Kraka: En bedre sammenhængskraft er en samfundsopgave

*Analysechef Jepser Kühl fra Kraka er medforfatter til denne kommentar.

Danmark beskrives ofte som et lille homogent samfund med en høj grad af sammenhængskraft. Tænk på det klassiske billede af andemor med ællinger, der gelejdes over vejen af politibetjenten.

Og forholdene i Danmark ser rigtig nok gode ud, når vi sammenholder vores samfund med andre eksempler ude i den store verden. Både den politiske situation i USA i øjeblikket og diskussionen i Storbritannien på vej mod Brexit er præget af en 'dem imod os'-diskurs. Men sammenhængskraft kommer ikke af sig selv, og også i Danmark er sammenhængskraften udfordret.

Det må mane til eftertanke. En høj sammenhængskraft gør det lettere eksempelvis at lave aftaler og planlægge og kan i sidste ende bidrage til en højere velstand. Og det er en samfundsopgave at sikre en høj sammenhængskraft – der er ingen andre, der gør det for os.

I vores seneste rapport i Kraka-Deloitte-projektet ”Small Great Nation” viser vi, at befolknings- og uddannelsesfremgangen i samfundet i højere grad kommer byområderne til gode. En del unge, der tager en uddannelse, flytter fra yderområder. Og jo højere en uddannelse, de unge tager, jo større er sandsynligheden for, at de flytter ind til byerne og bliver der. Det fører til stigende uddannelsesforskelle i by- og landområder.

Samtidig kan vi se, at børnefamilier i stigende grad deler sig geografisk efter indkomst. De rigeste og fattigste børnefamilier bor geografisk markant mere adskilt, end de gjorde for bare 20 år siden. Og den opdeling forstærkes af, at elever med velstående forældre selv har en højere forventet indkomst.

Det er skidt for sammenhængskraften, hvis borgere i stigende grad føler, at de hører til en subgruppe frem for til den samlede danske befolkning.

Jens Hauch og Jesper Kühl

En direkte indikator på sammenhængskraften er også tonen i debatten. Hvordan taler vi med hinanden og over for hvem? Vores analyser af Facebook-beskeder peger på, at debatten er hårdere på tværs af grupper end inden for grupper defineret efter etnicitet, køn og politisk ståsted. Det kan grave grøfter mellem grupperne.

Det er skidt for sammenhængskraften, hvis borgere i stigende grad føler, at de hører til en subgruppe frem for til den samlede danske befolkning. Langt størstedelen af danskerne mener også, at en stærk sammenhængskraft er vigtig, men at den er svækket. Samtidig viser studier, at en høj sammenhængskraft og tillid i samfundet bidrager til større velstand.

Vi har tidligere peget på, at udflytning af videregående uddannelsesinstitutioner kan fastholde personer med længere uddannelser og samtidig have positive effekter på lokalområdets produktivitet og innovation. Udflytning af offentlige arbejdspladser kan derimod ikke i sig selv forventes at øge den private beskæftigelse i lokalområderne.

Betydningen af en stigende geografisk opdeling for sammenhængskraften i samfundet og ikke mindst for kommende generationer kan imødegås ved målrettede ressource-allokeringer til daginstitutioner og folkeskoler. Det er også her slaget om tonen i debatten skal vindes, så de grundlæggende spilleregler om god skik indprentes, også når det gælder de sociale medier. Og vi voksne kan passende gå foran med et godt eksempel.

Vi har som samfund en rolle i at sikre sammenhængskraften. Vi får alle gavn af de positive effekter af en høj sammenhængskraft, men kan have svært ved at se den betydning, som vores egne valg har for sammenhængskraften.

Når vi for eksempel beslutter os for at bosætte os, sætter vores børn i en skole eller svarer på et indlæg på de sociale medier, tager vi mest højde for vores egen situation. Ikke nødvendigvis af ren egoisme, men også fordi det ikke kun er os selv, men hele samfundet, der får gavn af en positiv påvirkning af sammenhængskraften. Lidt ligesom det gælder, når vi som samfund opstiller regler imod luftforurening.

Derfor har vi i fællesskab en opgave i at sikre sammenhængskraften. Det ordnes ikke af sig selv.

--------

Jens Hauch (f. 1969) er uddannet cand.polit. (Københavns Universitet, 1995), ph.d. (Københavns Universitet) og fungerer som vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka.