Klimarådet: Hemmeligholdte klimatal var relevante for Folketinget

Folketinget havde haft glæde af de klimaberegninger, som de ikke kunne få udleveret fra Transportministeriet under forhandlingerne om infrastrukturplanen. 

Det vurderer Niels Buus Kristensen, der er næstformand i Klimarådet og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

“Det er vanskeligt at komme udenom, at det er relevant at inddrage tallene for CO2-udslippet fra anlægsprojekterne. Selvfølgelig sammen med en udførlig beskrivelse af usikkerhederne, og hvad man kan bruge dem til,” siger Niels Buus Kristensen, der dog understreger, at han ikke kender beregningerne i detaljer. 

Transportminister Benny Engelbrecht har forklaret, at de beregninger af CO2-udledning fra anlæg- og vedligehold af en række konkrete infrastrukturprojekter, der lå i Transportministeriet, ikke blev udleveret til partierne, fordi de blev fundet for upræcise af hans embedsmænd. 

Men ifølge Niels Buus Kristensen kunne Folketingets partier sagtens bruge beregningerne under forhandlingerne, der endte med en aftale om investeringer i infrastruktur for mere end 160 milliarder kroner.

“På trods af usikkerhederne vil de give en god idé om størrelsesordenen på CO2-udledningen af de enkelte projekter. Også selvom det kan være vanskeligt at sammenligne på tværs af meget forskellige projekter,” siger han.

Giver idé om udledningen

Sagen om de tilbageholdte klimaberegninger har sendt transportminister Benny Engelbrecht ud i et voldsomt politisk stormvejr.

Det er sket, efter at medierne MobilityWatch og Ingeniøren har afdækket, at Transportministeriet fjernede konkrete beregninger af en række infrastrukturprojekter fra det materiale, der blev præsenteret for Folketinget under forhandlingerne sidste forår.

Transportminister Benny Engelbrecht har siden forklaret, at tallene blev fjernet, fordi ministeriet ikke vurderede dem “tilstrækkelig konsoliderede og dermed ikke robuste nok til bl.a. at være sammenlignelige på tværs af projekter”.

Han blev tirsdag aften interviewet i Deadline på DR2, hvor han blev spurgt, hvad der stod i vejen for at udlevere beregningerne til partierne.

Her svarerede Benny Engelbrecht, at det var hans ministeries vurdering, at tallene ikke var brugbare i forhandlingerne.

Det skyldtes ifølge transportministeren både, at tallene hverken var sammenlignelige på tværs af vej- og jernbaneprojekter, differentierede efter om udledningerne skete inden- eller udenfor kvotesektoren eller tog højde for den teknologiske udvikling i anlægsbranchen.

“Mit embedsværk siger helt klart, at det her værktøj ikke er klar. Vi kan ikke bruge det i de her forhandlinger,” sagde han her.

Den vurdering deler Niels Buus Kristensen imidlertid ikke.

"De tal vil godt kunne fungere som baggrundsinformation om det samlede CO2-udslip, når man skal lave en infrastrukturplan," siger han. 

Kan tallene bruges?

Ifølge transportøkonom og professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau er der desuden ikke noget nyt i, at den type af infrastrukturøkonomiske beregninger, som Vejdirektoratet havde lavet forud for forhandlingerne om infrastrukturplanen, er behæftet med usikkerhed.

“Tal er altid usikre. Det er ikke specielt for de her beregninger,” siger han.

Professoren mener dog, at den vurdering af tallene, som transportministeren forklarer, at hans embedsmænd har givet, ser ud til at være korrekt.

Særligt tallenes manglende skelnen mellem udledninger inden- og udenfor Danmarks grænser og den kvotebelagte del af økonomien betyder, at beregningerne ikke umiddelbart ville kunne bruges på en fornuftig måde i forhandlingslokalerne, mener han.

“Det gør det svært at bruge tallene til at sige noget om konsekvenserne for vores 70-procents målsætning. Det har man brug for, hvis man skal bruge tallene rationelt,” siger Mogens Fosgerau.

Det argument får dog ikke Klimarådets Niels Buus Kristensen til at ændre sin holdning til sagen.

“Det er rigtigt, at det kan være svært at opgøre, hvor meget af udslippet fra for eksempel produktion af stål og cement, der sker indenlands og udenlands. Men når vi gerne vil være et grønt foregangsland, skal vi også skal have det globale perspektiv med og ikke bare se på Danmarks udledninger. Det står i klimaloven,” siger han og afslutter:

“Det er relevant at inddrage de bedste tilgængelige tal med alle de usikkerheder, der måtte være. Også selvom det er rigtigt, at man ikke kan bruge dem 1:1 i forhold til, hvad projekterne betyder for de officielle klimafremskrivninger." 

Der er samråd i sagen torsdag eftermiddag.