Konservativ Ungdom: Venstrefløjen brister de unges uddannelsesdrømme

Tit bliver politiske modstandere beskyldt for pakke tingene ind og snakke sort.

Som noget sjældent vil jeg dog gerne rose Maria Gudme (S) og Lars Gaardhøj (S) for at melde klart ud i Altinget, når de kritiserer børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), for at udskyde lovforslaget om fordeling af elever på gymnasiet. De vil nemlig ind og regulere hårdt på gymnasiernes optag af elever.

Jeg er enig i, at det er sløset af ministeren at udskyde beslutningen, men der stopper enigheden så også. For rigtig mange unge er deres valg af ungdomsuddannelse en af de største beslutninger, som de har taget i deres liv hidtil. Derfor skal det heller ikke være noget lotteri.

Desværre for dem synes Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen bare ikke, at lige så mange skal have opfyldt deres uddannelsesdrøm som tidligere.

Formanden for udvalget for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, udtalte på regionsrådsmødet for et år siden, da sagen for første gang var oppe, at "det frie valg har spillet fallit".

Men det frie valg har spillet alt andet end fallit. Det frie valg har sejret.

Elever skal ikke tvinges på bestemte gymnasier
Unge har i højere grad end tidligere muligheden for at søge inde på deres drømmegymnasium, også selvom det ikke er det, som ligger tættest på deres bopæl.

Nu tvinger man flere unge hen på deres nærliggende gymnasium, selvom de ikke har lyst til at gå der. Det gør man, selvom de mere populære har ledige lokaler med tomme stole og lærere klar til at tage imod eleverne.

Fordi politikerne ikke er i stand til at løse integrationsudfordringerne, skal de ikke tvinge elever hen på gymnasier, som de ikke vil gå på

Magnus Von Dreiager
Landsformand, Konservativ Ungdom

I regionsrådet var venstrefløjen desværre enige om at sætte et kunstigt lavt loft over det antal elever, som flere gymnasier kan optage.

Sidste år ville det helt konkret have betydet, at der var 17 gymnasier, som modtog flere ansøgninger, end de måtte optage. Systemet bliver sat før eleven, og det er den helt forkerte rækkefølge.

Man bør selvfølgelig gå efter, at så mange elever som muligt kan få deres førsteprioritet opfyldt. Hvis der er plads på et andet gymnasium, som eleverne har lyst til at gå på, så skal de have mulighed for det.

Fordi politikerne ikke er i stand til at løse integrationsudfordringerne, skal de ikke tvinge elever hen på gymnasier, som de ikke vil gå på. Fællesskaber fungerer nu engang bedst, når det er nogle, som man ikke bliver tvunget til at være en del af. 

Der vil komme flere privatgymnasier
Fremover kommer det i højere grad til at blive din bopæl, som kommer til at afgøre, hvor du skal tage din ungdomsuddannelse henne.

Socialdemokratiet plejer ellers at gøre meget ud af, at det ikke skal være ens adresse og postnummer, som skal afgøre ens fremtid. Men netop her brister de sammen med resten af venstrefløjen hundredevis af unge menneskers uddannelsesdrømme.

De gymnasier, som oplever faldende ansøgningstal, burde i stedet for kigge på de populære gymnasier for at se, hvad de kan lære af dem.

Nogle af dem er blandt andet profilgymnasier, som tiltrækker elever fra mange områder, fordi de gerne vil have et bestemt fokus på deres ungdomsuddannelse.

Efterspørgslen efter profilgymnasier vil ikke falde, fordi regeringen afskaffer dem. Vi vil i stedet for blot komme til at se flere privatgymnasier blive oprettet, og dermed vil diversiteten blive endnu mindre i elevsammensætning.

Sæt eleven før systemet
Forslaget om en klyngemodel vil samtidig helt konkret betyde, at Niels Brocks Internationale Gymnasium i fremtiden må vinke farvel til mange elever for Vestegnen. Ikke på grund af manglende plads eller lærere, men fordi eleverne bor i det forkerte postnummer.