Kenneth Thue: Regeringer har ofte medvind i valgperiodens sidste år

KLUMME: VLAK sakker bagud i meningsmålingerne, men kan med en vis forhåbning se tilbage på tidligere regeringers evne til at vinde vælgerterræn op til folketingsvalg. Syv ud af ti regeringer har fået bedre valgresultater, end meningsmålinger spåede et år inden valget, viser ny analyse.

Af Kenneth Thue Nielsen
Analyse- og valgekspert, methods.dk

Senest 17. juni 2019 skal danskerne til stemmeurnerne igen. Her udløber det folkelige mandat for regeringen Lars Løkke Rasmussen III.

Med omkring et år til valget intensiveres interessen for partiernes styrke i meningsmålingerne.

I denne klumme undersøger vi, hvordan regeringers meningsmålinger har udviklet sig de sidste 12 måneder inden et folketingsvalg.

Ikke alle regeringer er med
Tabel 1 viser, hvordan de sidste 30 års regeringer har klaret sig de seneste 12 måneder op til et folketingvalg.

Bemærk, at tabellen viser, hvilken regering som udskrev valget, og ikke hvilken regering som vandt valget.

En række regeringer er ikke at finde i tabellen nedenfor. Den fælles forklaring er, at disse regeringer aldrig fik udskrevet et valg. Ser vi eksempelvis på regeringen Poul Schlüter IV, er denne ikke med i tabellen.

Forklaringen er, at Schlüter valgte at gå af som statsminister samme dag, som rapporten om Tamilsagen blev offentliggjort. Schlüter udskrev ikke noget nyvalg, hvorfor Poul Nyrup Rasmussen kunne danne sin første regering.

Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II er også udeladt af tabellen, på trods af at Nyrup efter valget i september 1994 kunne danne en regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale og CD.

Men undervejs i regeringsperioden trådte CD ud af regeringen, og Nyrup dannede efterfølgende sin tredje regering. 

Regeringen Anders Fogh Rasmussen III er ligeledes udeladt af tabellen. Forklaringen er, at Fogh trådte tilbage som statsminister uden at udskrive nyvalg. Han overlod posten til Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt I er også udeladt. Forklaringen er, at SF trådte ud af regeringen, hvorefter Thorning-Schmidt II var født.

Den omvendte pointe gør sig gældende med den rene V-regering Lars Løkke Rasmussen II. Den blev afløst af Løkkes tredje regering, hvor også Liberal Alliance og Konservative deltog.

Regeringen, som udskrev valget Meningsmåling ét år før valg Regeringens valgresultat Forskel
Poul Schlüter I  42,7  38,5  - 4,2
Poul Schlüter I  43,7  37,8  - 5,9
Poul Schlüter III  32,7  35,3  +2,6
Poul Nyrup Rasmussen I  41,1  43,9  +2,8
Poul Nyrup Rasmussen III  36,6  39,8  +3,2
Poul Nyrup Rasmussen IV  33  34,3  +1,3
Anders Fogh Rasmussen I  35,8  39,3  +3,5
Anders Fogh Rasmussen II  35,8  37,0  +1,2
Lars Løkke Rasmussen I  29,9  31,6  +1,7
Helle Thorning-Schmidt II  31,3  30,9  - 0,4
Lars Løkke Rasmussen III  (28,3)  -   - 

 

Schlüter-regeringerne
Schlüters firkløverregeringer fik tæv i meningsmålingerne det sidste år inden valget.

Tabellen viser, at både Schlüters første og anden regering tabte markant med stemmer det år, der gik forud for folketingsvalgene i både 1987 og 1988.

Ved valget i 1987 mistede regeringen 4,2 procentpoint af stemmerne de seneste 12 måneder inden valget, mens Schlüters anden regering tabte 5,9 procentpoint af stemmerne i året inden valget i 1988.

Ved valget i 1990 opnåede Schlüters trekløverregering dog en fremgang på 2,6 procentpoint i den 12-måneders periode, der gik forud for valget.

Nyrup-regeringerne
I 1990’erne blev der ofte talt om ’den socialdemokratiske valgmaskine’ som noget, de borgerlige politikere så på med ærefrygt.

Begrebet er måske ikke født ud af ingenting. Tabellen viser i hvert fald, at alle tre Nyrup-regeringer havde fremgang i det år, som gik forud for folketingsvalget.

Den største fremgang opnåede Nyrup med sin anden regering, hvor regeringen ved valggyseren i 1998 gik 3,2 procentpoint frem.

Den mindste fremgang var ved valget i 2001, hvor Nyrup måtte afgive Statsministeriet til Anders Fogh Rasmussen.

Fogh-regeringerne
Med det nye årtusinde fik Danmark både en ny statsminister og en ny politisk stil at forholde sig til.

Med Anders Fogh Rasmussen fulgte også kontraktpolitikken og en yderst veludviklet sans for at time både ministerrokader og politiske pakker (eksempelvis Foghs første forårspakke).

Tabel 1 viser, at Foghs første regering har opnået den største fremgang af alle regeringer de sidste 30 år, når vi fokuserer på perioden 12 måneder op til valget (en fremgang på 3,5 procentpoint).

Foghs anden regering opnåede ligeledes en fremgang (på 1,2 procentpoint). 

Løkke I og Thorning II
På trods af at Venstre mistede regeringsmagten efter valget i september 2011, lykkedes det alligevel Lars Løkke Rasmussen at opnå fremgang i de sidste 12 måneder af sin første regeringsperiode.

Løkkes første regering opnåede en fremgang på 1,7 procentpoint.

Helle Thorning-Schmidts anden regering blev den første siden Schlüter-æraen, som ikke havde fremgang i den 12-måneders periode, der gik forud for folketingvalget.

Ved valget i 2015 gik AB-regeringen tilbage med 0,4 procentpoint af stemmerne sammenlignet med meningsmålingerne ét år før valget.

Tendensen er fremgang til regeringen
Hvilke generelle tendenser kan vi udtrække ved dette ministudie af meningsmålinger og de sidste 30 års regeringer?

Vi kan i hvert fald konstatere, at hovedparten af regeringerne har fremgang i meningsmålingerne de sidste 12 måneder inden et valg.

Ud af de ti regeringer i tabellen ovenfor er syv af dem gået frem i perioden fra ét år før valget og frem til selve valget.

Regeringen Lars Løkke Rasmussen III kan således læse tabellen med en vis grad af forhåbning om fremgang.

Den fremgang har regeringen og dens støtteparti også brug for, idet Altingets mandatprognose siden november 2017 har vist, at den røde blok i Folketinget står til mellem 90 og 93 mandater.

Som et kuriosum viser tabellen desuden, at regeringen Poul Nyrup Rasmussen I er den valgudskrivende regering i de seneste 30 år, som har opnået det bedste valgresultat (med 43,9 procent af stemmerne).

Omvendt er det ligeledes en socialdemokratisk ledet regering, som opnåede det dårligste resultat i samme periode. Det skete ved valget i 2015, hvor regeringen Helle Thorning-Schmidt II fik 30,9 procent af stemmerne.

Forrige artikel Kenneth Thue: LA's krise har for alvor bidt sig fast Kenneth Thue: LA's krise har for alvor bidt sig fast Næste artikel Kenneth Thue: Sommertid er DF-tid Kenneth Thue: Sommertid er DF-tid