jernbane
Regeringen har været lidt for hurtig ude med timemodellen, mener Venstre. (Foto: Colourbox)

Kraka: Togfond hviler på tyndt grundlag

4. august 2013 kl. 0:52
FIK DU LÆST: Regeringens ønske om at bruge togfonden på timemodellen er ikke baseret på et tilstrækkeligt grundlag, lyder kritikken fra Kraka, der bliver bakket op af DTU-forsker og Venstre. Transportministeren er ikke bekymret. (Bragt første gang i maj)
| Flere

Kraka kritiserer regeringen for, at togfonden er besluttet uden skelen til en grundig og bred samfundsøkonomisk analyse. Der er risiko for en massiv fejlinvestering, lyder det fra tænketanken, der peger på, at milliarderne sandsynligvis bør anvendes anderledes.

”De største trængselsproblemer er i hovedstadsområdet, og på centrale dele af ”det store H”. Der mangler et godt samfundsøkonomisk argument for, at det skal være timemodellen,” siger Jens Hauch, der er cheføkonom i Kraka.

Regeringen lancerede i marts den stort anlagte togfond, som sender 27,5 milliarder kroner til den kollektive trafik. Mere præcist til at føre timemodellen ud i livet, der sikrer timedrift mellem landets fire største byer. Venstre har tidligere kritiseret regeringen for, at investeringerne er valgt ud med hovedet under armen, og uden skelen til den landstrafikmodel, som DTU vil præsentere til efteråret.

Nu får partiet opbakning af Kraka, der har udarbejdet en analyse af omlægningen af nordsøbeskatningen og den måde, regeringen agter at føre togfonden ud i livet. Kraka peger her på, at togfonden kommer til at mangle fem milliarder, og at politikerne i det hele taget bør droppe idéen om at øremærke midlerne.

Fastholder man idéen om en øremærkning til trafikinvesteringer, så skriver tænketanken imidlertid, at det højest sandsynligt vil give en større økonomisk gevinst at lægge investeringerne i hovedstaden eller på motorvejene på ”det store H”, fordi det netop er her, der er størst trængsel.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har da heller ikke talt om samfundsøkonomi, når han har argumenteret for timeplanen. Det har handlet om forbedrede rejsetider for passagerene i den kollektive trafik, og at det er en plan, der kommer hele landet til gode. Alligevel er Jens Hauch ikke overbevist.

”Det kan godt være, at regeringen mener, at der gør sig nogle særlige forhold gældende, som økonomerne ikke tager højde for. Men man er alligevel nødt til at kende samfundsøkonomien også,” siger han.

DTU: Grundlaget er ikke tilstrækkeligt
Mogens Fosgerau, der er professor ved DTU Transport, er enig i, at der grundlæggende mangler en samfundsøkonomisk analyse bag togfonden. Han kalder det kutyme, at man laver samfundsøkonomiske vurderinger af, hvad man ellers kan få for pengene, når man laver så store infrastrukturprojekter. Selvom en sådan vurdering ikke er at betragte som en facitliste.

”Men hvis man skal ud over, at man bare beslutter det, som man godt kan lide, så er det et meget vigtigt redskab til at vurdere de store investeringer. Man skal vide, hvad man får for pengene,” siger han.

Han peger dog på, at investeringerne ikke er endeligt besluttet endnu, og at en samfundsmæssig vurdering kan komme senere.

”Men hvis beslutningen reelt er truffet nu, så er det sket på et utilstrækkeligt grundlag,” siger han.

Dam: Tryg ved timemodel
Onsdag var der samråd i Transportudvalget om samme emne, hvor Venstre af flere omgange spurgte ind til, hvorfor der ikke var foretaget en større samfundsøkonomisk analyse af om pengene kunne bruges bedre andre steder.

”Det er tydeligvis foregået i huj og hast,” lød det blandt andet fra medlem af transportudvalget, Martin Geertsen.

Det afviste transportministeren imidlertid og pegede på, at visionen stammer fra VK-regerings tid tilbage fra 2009. Derudover gjorde han opmærksom på, at der er lavet samfundsmæssige beregninger, der viser at timemodellen i sig selv giver økonomisk udbytte på 7-8 procent.

Motorveje vil bestemt ikke være en bedre vej at gå, lød det også, hvor ministeren henviste til motorvejene ved Holstebro og Silkeborg, som begge er dyrere i forhold til sparet rejsetid end timemodellen. Til Venstres anmodning om en bred samfundsanalyse af alternativerne til timemodellen, lød det fra transportministeren:

”Man kan altid spørge, om man kan bruge pengene på en anden måde. Det vil man altid kunne. Derfor handler det også om politisk mod, når vi beslutter det her. Men det er ikke kommet som en tyv om natten. Det har været en del af den politiske dagsorden siden 2009,” sagde Henrik Dam Kristensen, der ikke på nogen måde vakler i troen på timemodellen:

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at timemodellen vil være det projekt, der bedst løser hele Danmarks problemer. Jeg er meget tryg ved den her beslutning,” sagde han. 

Venstre: Dybt bekymrende
Den tryghed gjorde sig ingenlunde gældende for de Venstre-folk, som var til stede ved det over to timer lange samråd. Martin Geertsen udtrykte det mest bastant.

”Det er dybt bekymrende, at den, der kalder sig en ansvarlig regering, bare sprøjter et forslag ud til 27 milliarder kroner uden at have foretaget så meget som for fem millimeter analyse af, om det er en klog beslutning,” sagde han og fortsatte:

”Det er alvorligt, og jeg forstår ikke, at transportministeren inviterer til forhandling på et fuldkommet uoplyst grundlag.”  

 
Altinget | Transport

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK