Kiær: Frivillige skal knække offentlige monopoler

Den offentlige sektor er ikke nødvendigvis den bedste til at forebygge og løse sociale problemer i Danmark.

Den har brug for at blive udfordret af private og frivillige organisationer, der i mange tilfælde er bedre og mere effektivt. Og derfor skal der sparkes endnu mere gang i det danske civilsamfund.

Sådan lyder visionen fra den konservative socialminister Benedikte Kiær, der appellerer til nytænkning i forhold til, hvilke opgaver der kan og bør løses af det offentlige, og hvilke opgaver frivillige organisationer lige så godt kunne tage sig af.

"Det er, som om når der opstår et problem, så er der kun én instans, der kan løse det, og det er det offentlige. Men den offentlige sektor kan jo sagtens komme til kort mange steder. Derfor gælder det om at få civilsamfundet kickstartet," siger Benedikte Kiær til Altinget.dk og fremhæver, hvordan mange af de institutioner, som i dag opfattes som ærke-offentlige, i virkeligheden er begyndt i civilsamfundet: 

Hvis det bare er et offentligt monopol, så ved vi godt, hvad der sker. Der sker det, der altid sker med monopoler, nemlig at de degenererer.

Benedikte Kiær (K)
Socialminister

"Hvis man kigger på den måde, vores velfærdssamfund er bygget op, så stammer institutionerne fra civilsamfundet. SFO-ordningen f.eks. blev startet af private i Gentofte, ligesom med børnehaverne, ældreplejen, krisecentrene osv. De institutioner stammer fra den tredje sektor, og derfor skal vi give den plads igen."

Strategi er kun første skridt
Regeringen lancerede for første gang nogensinde sidste efterår en "civilsamfundsstrategi". Sammen med 100 mio. kr. over de næste fire år fra satspuljen skal strategien være med til at fremme private og frivillige initiativer på socialområdet.

Målet er, at 50 pct. af den voksne danske befolkning skal yde en eller anden form for frivillig indsats i 2020, og at civilsamfundet skal "samarbejde med den offentlige sektor og det private erhvervsliv om at løse sociale problemstillinger".

Der er bl.a. afsat penge til pilotprojekter om forebyggelse af ensomhed og særlige indsatser i udsatte boligområder.

Men for Benedikte Kiær er civilsamfundsstrategien imidlertid kun det første skridt på vej mod en endnu større inddragelse af frivillige organisationer.

"Civilsamfundsstrategien har været ekstremt vigtig. Det er første gang, man har lavet sådan en i Danmark, og jeg ser den som et vigtigt første skridt, men ikke det sidste. Jeg finder det naturligt, at vi arbejder videre og stiler højere i denne retning i en borgerlig regering. Jeg kan jo mærke, at allerede på det år, der er gået, er der sket rigtig meget. Vi er kommet ud over hattedame-myten," siger Benedikte Kiær i en samtale med Altinget.dk. 

Inspiration fra Storbritannien
Benedikte Kiær har fået yderligere inspiration til sine idéer under et nyligt overstået besøg i Storbritannien. Her har den konservative premierminister David Cameron lanceret sin idé om "The Big Society" som et alternativ til "Big Government", hvor samfundet i langt højere grad hviler på skuldrene af frivillige organisationer frem for på den offentlige sektor. Den britiske regerings planer er vidtgående og inkluderer bl.a. muligheden for at flytte magt ud til lokale og regionale områder, stiftelsen af det, der hedder "Big Society Bank" og en slags frivillig værnepligt til unge på området.

Selv om Benedikte Kiær understreger, at den britiske model ikke direkte kan kopieres til Danmark, er der ikke desto mindre ideer at hente i Storbritannien, mener hun:

"Der er rigtig mange af ideerne fra Big Society, som jeg sympatiserer med, og som vi sagtens kunne arbejde videre med. Man kunne f.eks. blive inspireret af de ting, de forsøger i den almene boligsektor. Her er der socialt udsatte områder eller communities, hvor man har etableret nogle centre, som folk så selv fylder indhold i. Nogle vil have daycare, andre ældreaktiviteter eller sportsaktiviteter, og andre har kæmpet for et nyt stoppested på metrolinjen," siger socialministeren.

For Benedikte Kiær handler det om at udfordre det offentliges monopol på at levere service til borgerne:

"Jeg bliver bekymret, når mange selvejende institutioner forsvinder hvert år. Jeg er imod en total kommunalisering af det hele og vil gerne have en skøn forening af kommunale, selvejende og private institutioner. Hvis det bare er et offentligt monopol, så ved vi godt, hvad der sker. Der sker det, der altid sker med monopoler, nemlig at de degenererer. Og desuden, hvis det offentlige skal klare alt, hvad vi møder her i livet, og skal levere hundrede procent på alt, så er der simpelthen ikke penge nok. Det er ikke gratis," siger hun.

Spareøvelse eller ej
Spørgsmålet om omkostningerne har da også været et af de væsentligste kritikpunkter mod både David Camerons og den danske regerings planer. Begge dele falder nemlig mistænkeligt tæt sammen med store spareøvelser i både Storbritannien og Danmark, og mange har især Cameron mistænkt for at maskere nedskæringer med store ord om civilsamfund og frivillighed.

Ifølge Benedikte Kiær skal civilsamfundets indsats imidlertid ikke ses som en direkte erstatning af det offentliges opgaver - men kan ved f.eks. at bidrage til forebyggelsen indirekte spare stats- og kommunekasserne for store beløb:

"Hvis civilsamfundet kunne forebygge nogle af de sociale problemer, vi har i dag - så ville det automatisk gøre den offentlige sektor mindre, fordi der så ville blive mindre behov for den. Jeg er f.eks. blevet meget inspireret af Mødrehjælpen, som er begyndt et samarbejde med de sociale myndigheder om unge, sårbare mødre. De giver dem et socialt netværk, og det har kolossal betydning for deres succes med at færdiggøre uddannelser og få et job," siger hun.

Mødrehjælpen har selv udarbejdet en cost-benefit-analyse, der viser, at der kan blive tale om store besparelser for det offentlige, hvis en ung og udsat mor f.eks. kan få kontakter og netværk, som giver dem mulighed for at få et job, kan forhindre en evt. anbringelse af barnet osv.

Vil se på stramme beskæftigelsesregler
Regeringens eget Frivilligråd har tidligere kritiseret, at der gælder meget stramme regler for bl.a. dagpengemodtageres og efterlønneres muligheder for at arbejde frivilligt. En væsentlig ressource til frivilligt arbejde udnyttes ikke, fordi de ellers risikerer at blive trukket i f.eks. dagpenge eller kontanthjælp. Benedikte Kiær lover imidlertid nu at se på, om reglerne for frivilligt arbejde skal løsnes:
 
"Der er plads til frivilligt arbejde i dag, men jeg mener, at der er behov for at se på området - herunder hvordan vi har kommunikeret de regler, der allerede gælder, for der er mange misforståelser. Men vi vil gerne se på det én gang til," fastslår hun.