Kønsforskellene vokser: Mænd og kvinder stemmer "historisk" forskelligt

VÆLGERADFÆRD: Der var "danmarkshistorisk" stor forskel på, hvilke blokke kønnene stemte på ved det seneste folketingsvalg. Det vurderer to forskere på baggrund af nye tal.

Løkke havde genvundet Statsministeriet, hvis kun mænd måtte stemme.
Løkke havde genvundet Statsministeriet, hvis kun mænd måtte stemme.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Der var historisk stor forskel på, hvor på stemmesedlerne mænd og kvinder placerede deres krydser ved valget til Folketinget 5. juni.

Det siger professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen på baggrund af en analyse af partiernes vælgerprofiler, han har lavet for Altinget.

”Kvinder og mænd står længere fra hinanden, end de nogensinde har gjort før," siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge analysen stemte 36,1 procent af mændene på rød blok bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre ved folketingsvalget, mens 47 procent af kvinderne gjorde det samme.

Det er en betydeligt større forskel end i 2015, hvor 33,3 procent af mændene og 40,2 procent af kvinderne satte kryds ved de røde partier. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Kønnenes tilslutning til blokkene i 2015 og 2019

 

Uddannelsesniveau og dagsordener gjorde forskellen
En central del af forklaringen på, hvorfor kønnene stemmer stadig mere forskelligt, skal ifølge professoren findes i deres gennemsnitlige uddannelsesniveau.

Det er et af de parametre, der har afgørende betydning for krydsets placering, og her er der kommet større afstand mellem kønnene, siger han.  

"Forskellen mellem kønnene har aldrig været større, hvis man ser på uddannelsesniveau. De højtuddannede kvinder og lavtuddannede mænd stemmer meget forskelligt. Det har givet danmarkshistoriens største forskel på, hvor kønnene sætter deres kryds," siger Kasper Møller Hansen.

Han bakkes op af lektor og valgforsker ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen. Hun mener desuden, at de dagsordener, der fyldte mest i valgkampen, herunder daginstitutioner, uddannelse, ældre og klima, kan have gjort forskellen mellem kønnene endnu større. 

"Valgkampen handlede om nogle af de temaer, hvor vi ved, at kvinderne lægger sig noget længere til venstre end mændene. Der sker selvfølgelig en vælgermobilisering, når de emner er på dagsordenen, og det kan have været med til at accelerere forskellen på, hvad kønnene stemte," siger Ditte Shamshiri-Petersen. 

Sådan stemte kvinder og mænd ved de seneste folketingsvalg 

Dokumentation

Om undersøgelsen

Data fra 2019 baserer sig på interviews foretaget af Kantar Gallup (5.676 interviews) i perioden 6/6-19 til 11/8-19. Ved ikke, blanke, uden for partierne med videre er fraregnet.

Data fra 2015 baserer sig på interviews foretaget af Kantar Gallup (11.377 interviews) i perioden 19/6-15 til 30/9-15. Ved ikke, blanke, uden for partierne med videre er fraregnet.

Undersøgelsen kan citeres som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget.dk”. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00