Peter Thygesen
Anne Mette SvaneKaren Marie Holk ny navneredaktør på Politiken
Dermed overtager den ene erfarne journalist rorpinden fra den anden.
Peter Thygesen har således efter eget ønske valgt at fratræde som navneredaktør ved årsskiftet efter 12 år på posten.
På Karen Marie Holks vagt vil navnestoffet blive mere mangfoldigt, og der vil komme flere portrætter af kvinder og yngre forbilleder, oplyser Politikens journalistiske chefredaktør Anne Mette Svane, der om den nye navneredaktør skriver:
"Karen Marie Holk er en institution i Politikens newsroom, hvor hun i en årrække har styret forsiden på politiken.dk med sikker hånd og stort overskud gennem buldrende nyhedsdagsordener og stærke fortællinger," skriver hun i Politiken i dag og fortsætter:
"Politiken skylder en stor tak til Peter Thygesen, der med sikker hånd, stor disciplin og journalistisk begejstring har fortalt tusinder af gode navnehistorier om mennesker, der har udmærket sig på forskellig vis, gennem portrætter, fødselsdagsomtaler og nekrologer på sin vagt siden 2009."
Peter Thygesen fortsætter som skrivende seniorredaktør på navneredaktionen, hvor han løbende vil skrive store fødselsdagsportrætter, nekrologer og analyser om kongehuset.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
















































