KL presser Christiansborg: Bliv enige om folkeskoleloven, eller lav den om

Folketinget må lave folkeskoleloven om, hvis der ikke længere er opbakning til den.
Sådan lyder meldingen fra KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), torsdag.
Aarhus-borgmesteren vil have, at evalueringen af folkeskolereformen rykkes frem fra 2020, som ellers var deadline.
”KL ønsker ro til at implementere en folkeskolereform. Det er der ikke kommet, og derfor må man bede Folketinget blive enigt om, hvad der skal ske med vores fælles folkeskole. Det kræver et bredt forlig, og at man står ved det efterfølgende,” siger han.
Når man fra regeringens side gør det til sin politik, må det betyde, at en stor del af Folketinget ikke længere reelt bakker op om lovgivningen bag folkeskolen. Så må man jo lave en ny
Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL
Den nuværende situation er uholdbar, mener KL, som vil have partierne på Christiansborg til at "finde ud af, hvad de vil med folkeskolen".
"Hvis man er enig om at ville noget andet, så må man sætte sig ned og omsætte det til lovgivning,” lyder opfordringen.
”Så må man jo lave en ny”
Udmeldingen kommer oven på forslaget om selvstyrende folkeskoler, som regeringen fremlagde i sidste uge.
Regeringen vil lade alle 98 kommuner få én skole, som over 10 år må frigøre sig fra krav om lektiecafe, bevægelse og understøttende undervisning.
Der er dog ikke blot et forsøg, men en underminering af den lovmæssige ramme for folkeskolen, mener Jacob Bundsgaard: "Når man fra regeringens side gør det til sin politik, må det betyde, at en stor del af Folketinget ikke længere reelt bakker op om lovgivningen bag folkeskolen. Så må man jo lave en ny.”
Positive vinde fra Borgen
På Christiansborg mødes udmeldingen fra KL primært positivt.
”Det er et politisk valg, hvornår vi vil evaluere. Jeg synes, det er rigtigt at fremrykke det – i stedet for at vi bevæger os længere væk fra hinanden,” siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.
Også Socialdemokraterne og Venstre er åbne overfor KL's forslag.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skriver i en kort skriftlig kommentar, at ”selvstyrende skoler er et initiativ, der er uafhængigt af den seneste folkeskolereform.”
Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse. Her får du endnu mere baggrund og flere politiske kommentarer samt et stort interview med KL-formand Jakob Bundsgaard (S) om sagen.
Indsigt
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- B 57 Et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne (Finansministeriet)2. behandling
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Nu får vi en anden historie om radioen, vi elskede at hade. Her er månedens tre mest interessante bøger
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- #dkpol: Mette Frederiksens formel virker ikke længere











































