Om  
Magnus Von Dreiager

Konservativ Ungdoms landsformand genopstiller ikke

Til marts skal Konservativ Ungdom vælge ny landsformand, da Magnus Von Dreiager har besluttet ikke at stille op som landsformand efter sine to år på posten.

Marcus Von Dreiager er blandt andet medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. 
Marcus Von Dreiager er blandt andet medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Til marts samles mere end 300 medlemmer fra Konservativ Ungdom (KU) til det årlige landsråd for at diskutere ungdomspartiets politik. Her skal de samtidig vælge en ny landsformand, da Magnus Von Dreiager har valgt ikke at genopstille.

Det skriver han selv på Facebook.

Magnus Von Dreiager blev valgt som Konservativ Ungdoms 56. landsformand i august 2020, hvor han tog over for Anders Storgaard. Her sikrede han sig samtidig en plads i Konservatives hovedbestyrelse og har i løbet af de sidste to år stået i spidsen for at udvikle Konservativ Ungdoms organisation samt profilere ungdomspartiet udadtil.

"Vi har fået taget nogle kampe og været med til at rykke den politiske dagsorden. Det har ikke altid været uden tæsk, men hvis man ikke som et ungdomsparti kan markere sig med skarpe holdninger, så løser man heller ikke sin opgave. Det har været en sjov rejse, men nu er det på tide at komme videre," skriver Magnus Von Dreiager.

Det politiske arbejde fortsætter regionalt og kommunalt

Det afgående formand, som er i gang med at færdiggøre sin bachelor i jura ved Københavns Universitet, blev i 2021 valgt ind som regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. Han blev samtidig genvalgt til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og udnævnt som 2. viceborgmester.

"Allerede nu er et nyt politisk år startet. Et år, hvor jeg som ny 2. viceborgmester i Lyngby-Taarbæk sidder med et større politisk ansvar end i sidste periode. Samtidig med det skal jeg nu også kæmpe den konservative sag på regionsgården i Hillerød, hvor jeg nu sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden. Der er masser af spændende opgaver at tage fat på, og der venter endnu flere forude," tilføjer Magnus Von Dreiager.

Konservativ Ungdoms landsråd 2022 finder sted 25.-27. marts i Guldborgssund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Von Dreiager

Kommunalbestyrelsesmedlem (K) og 2. viceborgmester, Lyngby-Taarbæk Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden, folketingskandidat
ba.jur. (Københavns Uni. 2022)

0:000:00