Kommunale kandidater mener, at skoledagen er for lang

Et flertal af kandidaterne til kommunalvalget 21. november mener, at landets skolebørn skal have tidligere fri.

Det viser en analyse af 5.456 kandidaters svar på spørgsmål i Altingets kommunalvalgs-test "Kend din kandidat".

Her erklærer ca. 64 procent sig enten 'helt enig' eller 'delvist enig' i udsagnet: ”Børn går for mange timer i skole".

21 procent er helt eller delvist uenig.

Dermed lægger et flertal af de kommunale kandidater afstand til folkeskolereformen fra 2013, som gjorde skoledagen længere (se fakta).



Viceborgmester: Vi ved noget lokalt
Kandidaternes besvarelser viser, at holdningen til skoledagene er næsten ens i blå og rød blok.

Kandidaterne fra de røde partier er dog en tand mere kritiske.

En af dem er første viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen (S).

Han har længe markeret sig som kritiker af skoledagens længde.

”Særligt i indskolingen og på mellemtrinnet får man intet ud af børn sent på eftermiddagen. Det viser al forskning. I forvejen er det en stor mundfuld for 6-årige at starte i skolen,” siger han.

Simon Pihl Sørensen ser de kommunale kandidaters holdning som et udtryk for et skel mellem Christiansborg og det kommunale Danmark.

Folkeskolereformen er ét i rækken af tiltag, hvor Folketinget skulle have stukket fingeren i den kommunale muld tidligere, lyder vurderingen.

”Det svarer meget godt til den virkelighed, vi generelt oplever i kommunerne. Det sker alt for ofte. Det er vigtigt, at man stikker fingeren i jorden, når man indfører sådan noget. Vi ved noget om det lokalt,” siger han og tilføjer:

”Jeg forstår ikke, at man ikke korrigerer det efter snart fire år med reformen. Lyt nu til lærerne, pædagogerne og lokalpolitikerne. Det ville klæde Folketinget.”


LA og K er kritiske
I blå blok skiller Liberal Alliances kandidater sig ud.

Her erklærer 60,7 procent sig ”helt enig i”, at skoledagen er for lang. Det tilsvarende tal for Venstre-kandidater lyder eksempelvis blot på 13,8 procent.

Liberal Alliance var da heller ikke oprindeligt med i aftalen om folkeskolereformen. Det var Konservative til gengæld, hvilket ikke umiddelbart er til at se ud fra byrøddernes holdning til skoledagens længde.

56,7 procent af de konservative kandidater er således helt enige i, at skoledagen er for lang. En af dem er Greve-byrådsmedlemmet Brigitte Klintskov Jerkel, som også er undervisningsordfører for partiet på Christiansborg.

Hun hæfter sig ved, at skoledagens længde netop var et konservativt kritikpunkt under reform-forhandlingerne

”Det har hele tiden været vigtigt for os at gøre opmærksom på, at høj faglighed er vigtigere end en lang skoledag. Det vigtigste er kvalitet i den tid, eleverne er i skolen. Det er partiets holdning, at de lange skoledage ikke nødvendigvis gør eleverne dygtigere,” siger hun.

Brigitte Klintskov Jerkel håber derfor ligesom Simon Pihl Sørensen, at politikerne på Christiansborg vil skele til holdningen hos de lokale kandidater.

”Det er positivt, hvis andre har fået øjnene op for, at det måske ikke var den bedste ide med de lange skoledage. Måske skulle vi til at gøre op med det.”

Skole og Forældre: Populært emne
Hos Skole og Forældre ser formand Mette With Hagensen tallene som et udtryk for, at skoledagens længde er blevet et ”populært” emne.

”Der har været meget kritik af skoledagens længde. Derfor er det populært som kommunalpolitiker at ville lave om på,” siger hun.

Som Danmarks Radio beskrev onsdag, så giver 84 af de 98 kommuner i dag deres skoler mulighed for at forkorte skoledagen.

Det sker efter folkeskolelovens paragraf 16b, hvor kommunen kan give dispensation i særlige tilfælde.

Den udvikling ser Mette With Hagensen kritisk på.

”Det kan godt være, flere kommuner får lov, men så får skolerne selv lov at finansiere, at SFO’en skal åbne tidligere etc. Der følger heller ikke ekstra ressourcer til lektiecafe, bevægelse og åben skole,” siger hun og tilføjer:

”Der er langt fra at sige, at det er en god ide, at skolerne forkorter skoledagen, til at det så sker. Der er en masse praktiske ting på den enkelte skole, som ikke dækkes.”

Mette With Hagensen håber, at diskussionen om skoledagens længde snart træder i baggrunden. Hun vil i stedet diskutere kvalitet i løbet af dagen.

”Skoledagen bliver for lang, hvis de skal sidde og kigge ud af vinduet i den sidste halve time og vente på, at klokken bliver 15.00. Skoledagen føles lang, når der ikke kommer nyt indhold ind.”

Danske Skoleelever: Ærgerligt
Særligt blandt de yngre kandidater er der skepsis over for skoledagens længde.

Næsten 80 procent af kandidaterne fra 18 til 30 år er således enten helt enig eller delvist i enig i, at eleverne går for lang tid i skole.


Formand for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen, glæder sig imidlertid ikke over tallene. Han frygter, at der vil brede sig en ”tendens” lokalt, hvor kommunalpolitikere vil ”underminere” folkeskolereformen.

”Jeg er nervøs for, om kandidaterne begynder at hive i land på reformens intentioner. Når man på den ene side har en reform, som skal sikre mere bevægelse, åben skole og mere understøttende undervisning, og på den anden side har politikere, som vil forkorte skoledagen, så bliver det meget sværere.”

”Det kommer ikke til at hjælpe på at få reformen ordentligt implementeret,” siger han.