2. april 2021 kl. 07.30

Kommunerne forventer markant større dagpengeregning i 2021

BUDGETTER: De danske kommuner forudser et 2021, hvor der skal udbetales væsentligt flere dagpenge til ledige end i 2020. 96 ud af 98 kommuner budgetterer med øgede udgifter.

Coronakrisen kan aflæses på de kommunale budgetter, hvor man forventer større udgifter til dagpenge i 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Andreas Arp

Journalist og redaktør

Efter flere år med stabile dagpengeudgifter til forsikrede ledige forventer kommunerne, at regningen bliver markant større i 2021.

Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter og regnskaber på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Kommunerne budgetterer således med udgifter for cirka 14,9 milliarder kroner til dagpenge i indeværende år. Det er en stigning på knap 48 procent sammenlignet med budgetterne til posten sidste år.

Fakta

Hvem finansierer dagpengene?

Dagpengesystemet er et groft forenklet et forsikringssystem, hvor staten dækker den udgift til dagpenge, som rækker udover a-kassemedlemmernes kontingent.

Dagpengesystemet finansieres af medlemmernes kontingent, en mindre del gennem de arbejdsgiverbetalte g-dage, og af staten. En del af dagpengesystemet finansieres dermed over skatten - konkret i form af AM-bidraget på otte procent.

Statens medfinansiering afhænger af ledigheden og dermed hvor meget der skal udbetales i dagpenge de enkelte år.

Kommunerne medfinansierer en del af udgifterne til dagpenge. Den kommunale del af regningen stiger, jo længere tid en dagpengemodtager har været ledig.

Ifølge denne opgørelse finansierer arbejdsgiverne under to procent, a-kassemedlemmerne mellem 27 procent og 56 procent, mens den resterende andel kommer fra staten.

I 2019 lå de samlede udgifter til dagpenge på knap 15 mia. kr. Heraf blev 59 procent finansieret af medlemmerne selv, ifølge et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Tallene tager dog ikke højde for alternative merudgifter til for eksempel kontanthjælp, hvis ikke de ledige kunne få dagpenge.

Ifølge Danske A-kasser er dagpengesystemet en overskudsforretning for staten op til en ledighedsprocent på 6,2 procent. Bruttoledigheden lå ifølge Danmarks Statistik på 4,4 procent i januar 2021.

I 2020 budgetterede kommunerne med cirka 10,1 milliarder kroner til dagpenge til forsikrede ledige.

Hvis regnskaberne for 2021 følger forventningerne, vil udgifterne til dagpenge dermed også blive de højeste i de seneste 10 år, hvor niveauet ellers har været nogenlunde stabiliseret i intervallet mellem 10 og 12 milliarder kroner hvert år.

En væsentlig tilføjelse er, at covid-19 endnu var ukendt, da budgetterne blev lagt for 2020, og at kommunerne derfor kan tænkes at budgettere med forventninger om endnu højere udgifter i 2021 for at udligne en forventet ubalance mellem budget og regnskab i 2020.

Artiklen fortsætter efter diagrammet.

96 ud af 98
Forventningerne om de højere udgifter til dagpenge i 2021 fordeler sig også jævnt ud over kommunerne, hvor 96 ud af 98 kommunerne regner med flere omkostninger end i 2020.

Størst er forskellen i Fanø Kommune, hvor man budgetterer med en tredobling af niveauet på cirka 700 kroner per indbygger fra budgetterne i 2020. Også Dragør Kommune forudser en stigning på over 100 procent.

Jammerbugt Kommune og Vordingborg Kommune er omvendt de eneste to kommuner, hvor man ikke forventer en stigning, men derimod et fald i udgifterne til dagpenge i 2021. Her regner man henholdsvis med, at regningen bliver 22 og 10 procent mindre end sidste år.

Dyk ned i udviklingen på kommuneniveau i danmarkskortet herunder.

Politik har aldrig været vigtigere