EU-Kommissionen advarer Danmark: Ryd op i reglerne for spritbilister og atomaffald

TRAKTATER: Danmark har modtaget to advarsler fra EU-Kommissionen i forbindelse med traktatkrænkelser. Danmark skal rette ind på området om deling af oplysninger for færdselslovsovertrædelser, og så skal der gøres noget ved håndteringen af atomaffald.

Danmark skal rette op, så direktivet for udveksling af oplysninger om færdelsovertrædelser bliver overholdt, siger Kommissionen.
Danmark skal rette op, så direktivet for udveksling af oplysninger om færdelsovertrædelser bliver overholdt, siger Kommissionen.Foto: Nils Meilvang/RItzau Scanpix
Kristoffer Kvalvik

BRUXELLES: Danmark har fået en deadline på to måneder af EU-Kommissionen.

Til den tid skal direktivet vedrørende udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser være gennemført eller i gang med at blive gennemført.

Sker det ikke, kan Kommissionen hive Danmark for EU-Domstolen.

Helt konkret drejer det sig om EU-direktivet, der gør det muligt at dele oplysninger om bilister, der har brudt loven på vejene, på tværs af EU's grænser.

Det betyder, at en tysk statsborger, der kører spritkørsel i Danmark, stadig bliver retsforfulgt, selv om han er tilbage i sit hjemland, fordi landene deler informationen.

Stor effekt
Man vurderer fra Kommissionens side, at direktivet har gjort det muligt at efterforske fire gange så mange sager om færdselslovsovertrædelser begået af trafikanter, der ikke er bosiddende i medlemsstaten, end tidligere.

Men Kommissionen mener ikke, at Danmark har gennemført dette direktiv. Først sendte man en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark, hvor man gav to måneder til at rette ind, men dette har ikke været nok.

Derfor er Kommissionen gået skridtet videre og har givet Danmark en begrundet udtalelse, som det hedder.

I den udtalelse nævner Kommissionen, at der skal tages skridt i retning af at gennemføre direktivet inden to måneder, ellers kan Kommissionen altså beslutte at trække Danmark for EU-Domstolen.

Atomaffald
Ud over advarslen i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af oplysninger har Kommissionen sendt en åbningsskrivelse om atomaffald.

En række lande, heriblandt Danmark, skal lave en politik for håndtering af atomaffald. Samtidig opfordres de til at vedtage et nationalt program for håndtering af brugt nukleart brændstof.  

Det skal være til gavn for fremtidige generationer, så de ikke skal tage sig af affaldet, som typisk er svært at håndtere og kan tage århundreder om at blive sikkert for mennesker.

Åbningsskrivelsen er første skridt på vejen mod en eventuel sag ved EU-Domstolen, og der gives to måneder til at svare, før Kommissionen beslutter, om man vil gå videre med sagen, der dermed potentielt kan ende ved domstolen.

De øvrige lande, der har modtaget den samme åbningsskrivelse, er Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Grækenland, Irland, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovenien, Spanien og Storbritannien.

Dokumentation

Trin i traktatbrudsproceduren
Kommissionen udpeger mulige overtrædelser af EU-retten på grundlag af egne undersøgelser eller efter klager fra borgere, virksomheder og andre interesserede parter.

Hvis det pågældende EU-land ikke fremsender oplysninger om foranstaltninger, der fuldt ud gennemfører bestemmelserne i et direktiv eller ikke retter op på den formodede overtrædelse af EU-retten, kan Kommissionen indlede en formel traktatbrudsprocedure. Proceduren følger en række trin, som er fastsat i EU-traktaterne, og som alle ender med en formel afgørelse:

Kommissionen sender en formel skrivelse, hvor den anmoder om yderligere oplysninger fra det pågældende land, som skal sende et detaljeret svar inden for en bestemt periode, normalt to måneder.
Hvis Kommissionen konkluderer, at landet ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til EU-retten, kan den sende en begrundet udtalelse: en formel anmodning om at overholde EU-retten. Heri forklarer Kommissionen, hvorfor den mener, at landet overtræder EU-retten. Den anmoder også om, at EU-landet underretter Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet, inden for en bestemt periode, normalt to måneder.
Bringer EU-landet fortsat ikke overtrædelsen til ophør, kan Kommissionen vælge at indbringe sagen for Domstolen. De fleste sager løses, inden de indbringes for Domstolen.
Hvis et EU-land ikke i tide fremsender oplysninger om foranstaltninger, som gennemfører bestemmelserne i et direktiv, kan Kommissionen bede Domstolen om at pålægge landet sanktioner.
Hvis Domstolen mener, at et land har overtrådt EU-retten, skal de nationale myndigheder iværksætte tiltag for at opfylde Domstolens afgørelse.

Hvis et EU-land på trods af Domstolens afgørelse fortsat ikke retter op på situationen, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen igen.

Kilde: EU-Kommissionen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00