Debat

Knud Vilby: Dansk udlændingepolitik rammer kvinder hårdest

I marts fik en 35 år gammel somalisk kvinde, der har været i Danmark siden 2014, sin endelige udvisning. Hun skal ud hurtigst muligt, på trods af at hun de seneste år har tjent sine egne penge i et arbejdskrafthungrende Danmark, skriver Knud Vilby.

Den somaliske regeringskritiske politiker Amina Mohamed blev dræbt under en eksplosion i Mogadishu, Somalia, 23. marts 2022.
Den somaliske regeringskritiske politiker Amina Mohamed blev dræbt under en eksplosion i Mogadishu, Somalia, 23. marts 2022. Foto: Feisal Omar/Reuters/Ritzau Scanpix
Knud Vilby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi hører ikke meget fra Somalia. Slet ikke nu, hvor der er krig og nye store flygtningestrømme i Europa. Men ifølge BBC er det seneste store ”nyt” fra Somalia, at den værste tørke i rigtig mange år har medført, at 4,5 millioner mennesker har brug for hjælp. Det skønnes, at 1,4 millioner børn er underernærede, og FN’s vurdering er, at 350.000 børn vil dø, hvis der ikke kommer hurtig hjælp. Men de store internationale appeller har det tungt netop nu, hvor Ukraine-krigen har opmærksomheden.

Sammenlignet med denne trussel, er truslen fra krig og terror nok mindre. Men 24. marts dræbtes mere end 30 mennesker ved to blodige jihad Al Shabaab-angreb i Somalia. Ved det ene angreb dræbtes et kvindeligt parlamentsmedlem. Ved det andet, som var et angreb på lufthavnen ved Mogadishu, dræbtes i alt otte mennesker, heriblandt fem ikke-somaliere. En af dem en soldat fra den afrikanske union (AU).

Somalisk kvinde udvist 
Somalia er alligevel et land, Danmark returnerer flygtninge til, fordi myndighedernes skøn er, at situationen er væsentligt bedre end for nogle år siden. Derfor inddrages midlertidige opholdstilladelser, og flygtninge sendes tilbage.

I marts fik en 35 år gammel somalisk kvinde, der har været i Danmark siden 2014, sin endelige afvisning af alle appeller om at få lov til at blive i Danmark. Hun skal ud hurtigst muligt, på trods af at hun de seneste år har tjent sine egne penge i det arbejdskrafthungrende Danmark.

Giver det mening at sender en arbejdende kvinde tilbage til et land præget af terror, bomber og massiv sult?

Knud Vilby, journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Hun har ikke ligget Danmark til byrde. Hun fik oprindeligt midlertidigt asyl, som så blev inddraget i 2018. Hendes sag har været forbi FN’s kvindekomite, fordi hun mener, hun som kvinde er i en særlig udsat situation ved at blive sendt tilbage. Hendes far blev myrdet af Al-Shabaab, og hun blev selv tvangsgift med en af terrororganisationens ledere, inden det lykkedes hende at flygte. 

FN har afvist klagen, der i flere år har haft opsættende virkning, og set med myndighedernes øjne forsinket udsendelsen. Udsendelsen er således helt efter bogen. En bog skrevet på grundlag af Danmarks udlændingelovgivning. En af Europas skrappeste.

Men giver det mening at sende en arbejdende kvinde tilbage til et land præget af terror, bomber og massiv sult? Det er vilkår, som i andre sammenhænge netop giver adgang til beskyttelse og asyl.

Den somaliske kvinde har tjent sine egne penge og betalt lidt skat. Hvis hun nægter udrejse, vil hun formentlig i første omgang blive placeret i et udrejsecenter, som koster skatteyderne 300.000 kroner om året per indsat. 

Men Danmark har en hemmelig udleveringsaftale med Somalia. Folk bliver rent faktisk sendt ud af Danmark og til Somalia mod deres vilje. Formentlig ”hjemsendes” omkring ti om året, og hun kan blive en af dem. Den faktiske udleveringsaftale har i øvrigt den effekt, at udvisningstruede ”siver” væk til vores nabolande, blandt andet Sverige og Tyskland for at undgå deportation. Tyskland har rent faktisk en mere human praksis end Danmark. Der er eksempler på, at flygtninge, der er blevet afvist og dømt til udsendelse fra Danmark, har fået asyl i Tyskland.

Den naturlige positive modtagelse af de mange Ukraine-flygtninge har rejst en debat om forskelsbehandling af flygtninge, og man kan med rimelighed spørge, om det kører så dårligt for det rige Danmark, at vi er nødt til at udvise folk til sult og terror, samtidig med at vi i øvrigt skærer dramatisk ned på den bistand, der skulle være med til at begrænse sult netop i skrøbelige afrikanske stater.

Kvinder i størst risiko
Ukraine-krigen har også skabt en anden debat om flygtninge. Nogle har bidt mærke i, at det især er kvinder og børn, der flygter fra Ukraine, mens der især er kommet mænd fra lande som Syrien og Somalia og Eritrea. Den forskel ligger lige til højrebenet i den småracistiske debat. Gode kristne europæiske mænd bliver hjemme og kæmper for deres land, mens blandt andet arabiske mænd tager på flugt og efterlader kvinder og børn hjemme. Sådan har det lydt i debatten.

Sagen er jo dog, at unge mænd under diktatur blandt andet flygter for at undgå militærtjeneste. Tusinder af mænd har kæmpet mod Assad-regimet i Syrien, men mange unge mænd har forladt landet, for at undgå at blive indrulleret i krigen på Assads side. Man kan vel forestille sig en situation, hvor også unge russiske mænd vil søge asyl for at undgå at kæmpe under Putin.

Unge syriske mænd har større chance for at få asylgrundlaget godkendt eller forlænget 

Knud Vilby, journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Det er altså en diskussion på et noget useriøst grundlag, men netop når fokus er på kvinders vilkår i forhold til mænds, er det værd at gøre opmærksom på, at selv om mange vil mene, at piger og unge kvinder er i en helt særlig risiko under krig og terror, så rammer den danske afvisningspraksis rent faktisk kvinder hårdere, end den rammer mænd.

Sagen er, at unge mænd i en lang række tilfælde får asyl, netop fordi deres frygt for og modvilje mod at blive indrulleret i militæret, ofte på ubestemt tid, anerkendes som en gyldig grund. Det gælder flygtninge fra Eritrea og flygtninge fra Syrien. De udvises ikke, fordi det typisk vurderes, at truslen om krigstjeneste stadig består.

I forhold til Syrien er de danske myndigheders vurdering, at forholdene omkring Damaskus er blevet så stabile, at alle kvinder samt mænd over 45 år kan sendes tilbage, hvis de ikke er udsat for en særlig individuel trussel. Men mænd under 45 år kan ikke. 

Danmark har ingen formelle relationer med det syriske styre, endsige en udvisningsaftale. Kvinder kan således heller ikke udsendes, men de kan ”dømmes” til at leve på tålt ophold i et udrejsecenter. Unge syriske mænd har større chance for at få asylgrundlaget godkendt eller forlænget. Flygtningenævnet har omgjort en række udvisninger foretaget af Udlændingestyrelsen, og risikoen for tvungen militærtjeneste har tilsyneladende været en af årsagerne.

Der er mange paradokser i den danske udlændingelovgivning og udvisningspraksis. Et af dem er, at kvinder derfor er omfattet af den allerhårdeste praksis. Hvis de kommer fra nogle af de lande, vi ikke bryder os om.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion