Morten Skov MogensenGeneralsekretær for KFUM's Sociale Arbejde rykker til Danske Diakonhjem
Efter mere end otte år takker Morten Skov Mogensen af som generalsekretær for KFUM's Sociale Arbejde.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Fra 1. juni bytter han posten ud med jobbet som ny direktør i Danske Diakonhjem.
"KFUM's Sociale Arbejdes indsats for mennesker på samfundets kanter er meget vigtig, og jeg har været utrolig glad for samarbejdet med yderst dedikerede og dygtige ledere, medarbejdere og frivillige i alle dele af den vidtforgrenede landsorganisation," udtaler Morten Skov Mogensen og fortsætter:
"Jeg glæder mig til at fortsætte det værdibårne, diakonale arbejde i Danske Diakonhjem, der ligesom KFUM's Sociale Arbejde udfører en meget meningsfuld og vigtig indsats for mennesker i sårbare livssituationer."
Danske Diakonhjem er en selvejende, non-profit-organisation, som opfører og driver plejehjem, hospicer og botilbud. Organisationen driver i dag 43 plejehjem/bofællesskaber og varetager desuden administrationsopgaver for 27 uafhængige institutioner.
Jobskiftet betyder, at de 850 ansatte og 2500 frivillige i KFUM's Sociale Arbejde skal have ny generalsekretær til sommer. Hvem, der overtager stafetten fra Morten Skov Mogensen, er endnu uvist.
"Jeg vil takke Morten for otte og et halvt års fantastisk samarbejde. Han er en kompetent og dygtig leder og en meget kompetent netværker, som altid loyalt og ligefremt evner både at lytte og bidrage," siger formand for KFUM's Sociale Arbejde, Jens Maibom Pedersen, og fortsætter:
"Vi skal nu finde en afløser, som både kan inspirere ansatte og frivillige, har flair for det politiske arbejde og kan fortsætte KFUM’s Sociale Arbejdes positive udvikling."
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt
































