Regeringen åbner for at give sundhedsfællesskaber egen pengepung på længere sigt

SUNDHEDSREFORM: Det har været et centralt kritikpunkt, at de blå partiers nye sundhedsfællesskaber ikke får penge at råde over. Men finansministeren kan "sagtens" forestille sig, at regeringen en dag vil lave om på det, siger han nu. 

I 2025 skal mindst 500.000 årlige ambulante besøg ifølge regeringens planer være flyttet fra sygehusene ud til almen praksis og kommunale sundhedstilbud.
I 2025 skal mindst 500.000 årlige ambulante besøg ifølge regeringens planer være flyttet fra sygehusene ud til almen praksis og kommunale sundhedstilbud.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kim RosenkildeOle Nikolaj Møbjerg Toft

De nye sundhedsfællesskaber i de blå partiers sundhedsaftale har i udgangspunktet ingen egne penge. Men det kan de måske få.

Finansminister Kristian Jensen (V) er i hvert fald meget åben over for, at der ved fremtidige økonomiforhandlinger kan blive bevilliget penge direkte til sundhedsfællesskaberne frem for til de kommunale kasser eller de regionale sundhedsforvaltninger.

”Det er en tanke, jeg absolut ikke vil afvise. Det vil være en af mulighederne for at få skabt endnu mere sammenhold omkring sundhedsfællesskaberne fremadrettet,” siger Kristian Jensen.

Manglen på et selvstændigt budget har netop været et af de centrale kritikpunkter mod de blå partiers sundhedsfællesskaber. Uden en egentlig driftsøkonomi vil sundhedsfællesskaberne ikke have muskler til at ændre noget i praksis, har det blandt andet lydt fra kritiske borgmestre.

I den endelige aftale med Dansk Folkeparti står sundhedsfællesskaberne fortsat tilbage uden egen økonomi. Men sådan vil det altså ikke nødvendigvis blive ved med at være, lyder det fra Kristian Jensen, der dog ikke vil udstede et egentligt løfte.

Professor: Nye budgetter giver nye udfordringer
”Det er klart, at vi fremadrettet ikke bare skal se på, hvad vi giver af midler gennem sundhedsforvaltningerne, men også hvad vi giver til sundhedsfællesskaberne. Og er der opgaver, som løses bedst gennem sundhedsfællesskaberne, så kan vi også afsætte økonomi direkte hertil,” siger Kristian Jensen.

Spørger man professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, om det vil være fornuftigt at udstyre eventuelt kommende sundhedsfællesskaber med egen økonomi, er svaret ”måske”.

For på den ene side har sundhedsfællesskaber uden penge ikke de store muligheder for selv at sætte ting i værk, men vil primært blive et nyt forum for koordination på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner.

På den anden side vil det ikke nødvendigvis gøre noget lettere, hvis sundhedsfællesskaberne fik en selvstændig økonomi, al den stund at de ikke er udstyret med egentlig beslutningskraft.

Måske nærmere tværtimod.

”I det øjeblik du gennem eksempelvis en økonomiaftale begynder at få et særskilt budget, så vil man også få nye udfordringer. Budgettet vil være uafhængigt af kommune og sundhedsforvaltning, men beslutninger i sundhedsfællesskab skal godkendes af både kommune og sundhedsforvaltning. Det kan blive kompliceret,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener til gengæld, at VLAK-regeringen og DF mangler at svare på en række andre centrale spørgsmål om, hvordan økonomien skal køre i det nye sundhedssystem, partierne lægger op til. Læs hele artiklen på Altinget: kommunal eller Altinget: sundhed, hvor du også kan se, hvad S siger til at give sundhedsfællesskaberne egne penge.

Læs også

Dokumentation

21 sundhedsfællesskaber

Regeringen vil formalisere og udbygge samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger i 21 nye sundhedsfællesskaber, som tilsammen dækker hele landet. Hvert sundhedsfællesskab skal bygges op omkring ét af de nuværende 21 akutsygehuse.

Sundhedsfællesskaberne skal have et fagligt niveau bestående af en repræsentant for hver deltagende kommune (dog minimum to i alt), to repræsentanter fra almen praksis, fire repræsentanter fra sygehuse i området, minimum en fra akutsygehusets direktion og et medlem fra direktionen i den regionale psykiatri.

Der etableres endvidere en politisk overbygning bestående af to repræsentanter fra hver kommune (henholdsvis borgmester og relevant udvalgsformand), to repræsentanter fra almen praksis, et medlem af sundhedsforvaltningens bestyrelse, den administrerende direktør for akutsygehuset og øvrige sygehuse og den administrerende direktør for psykiatrien.

Sundhedsfællesskaberne træffer beslutninger i enighed. Alle parter skal leve op til de faglige krav, der stilles i den nationale kvalitetsplan. Men hvis enkelte parter er imod en konkret løsning, som går videre end kravene fra kvalitetsplanen, kan de øvrige medlemmer vælge at gå videre, idet det ikke vil være muligt at tvinge en part med i en løsning.

Det betyder for eksempel, at tre ud af fire kommuner godt kan aftale en løsning ud over kvalitetsplanen med akutsygehuset og almen praksis, som den sidste kommune ikke er en del af. Beslutninger, der binder alle parter, skal således også være truffet i enighed mellem alle parter.

For beslutninger, der har implikationer for kommuner og sundhedsforvaltningers drift, har den politiske overbygning indstillingsret til den endelige beslutning i kommunalbestyrelser og i sundhedsforvaltningens bestyrelse.

I de tilfælde, hvor sundhedsfællesskabet har fælles midler til udmøntning, kan der træffes beslutninger ved simpelt flertal blandt kommunerne.

Kilde: Regeringen.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00