Karsten Dybvad godkendte vederlag på 692.000 kroner til afgående CBS-rektor i strid med reglerne

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det var i strid med reglerne, da Karsten Dybvad som bestyrelsesformand for Copenhagen Business School godkendte et engangsvederlag på 692.000 kroner til den afgående rektor Per Holten-Andersen i 2019.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.
Miseren stammer fra rektorens kontrakt med universitetet fra 2016, hvor det blev aftalt, at Per Holten-Andersen kunne få udbetalt både engangsvederlag og et fratrædelsesbeløb på i omegnen af 800.000 kroner.
Men ifølge Rigsrevisionen kan man ifølge åremålscirkulæret ikke få udbetalt engangsvederlag og fratrædelsesbeløb samtidig.
Ansvaret for indgåelsen af kontrakten mit, og jeg tager naturligvis Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik til efterretning og afventer CBS’s afklaring af sagens afslutning.
Karsten Dybvad
Bestyrelsesformand, Danske Bank, daværende bestyrelsesformand for CBS.
Rigsrevisionen anbefaler Uddannelses- og Forskningsministeriet at kræve 692.000 tilbagebetalt fra CBS - samtidig skriver den, at CBS bør overveje at rejse et krav mod den tidligere bestyrelse for tabet.
Det overvejer universitetet ifølge universitetsdirektør Kirsten Winther Jørgensen:
"CBS bliver bedt om at overveje, om der kan rettes krav mod den daværende bestyrelse. Vi undersøger nu om, der er grundlag for dette," skriver hun.
Dybvad: Ansvaret er mit
Ifølge Rigsrevisionen var Karsten Dybvad og bestyrelsen klar over, at udbetalingen af et sådant engangsvederlag ville være i strid med reglerne, da beslutningen blev truffet.
Dybvad skriver i en mail til Altinget:
"Ansvaret for indgåelsen af kontrakten er mit, og jeg tager naturligvis Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik til efterretning og afventer CBS’s afklaring af sagens afslutning.”
Dybvad forklarer videre i mailen, at vederlaget var en del af den oprindelige kontrakt, men at den ville bortfalde ved en forlængelse af stillingen.
Men da Per Holten-Andersens kontrakt blev forlænget, gik CBS-bestyrelsen i dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser om at beholde engangsvederlaget, da et bortfald ville "være en klar forringelse af rektors fratrædelsesvilkår, hvis han skulle miste engangsvederlaget ved en forlængelse," skriver Dybvad.
CBS: Vi beklager
Ifølge Dybvad var alternativet at afslutte kontrakten:
"Intentionen var således at fastholde rektor på en måde, der ikke forringede hans fratrædelses- og pensionsvilkår og samtidig indebar, at forlængelsen ikke blev dyrere for CBS," skriver han og fortsætter:
"På et møde den 1. juli 2016 med styrelsen var det min klare opfattelse, at der blev opnået en forståelse med styrelsen om, at CBS kunne forlænge rektors ansættelse med det anførte vederlag i forlængelseskontrakten. Jeg har derfor handlet efter bedste overbevisning og i god tro," skriver han.
Også på CBS er opfattelsen, at alt var i orden, skriver universitetsdirektør Kirsten Winther Jørgensen i en mail til Altinget.
”Det gør naturligvis indtryk, når man modtager kritik fra Statsrevisorerne. Vi beklager, at CBS tilbage i 2016 fik den opfattelse, at kontrakten kunne indgås med det konkrete kontraktvilkår. Med Statsrevisorernes beretning må vi konstatere, at det ikke var korrekt,” skriver hun.
Altinget har forsøgt at kontakte Per Holten-Andersen gennem Den Danske Naturfond, hvor han sidder i bestyrelsen. Det er ikke lykkedes.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste


































