På tværs af stat og kommune er opgaven derfor at udbrede de metoder, som vi ved, virker. Med satspuljen for 2016 afsatte vi mere end 30 mio. kr. til at udbrede metoderne til endnu flere kommuner.

Jeg er dog opmærksom på de udfordringer, som mange kommuner står med i forhold til at finde egnede boliger. Sammen med KL er jeg i gang med at undersøge, hvilke barrier vi kan fjerne for at gøre opgaven lettere.

Løsningen er flerstrenget
Hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen, er det ikke nok kun at hjælpe, når problemerne har hobet sig op. Vi skal også forebygge og hjælpe mennesker til andre muligheder, før de ender på f.eks. et forsorgshjem. 

I starten af januar samlede jeg borgmestre, socialchefer og medarbejdere fra hele landet til at udveksle erfaringer på området. Vi drøftede bl.a., hvordan vi kan blive bedre til at forebygge hjemløshed, både generelt og blandt unge.

I en af kommunerne foretager de systematiske screeninger på ungdomsuddannelserne for at gribe de unge, som er i fare for at ryge ud i hjemløshed. Skolen hjælper den unge med at skrive sig op i et boligselskab, så den unge har et sted at bo. Det er ikke rocket science, men det virker.

Vi skal hjælpe dem, der lever i hjemløshed, vi skal forebygge, og vi skal gøre det ved hjælp af de metoder, som vi ved, virker. Hvis vi gør det, er jeg overbevist om, at vi på tværs af stat, kommune og civilsamfund kan knække kurven – og at vi kan nå den pige, jeg mødte, inden hun overnatter på Hovedbanegården.