Københavnsk opråb om regler for solceller bliver afvist på Christiansborg

Rundt om i København er der omkring 250 kommunale bygninger, som egner sig til at få solceller på taget.

Men solcellerne bliver ikke sat op, og ifølge de københavnske politikere er det på grund af urimelig lovgivning fra Folketinget.

”Den afgiftsstruktur, man har lavet for at undgå, at kommunerne bliver elproducenter, gør, at det er en underskudsforretning, hvis kommunerne sætter solceller på tagene for at forsyne bygningen,” siger overborgmester Lars Weiss (S).

Han og resten af Københavns Borgerrepræsentation blev tidligere på måneden enige om at skrive til regeringen med et ønske om at få lavet reglerne om. 

Henvendelsen, som bliver sendt til august, er på vegne af Københavns Kommune, men overborgmesteren forventer, at stort set at kommuner vil gribe chancen, hvis der bliver slækket på kravene.

”Der er en meget stor kommunal bygningsmasse rundt omkring i landet, og det ville give et væsentligt bidrag til den grønne omstilling, hvis kommunerne blev fik bedre muligheder,” siger Lars Weiss.

Utilfredshed med elafgift

Blandt de konkrete kritikpunkter af lovgivningen er, at kommunerne skal oprette dedikerede selskaber, som skal eje solcelleanlæggene, og at de skal betale afgifter af den strøm, solcellerne producerer.

En politisk aftale fra december 2020 lempede kravene til selskabsdannelse, så kommunerne nu både kan nøjes med et samlet selskab for alle anlæg og kan lave aftaler med tredjeparter. 

Desuden blev kommunerne ligestillet med regionerne, der før var fritaget for kravet om selskabsdannelse.

Vi har haft øje for at hegne det ind, så kommunerne ikke målrettet spekulerer i at undgå at betale elafgift.

Bjørn Brandenborg (S)
Klimaordfører

På afgiftssiden blev kommunerne med aftalen fritaget for at betale tariffer og strømafgift, men skal stadig betale elafgift, hvilket KL ikke var tilfredse med.

”De udgifter, som kommunerne bliver fritaget for, udgør en meget lille andel af den udgift, de betaler nu. Det er derfor usikkert, om det vil være rentabelt for kommunerne selv at opsætte nye solceller på de kommunale tage,” skrev KL som reaktion på aftalen. 

Mindre effektive anlæg

Også hos Better Energy, som udvikler og drifter solcelleanlæg, ser man behov for at ændre reglerne.

Udover afgifterne peger markedsreguleringschef Peter Bjerregaard på bestemmelser i tinglysningsloven, som betyder, at man ikke kan tage lån med pant i solcelleanlægget isoleret set som finansiering.

”Den helt store stopklods er tinglysningsloven og så regeringens manglende betalingsvillighed. At man modarbejder egenproduktion, fordi man ikke vil vinke farvel til energiafgifter,” siger Peter Bjerregaard.

I en analyse, der ligger til grund for den føromtalte aftale fra december, skriver Energistyrelsen dog, at de mindre anlæg, som der er tale om på tage, som udgangspunkt er mindre omkostningseffektive end store markanlæg.

”Det vurderes således ikke at være en samfundsøkonomisk efficient solcelleudbygning, hvis relativt dyrere solcelleanlæg alene bliver rentable via en høj indirekte støtte fra en elafgiftsbesparelse,” skriver Energistyrelsen. 

Socialdemokratiet afviser

Samfundsøkonomien er da også central i argumentationen fra Socialdemokratiet på Christiansborg, som afviser Københavns ønske om lempeligere afgifter.

Klimaordfører Bjørn Brandenborg fastholder, at kommunerne skal betale elafgiften af strømmen fra anlæg, de monterer på eksisterende bygninger.

”Elafgiften er en stor indtægt for staten, og hvis ikke vi får den, kommer der et hul i statskassen. Den grønne omstilling skal være samfundsøkonomisk effektiv, og det er kommunale solceller ikke, hvis de undtages fra en elafgift, som alle andre skal betale,” siger han og fortsætter:

”Vi har haft øje for at hegne det ind, så kommunerne ikke målrettet spekulerer i at undgå at betale elafgift.”

Overborgmester Lars Weiss kan godt se mening i, at den strøm, som kommunens institutioner ikke selv kan bruge, skal være afgiftsbelagt. Men han accepterer ikke argumentet om samfundsøkonomien.

”Den grønne omstilling kan have omkostninger, og det er tudetosset, hvis kommunerne bliver nødt til at købe fossil energi, når nu man har muligheden for at være selvforsynende i de enkelte bygninger,” siger Weiss.

Bjørn Brandenborg understreger, at det er glædeligt, at kommunerne tager initiativ i den grønne omstilling, og at de bidrager på mange måder.

”Det bedste man kan gøre, er at få solcellerne ud på markerne, hvor anlæggene er meget mere effektive. Så har vi en fælles opgave i at sikre, at infrastrukturen er bedre, end den er i dag,” siger Brandenborg.