Kommuner har fået flere hænder til at løfte velfærden

VENDING: Efter en årrække med nedskæringer og økonomisk smalhals er antallet af kommunalt ansatte igen stigende. Der er dog fortsat langt færre hænder i den lokale velfærd end før krisen.

Det blev betegnet som et veritabelt blodbad og en velfærdsmassakre, da kommunerne i 2010 trådte den økonomisk bremse helt i bund og på få år skar et tocifret milliardbeløb af de lokale velfærdsudgifter.

Men efter en længere årrække præget af økonomisk smalhals og nulvækst er udviklingen nu så småt begyndt at vende. For første gang siden kriseårenes hærgen er kommunerne nu begyndt at skrue op for medarbejderstaben.

Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Og i kommunernes landsforening, KL, genkender man udviklingen og forventer, at udviklingen kan fortsætte i 2018 og 2019.

"Det er en kombinationen af et stigende behov, ikke mindst som følge af, at der er kommet flere ældre, og så økonomiaftaler, der giver os en ramme, hvor det er muligt at ansætte flere," siger Michael Ziegler (K), der er formand for KL's løn- og personaleudvalg.

De forudgående års status quo i antallet af ansatte skal ifølge KL ses i lyset af, at der i samme periode er kommet næsten 25 procent flere ældre over 65 år.

Demografisk pres
Samtidig har kommunerne fået nye opgaver med etableringen af lokale sundhedstilbud og på beskæftigelsesområdet. 

"Vi ser jo ind i et demografisk pres. Uanset, at de ældre bliver sundere, så bliver der flere, som har behov for pleje. Det er også derfor, at vi har så stort fokus på, hvordan vi skal løse udfordringerne med at få rekrutteret medarbejdere til området," siger Michael Ziegler.

Trods de seneste års stigning, så er der ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse omkring 10.000 færre ansatte i 2017 end i 2010.

Det tal harmonerer imidlertid dårligt med tidligere opgørelser fra blandt andet Danmarks Statistisk, som peger på et fald i antal ansatte på over 30.000 fra 2010 til 2016. Også opgørelser fra KL viser et større fald.

En del af forklaringen skal findes i, at Økonomi- og Indenrigsministeriet til forskel for Danmarks Statistik kun medtager 'ordinært ansatte' og ikke personer i eksempelvis løntilskud, fleksjob og elever. Særligt antallet af personer i løntilskud er faldet kraftigt i perioden.

"Det er skævt, at man ikke tæller alle ansættelser med. Både personer i løntilskud, elever og folk i fleksjob løser jo et reelt stykke arbejde," siger Enhedslistens kommunalordfører, Finn Sørensen, der har bedt ministeriet om at lave opgørelsen.

Tvivl om tal
Samtidig har ministeriet valgt at lade deres opgørelse tage udgangspunkt i antallet af ansatte i november de pågældende år. Det gør forskel for udgangspunktet i 2010, der var et år præget af omfattende spare- og afskedigelsesrunder i mange af landets kommuner.

KL har lavet en opgørelse på samme registre, som Økonomi- og Indenrigsministeriet, men med nedslag i maj og udgangspunkt i 2009. Den viser, at der i november 2017 fortsat var 25.000 færre ordinært ansatte i kommunerne end i maj 2009. 

"Både det stigende antal ældre og udsigten til flere børn betyder, at den lille stigning i antallet ansatte slet ikke modsvarer de opgaver, kommunerne har. Så hvis ikke der kommer en langt stærkere vækst i kommunernes økonomi, vil man fortsat se, at der er opgaver, som ikke bliver løst," siger Finn Sørensen fra Enhedslisten.

I regeringspartiet Venstre vil imidlertid ikke blande sig i, hvor mange ansatte kommunerne skal have. Der skal bare være tilstrækkeligt til, at der kan leveres en god service.

"Generelt har vi ikke et bestemt mål for, hvor mange ansatte der skal være. Det kan afhænge af mange ting som børnetal, udbud til private, teknologiske prioriteringer og lokale prioriteringer," siger Jacob Jensen.

Færre lærere og flere socialrådgivere
Udviklingen i antallet af kommunalt ansatte dækker ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse over forskellige tendenser inden for de enkelte medarbejdergrupper.

Men ser man på de største medarbejdergrupper som lærere, SOSU'er og pædagoger, har der for alle været et fald i perioden. For SOSU'erne er der dog sket en stigning de seneste år, så niveauet nu er det højeste siden 2011.

For pædagoger og lærere kan en del af faldet forklares med mindre årgange i alderen 0-16 år, men særligt for lærerne har nedgangen været markant større, end antallet af børn alene kunne tilsige.

På rengøringsområdet er der også sket et stort fald. Men her skal der som på andre områder tages højde for, at opgaven mange stedet er overtaget af private og de ansatte derfor ikke figurere som kommunalt ansatte.

Omvendt er der sket en betydelig opgradering blandt sundhedsfaglige medarbejdere, som afspejler kommunernes arbejde med at opbygge et lokalt forankret sundhedsvæsen og de seneste års stigende fokus på rehabilitering inden for ældreplejen. 

"Noget af det kan afspejle arbejdet med rehabilitering, men jeg tror primært, at det handler om en opgradering af kommunernes eget sundhedsvæsen, fordi de får borgerne hurtigere hjem fra sygehusene," siger Torben Hollmann, sektorformand for social og sundhed hos FOA.

Også antallet af socialrådgivere er steget mærkbart igennem perioden. Det kan ifølge KL delvis hænge sammen med, at kommunerne har fået flere opgaver på beskæftigelsesområdet, og med, at der er kommet et større fokus på behandlingen af blandt andet sager om udsatte børn og unge.

Samtidig er antallet af akademikere steget markant. Men gruppen udgør dog fortsat under fem procent af det samlede antal kommunalt ansatte.

Pædagoger mærker ikke forbedringer
For pædagogernes vedkommende kan BUPL's formand Elisa Bergmann ikke med udgangspunkt i den tilgængelige statistik afgøre, hvor meget normeringerne er blevet reduceret på landsplan siden 2009, eller om der er sket en forbedring de seneste år.

"Vores medlemmer oplever ikke ligefrem, at de har fået det nemmere. Blandt andet, fordi der måske nok har været små årgange, men at en større andel af årgangene benytter daginstitutionerne. Men vi så ved kommunalvalget sidste år et stort positivt fokus på børneområdet," siger BUPL's formand, Elisa Bergmann.

Ser man frem i tiden, lyder det enstemmige budskab fra KL, FOA og BUPL på, at der er behov for endnu flere hænder de kommende år til at passe børnene og de ældre.

Daginstitutionerne vil ifølge Elisa Bergmann inden længe kunne mærke, at nye, større årgange med småbørn nærmer sig alderen, hvor en meget stor del af dem skal passes uden for hjemmet.

Lolland og Holbæk har sagt farvel til flest
Og for de ældre vil stigningen i antallet af personer over 80 år for alvor slå igennem inden for den nærmeste fremtid.

"Vi står over for en udfordring, hvor det afgørende spørgsmål ikke i så høj grad bliver, om der er penge eller ej til at ansatte flere. Spørgsmålet er, om vi kan rekruttere de nødvendige medarbejdere i en tid, hvor der er begrænset arbejdskraft," siger Torben Hollmann fra FOA.

Netop børnene og de ældre er også det store fokus i Lolland Kommune, som er en af de kommuner, der har sagt farvel til allerflest medarbejdere de forudgående år. Siden 2010 er staben reduceret med over 16 procent. Kun Holbæk Kommune har oplevet en større nedgang i antallet af ansatte.

Og Lollands viceborgmester, Henrik Høegh (V), glæder sig over, at forårets kuldsejlede udligningsforhandlinger har betydet en bedre økonomi for hans kommune.

"Det har givet os en lidt bedre økonomi. Vi har været igennem voldsomme besparelser og gennemført store effektiviseringer. Derfor skal vi nu have fokus på skoleområdet og ældreplejen, hvor smertegrænsen er nået," siger Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland Kommune.

Forrige artikel Firma bag omstridt russisk gasledning søger ny rute uden om Danmark Firma bag omstridt russisk gasledning søger ny rute uden om Danmark Næste artikel Steven Levitsky: Steven Levitsky: "Hvis vi kan undgå et terrorangreb, er der en god chance for, at det amerikanske demokrati overlever"