
Hun er kendt for sine roller i film og tv-serier som 'Borgen', 'En kort, en lang' eller '2900 Happiness'.
Men fra 1. februar foretager skuespiller Anne Sofie Espersen et markant karriereskifte. Fremover skal den 49-årige nordjyde nemlig arbejde som presserådgiver i Landbrug & Fødevarer.
Det skriver hun i et opslag på Instagram.
"Det er med stor stolthed og taknemmelighed, jeg kan sige, at jeg om et par uger påbegynder et nyt kapitel i mit arbejdsliv, hvor jeg får lov at sætte helt andre kompetencer i spil. Fra 1. februar kan jeg bryste mig af titlen 'Presserådgiver for Landbrug & Fødevarer'."
Hun opgiver dog ikke skuespillet helt endnu.
"Med hensyn til skuespillet – jeg tager stadig telefonen," tilføjer hun i opslaget.
Anne Sofie Espersen er søster til Lene Espersen, der har været minister ad flere omgange og senest været direktør for branchevirksomheden Dansk Arkitektvirksomheder.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Biskop stempler ind i debat om danskhed: "Det risikerer at løbe løbsk"











































