Katja Holm: BR-konkurs øger behovet for mere kunst

Al indkøb går mere og mere over til internettet. Vi gider ikke stå i butikken og har ikke tid til al det pjat, når også job og familie skal passes. Og da slet ikke under højtider som julen.

Det var som bekendt også årsagen til, at legetøjskæden Top Toys annoncerede deres konkurs midt under juleferien.

Nogle mente, at nu havde disse gigantkæder selv mærket det, de i tidernes morgen havde udsat de små legetøjsbutikker for – personligt vidste jeg ikke helt, hvor jeg stillede mig. Jeg havde – og har – i virkeligheden mest ondt af medarbejderne, der nu skal se sig om efter andre jobs inden for en meget overkommelig fremtid. Dagpengesystemet har ikke gjort arbejdsløshed let.

Men en altoverskyggende konsekvens og også et symbol med denne konkurs er fraværet af sanseligheden i vores samfund. Og navnlig hvor stor en betydning dette fravær har – og får – for kunsten i vores samfund.

Når alt efterhånden foregår på nettet, formindskes nærværet, og vi fratages (eller fratager os selv) sanseligheden. Vi fratages muligheden for at mærke, føle og se på noget andet end os selv eller en skærm. Eller rettere: Vi får ikke øvet os nok i det, som menneskelivet også går ud på.

Når jeg går ind i en butik, er det indimellem en tidsrøver, nuvel, og køer kan gøre mig fuldstændig – dog momentan – sindssyg, men det er en oplevelse, hvor jeg bruger alle mine sanser; jeg mærker på varerne (alt efter hvad det er naturligvis), jeg møder – højst sandsynligt – nogen, jeg kender, jeg hører andre stemmer, jeg forholder mig til virkeligheden, jeg irriteres, lytter, glædes, undres i et nærværende nu – i mødet med en fysisk verden. Jeg er til på en helt anden måde, end jeg er foran skærmen.

Hvis alle vores "normale" gøremål overtages ved et klik på musen, så får kunsten en om muligt endnu større betydning end den allerede har. 

Katja Holm
Skuespiller

Misforstå mig ret, jeg har intet imod internettet, eller jo, jeg har en hel del imod det, men jeg holder i den grad også af, hvilke muligheder det giver mig i mit liv. Og jeg er én af dem, der bruger de sociale medier flittigt.

Men det er ikke – og bliver aldrig – nok for mig i mit liv.

I forvejen er en del af vores sanselighed og mødet med andre mennesker allerede i en vis udstrækning blevet overtaget af internettet. Og fint med det, men de er også tætte på en gang imellem at overtage hele relationen. Og det er ikke sundt.

På den måde er konkursen hos BR og Toysrus mere end bare en konkurs. Den bliver et vink med en vognstang om, at vi i højere grad fravælger nærværet og fællesskabet, forståelsen og evnen til at undres.

Hvad er der så at gøre ved det?

Kunst! Kunsten kan fastholde os. På mange forskellige måder. I disse år har kunsten en stor opgave. En opgave i at fastholde sanseligheden, nærværet, fællesskabet og mødet. Være det sted – hvor det nu er vi møder denne kunst – hvor vi ikke bliver os selv og vores egne behov nok.

Derfor skal politikerne være vakse. For hvis alle vores "normale" gøremål, såsom indkøb og andet, overtages ved et klik på musen, så får kunsten en om muligt endnu større betydning, end den allerede har. Kunsten i alle sine afskygninger. Den bliver måden, hvorpå vi kan være tilstede, mærke, se, høre. Derfor skal kunsten have plads. Som et modsvar. En tilfredsstillelse af vores dybere behov.

Kunsten kan derfor heller ikke måles og vejes. Den kan ikke klikkes frem. Den kan ikke pakkes ind. Den er en helhed, et værn mod forarmelsen og ensomheden.