Om  
Anne Barbara Sidenius Tønnes

Københavns Politi konstituerer ny direktør

Anne Tønnes er valgt som konstitueret politidirektør i Københavns Politi. 

Kristian Tolbøll

Københavns Politi har udpeget 53-årige Anne Tønnes som midlertidig politidirektør. Hun vil varetage afgående politidirektør i Københavns Politi, Thorkild Fogdes opgaver, når han fra den 1. april bliver chef for Kriminalforsorgen. 

Det skriver TV2

Anne Tønnes skal være konstitueret politidirektør i hovedstaden, indtil Justitsministeriet har udpeget Thorkild Fogdes afløser.

Københavns Politi er landets største politikreds med 2600 ansatte.

Anne Tønnes kommer fra en stilling som politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi. Den ledige toppost i Midt- og Vestsjælland overtages af Bitte Dyrberg. Bitte Dyrberg kommer fra en stilling som chefanklager i Midt- og Vestsjællands Politi.

Anne Tønnes er uddannet jurist og har tidligere været ansat som vicepolitidirektør i Københavns Politi. Anne Tønnes har også tidligere i karrieren været ansat i Justitsministeriet i en periode på 15 år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Barbara Sidenius Tønnes

Politidirektør, Københavns Politi
cand. jur. (Aarhus Uni. 1988)