Kort: Sådan endte det amerikanske valg

USA-VALG: Et tæt omvalg i delstaten Georgia sikrede Demokraterne magten i begge kamre i Kongressen. Dermed kan den kommende præsident Joe Biden formentlig se frem til en nemmere start i Det Hvide Hus.

Den kommende amerikanske præsident, Joe Biden, og Demokraterne sikrede den 5. januar en vigtig sejr i delstaten Georgia, og dermed faldt de sidste brikker i det samlede valgresultat på plads.
Den kommende amerikanske præsident, Joe Biden, og Demokraterne sikrede den 5. januar en vigtig sejr i delstaten Georgia, og dermed faldt de sidste brikker i det samlede valgresultat på plads.Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Et tæt opgør om magten i USA nåede omsider sin ende - formelt i hvert fald - i den første uge af januar.

I delstaten Georgia vandt Demokraterne to afgørende pladser i det amerikanske senat, og dermed faldt de sidste brikker på plads.

Republikanerne og Demokraterne har nu begge 50 sæder i Senatet, hvilket betyder, at den afgørende stemme tilfalder vicepræsidenten, som fra senere i dag den 20. januar hedder Kamala Harris og er demokrat.

Magten i Senatet er afgørende for partiet og den kommende præsident, Joe Biden, da Demokraterne ligeledes sidder på flertallet i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. Dermed får han med al sandsynlighed lettere ved at få sin politik gennemført i Kongressen i de første to år af sin præsidentperiode, da republikanerne ikke får samme mulighed for at blokere hans forslag.

Fakta

Valg til Kongressen

Senatet
I Senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver af USA's 50 delstater. De sidder i seks år ad gangen. Og kun cirka en tredjedel af senatorerne er på valg ad gangen. 

Ved dette valg blev der valgt 35 nye senatorer.

Senatet har mere magt end Repræsentanternes Hus. Det er blandt andet senatorerne, som skal godkende præsidentens bud på ministre og dommere til Højesteret. 

Repræsentanternes Hus
I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. Samtlige pladser er på valg hvert andet år. Hver af USA’s 50 delstater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor i den. Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.

Omvalg i Georgia
Amerikanerne gik til stemmeurnerne i begyndelsen af november, og efter nogle dage stod det klart, at deres kommende præsident hedder Joe Biden.

Men kampen om magten var ikke ovre, for det var endnu uklart, hvem der ville få flertallet i det ene af Kongressens kamre, Senatet. Republikanerne havde sikret sig 50 ud af de 100 sæder, mens Demokraterne havde 48 sæder. De sidste to sæder, og Republikanernes mulighed for flertal, skulle findes i Georgia.

Her havde ingen af kandidaterne til Senatet dog fået de fornødne 50 procent af stemmerne, som det kræves for at blive valgt. Derfor måtte valget om begge pladser gå om, og datoen blev sat til 5. januar.

Med valget af de to demokrater i Georgia skrives der samtidig historie. Raphael Warnock er nemlig den allerførste sorte senator, der nogensinde er blevet valgt i delstaten. Derudover er det også 20 år siden, at en demokrat sidst vandt en af delstatens pladser i Senatet.

Den nye magtbalance er gældende indtil november 2022, hvor amerikanerne igen skal stemme til midtvejsvalget. Her er omtrent en tredjedel af sæderne i Senatet på valg, mens alle medlemmerne af Repræsentanternes Hus skal kæmpe for genvalg.

Få overblik over valgresultaterne nedenfor:

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00