Debat

Kommentar: Her er civilsamfundets ønskeliste til den kommende finanslov

KOMMENTAR: Finanslovsforhandlingerne står for døren, og mange venter utålmodigt. Peter Christiansen fra Globalt Fokus har en stribe forslag til, hvad civilsamfundet kunne ønske sig i finansloven.

Peter Christiansen fra Globalt Fokus har fire konkrete forslag til den nye finanslov.
Peter Christiansen fra Globalt Fokus har fire konkrete forslag til den nye finanslov.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Finansminister Kristian Jensen (V) og resten af Finansministeriet sidder i disse dage og arbejder på højtryk med at tilføje de sidste tal og ord til den finanslov, der inden længe skal behandles af Folketinget for at blive hele det danske riges budget for næste år.

Som det hører sig til, har ministeren lagt øre til adskillige politikere, embedsmænd, lobbyister og alskens debattørers ene og andet kulørte budgetforslag. Der er dog en aktør, jeg godt kunne ønske, ministeren lagde øre til her i slutprocessen. Det er en aktør, der dagligt er til stede for at hjælpe mennesker, både ude i verdens brændpunkter og i Danmark, og samtidig udbreder viden om globale dagsordener for klima og udvikling. Civilsamfundet er allestedsnærværende, og det er dyrt ikke at lytte til dets stemmer – især når det handler om finansloven.  

Derfor vil jeg gerne række en hånd og fire konkrete ønsker frem til finansministeren, som jeg mener, bør tages i betragtning, når finansloven skal på plads. Det er fire ønsker, der vil gøre det danske samfund mere ambitiøst og bæredygtigt, både herhjemme og ude i verden:

Et grønt nationalprodukt som grundlag for finansloven
Vi er vant til at måle succesen af den danske økonomi på baggrund af væksten i vores bruttonationalprodukt (BNP). Økonomien skal vokse hurtigere, blive større og stærkere. Men den konstante fremdrift i væksten er uholdbar og tager ikke højde for, om samfundets produktion påvirker fundamentet for vores liv negativt – nemlig vores klode. Med et 2018 præget af ekstreme vejrfænomener, hvor foråret i Danmark praktisk talt ikke eksisterede for så at afløses af mere end tre måneders tørke, står det efterhånden klart for de fleste, at vi ikke længere kan gå som søvngængere mod klimaforandringernes kløft. Signalerne kunne ikke være tydeligere: Vi kan ikke ignorere vores klima.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected] 

Økonomien skal vokse hurtigere, blive større og stærkere. Men den konstante fremdrift i væksten er uholdbar og tager ikke højde for, om samfundets produktion påvirker fundamentet for vores liv negativt.

Peter Christiansen
Sekretariatschef for Globalt Fokus

Der, hvor vi kan gøre en mærkbar forskel, er der, hvor vi former hele vores samfund, nemlig i vores finanslov. Det burde være institutionelt funderet i finanslovsprocessen, at målet må være at tænke grønt. Vi bør i stedet for BNP tænke på GNP – et grønt nationalprodukt – der medregner vækstens påvirkning på klimaet, naturen og miljøet, og hvor vi også tager højde for, om investeringer og aktiviteter er grønne. Det burde være målet for finansloven og for Danmarks økonomiske politik generelt.  

En finanslov baseret på verdensmålene
De unikke verdensmål bør også gennemstrømme finansloven. Det er anerkendt vidt og bredt, at verden er under pres, og at vi alle må leve mere bæredygtigt. Det unikke ved verdensmålene er netop, at de er universelle. De 17 verdensmål omhandler 17 områder, hvor hele verden skal handle bedre – hvad enten det gælder bedre sundhed, miljø, energiforbrug, bedre inklusion af marginaliserede mennesker, større lighed, større gennemsigtighed i lovmæssige processer eller noget helt – ja – syttende.

Organisationer, der arbejder i Danmark og internationalt, er i dag bundet op på kortsigtede kontrakter, der skaber uholdbare rammer for foreningernes arbejde.

Peter Christiansen

Verdensmålene er lige så vidtrækkende som den finanslov, politikerne skal diskutere her i efteråret. Derfor er det oplagt at indarbejde dem i finansieringen af alle de politiske områder, som finansloven dækker. Det vil betyde, at pejlemærket for alle kapitlerne under finansloven vil være, hvorvidt penge til skat, sundhed, uddannelse, fødevarer og miljø faktisk bidrager til at indfri verdensmålene.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) underskrev aftalen om verdensmålene i 2015, skrev han også under på, at Danmark vil indarbejde verdensmålenes indbyggede tankegang i Danmarks ageren ude og hjemme. Derfor bør verdensmålene selvfølgelig være integreret i finansloven.  

En tillidsfuld finanslov
Overalt i det danske samfund er der aktører, der hjælper staten med at løfte vores fælles udfordringer. De findes i civilsamfundet, der altså bakker op om de værdier, der også er skrevet ind i regeringens eget grundlag – værdier som frihed, frisind, tryghed og ligeværd. Men for at dette samarbejde mellem staten og civilsamfundet skal fungere bedst muligt, er det vigtigt, at man viser os tillid. Ikke kun som fine ord, men også helt konkret i de rammer, organisationerne har at arbejde ud fra.

Her er der behov for at give civilsamfundsorganisationer bedre adgang til større og flerårig kernefinansiering. Organisationer, der arbejder i Danmark og internationalt, er i dag bundet op på kortsigtede kontrakter, der skaber uholdbare rammer for foreningernes arbejde. Projektfinansieringen er i dag så kortsigtet, at organisationerne må hoppe fra projekt til projekt for at holde indsatserne i live. Det koster organisationerne mange kræfter til administration, der kunne være gået til at skabe reelle forandringer for dem, de ønsker at hjælpe.

En global finanslov
Endelig skal finansloven selvfølgelig afsætte minimum 0,7 procent til udviklingsbistand, som FN anbefaler. Danmark bør som et af verdens rigeste lande give en fair og stabil bistand, der solidarisk udviser et ansvar for at løfte resten af verden med de midler, vi har lovet at give. Samtidig bør bistanden ikke udvandes og bruges til integrationsindsatser og deslige herhjemme, men faktisk bruges ude i den verden, hvor den skal gøre en forskel. Her er det også afgørende at vise civilsamfundets organisationer mere tillid og give dem nogle fleksible rammer til at hjælpe mennesker i verdens brændpunkter.

Skulle det eksempelvis hænde – og det er desværre ikke så usandsynligt – at nogle af de danske organisationers lokale partnere rammes af stramninger i deres frihedsrettigheder, er det ikke altid muligt inden for de danske organisationers finansielle rammer at hjælpe partnerne under de nye forhold. Det forringer samarbejdet med de sydlige partnere, når muligheden for at reagere ved menneskerettighedskrænkelser er ufattelig svag.

Derfor duer det ikke, at man pludselig skærer i eller omprioriterer udviklingsbistanden for at imødegå akutte behov til flygtningemodtagelse i Danmark. Udvikling handler om det lange træk og må derfor underbygges af langsigtet, tillidsfuld og forudsigelig finansiering.

Netop det lange blik for, hvilken verden vi ønsker, vil det være tiltrængt at indarbejde i finansloven. Men med en finanslov, der strømliner verdensmålene, bygger på et mål om et grønt BNP, udviser civilsamfundet tillid og samtidig tager ansvar for verden, vil vi virkelig være nået langt.

---

Peter Christiansen er sekretariatschef for Globalt Fokus, de danske civilsamfundsorganisationers paraplyorganisation. Kommentaren er fast tilbagevendende med fokus på verdensmålene, dansk udviklingsbistand og civilsamfundets rolle i en verden i forandring. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

0:000:00