Debat

SF: Nikolaj Villumsen vægter tv-tid på TV 2 News højere end reelle løsninger

DEBAT: Medierne hoppede i med begge ben, da Nikolaj Villumsen (EL) påstod, at han ”sammen med venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet” stillede ændringsforslag til EU's budget, skriver MEP Kira Marie Peter-Hansen (SF). 

Kira Marie Peter-Hansen mener, at SF i højere grad end Enhedslisten agerer efter parolen om at ”stemme for forbedringer og imod forringelser." 
Kira Marie Peter-Hansen mener, at SF i højere grad end Enhedslisten agerer efter parolen om at ”stemme for forbedringer og imod forringelser." Foto: Keld Navntoft Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ofte er der slinger i EU-valsen hos Enhedslisten. Men det er måske også forståeligt i et parti, som stadig kæmper med at finde sin stemme i den europæiske debat.

Seneste eksempel er europaparlamentariker Nikolaj Villumsens (EL) forsøg på at beskylde sine grønne kolleger i Europa-Parlamentet for at være uambitiøse. Til Nikolaj vil jeg dog sige, at det er mere uambitiøst at løbe fra en aftale.

Europa-Parlamentet opnår nemlig kun indflydelse på EU’s syvårsbudget, hvis vi samler os på tværs af partigrupper og i fællesskab kræver ændringer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Netop derfor var fem partigrupper, inklusive Villumsens egen, gået sammen om at udarbejde et fælles udspil.

Til forskel fra Villumsen (EL) vægter vi reelle ændringer højere end tv-tid på NEWS.

Kira Marie Peter-Hansen
MEP for SF

Rebeller stak i øst og vest
Da jeg så, at selv Villumsens gruppe var steget ombord på den pragmatiske skude, blev jeg da også overrasket. Men min forbløffelse varede ikke længere end en enhedslistemands sporadiske begejstring for det europæiske fællesskab.

For netop som vi var blevet enige om et fælles kompromis, stak rebeller fra deres partigruppe i øst og vest. Hele otte fraktioner af ændringsforslagsstillere viste sig fra den partigruppe, der ellers havde forhandlet i fællesskab med os andre.

Så når Villumsen mener, at han ”sammen med venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet” stillede ændringsforslag, må jeg blot gøre opmærksom på, at det simpelthen ikke er rigtigt.

Mange af hans egne partikammerater stemte imod hans ændringsforslag, og partigrupperne havde aftalt ikke at stille ændringsforslag. Desværre hoppede diverse medier i med begge ben. For mens Villumsens gruppe samlet sad ved forhandlingsbordet, løb Villumsen og andre deres egne ærinder.

Kompromisset er vigtigere end tv-tid
Nikolaj Villumsen ved dog godt, at den grønne gruppe er enige med ham i mange af hans betragtninger.

Vi mener også, at der skulle have været større fokus på biodiversitet i EU-budgettet. Vi havde også ønsket flere midler til klima. Og vi begræder også nogle af de endelige prioriteringer af midlerne i budgettet.

Men når vi med et flertal i Parlamentet er blevet enige om et kompromis, så går vi ikke bagefter ud med ændringsforslag, som aldrig vil kunne få opbakning, og som risikerer at sætte hele aftalen over styr.

Dermed efterlever vi sådan set i højere grad Enhedslistens parole om at ”stemme for forbedringer og imod forringelser”, end de selv gør.

Og til forskel fra Villumsen vægter vi reelle ændringer højere end tv-tid på News.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira Marie Peter-Hansen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (SF), MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00