Krig koster: Danmark får mere end fordoblet sit Nato-kontingent
Krigen i Ukraine har betydet, at Natos embedsmænd i Bruxelles bruger flere penge. Derfor kommer Danmarks bidrag til alliancens civile driftsudgifter til at stige med 124 procent.
Andreas Krog
RedaktørRuslands angreb på Ukraine den 24. februar sidste år har betydet, at embedsmændene i Nato's hovedkvarter har fået ekstra travlt og skal bruge flere penge. Det kommer til udtryk langt nede i den mere end 3.600 sider store forslag til finanslov for 2023, som SVM-regeringen præsenterede torsdag.
Her fremgår det således, at Danmarks bidrag til drift og vedligehold af civile Nato's hovedkvarter i Bruxelles inklusiv Natos internationale sekretariat, samt Natos forskningsprogram (SPS) og partnerskabsprogrammer med tredjelande kommer til at stige voldsomt i de kommende år.
Ifølge finanslovsforslaget vil stigningen være på 124 procent fra knap 20,8 millioner kroner i 2021 til 46,5 millioner kroner i 2026.
Forsvar
Forsvar
Stigningen kommer som følge af den ændrede sikkerhedssituation efter Ruslands invasion af Ukraine, fremgår det af finanslovsforslaget.
Hvis nogen skulle have et problem med det øgede Nato-bidrag, så får SVM-regeringen i forslaget lige forklaret vigtigheden af Nato for Danmark.
”I et stadig mere komplekst og udfordrende sikkerhedspolitisk landskab er det afgørende for Danmark, at NATO løbende tilpasser sig de nye sikkerhedspolitiske udfordringer og trusler for fortsat at kunne bidrage til at fremme sikkerhed og stabilitet i det euroatlantiske område,” skriver regeringen i finanslovsforslaget.
Nato-bidraget har allerede fået et gevaldigt nøk op ad, så det i 2023 forventes at være på 34,2 millioner kroner.
Men regeringen vurderer altså, at der i de kommende år bliver brug for at sende endnu flere penge til Nato's civile hovedkvarter i en forstad til den belgiske hovedstad Bruxelles.
