Kronik: S-regeringen har slået blokpolitikken ihjel

KRONIK: Regeringen har siden 2019-valget haft samtlige partier bag sig ved hver fjerde afstemning i folketingssalen. Det er oftere end nogen anden regering i Danmark i over 20 år. Samtidig er der for alvor sket et opgør med blokpolitikken, skriver Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Af Niels Erik Kaaber Rasmussen
Politisk konsulent og stifter af hvemstemmerhvad.dk

Det er ikke kun i meningsmålingerne, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet nyder stor opbakning. En gennemgang af stemmemønstrene i Folketinget viser, at regeringen i folketingssamlingen 2019-2020 har haft opbakning fra alle Folketingets partier ved 24 procent af de 462 afstemninger.

At så meget er blevet afgjort ved enstemmighed, skyldes særligt, at partierne rykkede sammen og stod bag regeringens linje da corona-krisen tog dagsordenen i foråret. Normalt afgøres omkring hver femte afstemning i Folketinget ved enstemmighed partierne imellem.

En særlig samling
I dag begynder et nyt folketingsår. Det er en naturlig anledning til at kigge tilbage på den første folketingssamling med Mette Frederiksen som statsminister. Folketingssamlingen 2019-2020 har på flere måder været særlig. Parlamentarisk set har vi en et-parti-regering og hele 10 partigrupper (når ellers Alternativet tælles med), dertil kommer hele situationen omkring corona.

Et-parti-regeringer er sjældne i Danmark. Lars Løkke ledede en fra 2016-valget og godt et år frem, men ellers skal vi helt tilbage til Anker Jørgensens (S) tid i starten af 1980’erne, før Danmark sidst har haft en et-parti-regering.

Med Nye Borgerliges entré i Folketinget kom vi op på 10 partigrupper. Siden er Alternativets gruppe dog opløst i en sådan grad, at den falder uden for den her anvendte definition, som kræver mindst fire MF’ere. Nye Borgerlige er interessante i folketingssammenhæng, fordi de udfordrer dynamikken på den borgerlige fløj og ofte går imod flertallet. Uden Nye Borgerliges stemmer havde andelen af afgørelser ved enstemmighed været væsentligt højere.

Opgør med blokpolitikken
I den seneste samling er ni ud af ti afstemninger blevet afgjort hen over midten. Det er laveste grad af blokpolitik i mere end 20 år.

Blokpolitik er et omdiskuteret begreb i dansk politik. Når politik føres igennem af et flertal udelukkende bestående af partier fra den ene politiske blok, er det at betragte som blokpolitik. Blokpolitikken var særlig udtalt under VKO i nullerne, hvor op imod 30 procent af afstemningerne blev afgjort i en snæver alliance mellem de tre borgerlige partier.

Ved 10 procent af afstemningerne har S-regeringen dannet flertal med partierne i rød blok alene. Til sammenligning er flertallet i syv procent af afstemningerne dannet mellem regeringen og de fire partier i blå blok alene. Lægges dertil flertal bestående af regeringen og et eller flere partier i blå blok, men uden opbakning fra støttepartierne (eksempelvis S+V+KF eller S+V+KF+LA) har regeringen oftere dannet flertal med blå partier alene (48 afstemninger) end med de røde partier alene (44 afstemninger).

Blokpolitikken må således siges at være død. I hvert fald for en stund. Det betyder naturligvis ikke, at der ingen politisk forskel er på de to blokke. Regeringen har stadig brug for sit parlamentariske grundlag for ikke at komme i en situation med flertal imod sig eller med direkte mistillid.

Alliancer partierne imellem
Venstre og Konservative har stemt det samme ved 422 ud af de 462 afstemninger i samlingen svarende til 91 procent af tilfældene. Målt på denne måde er det de to partier, der kommer tættest på hinanden. Længst fra hinanden ligger Enhedslisten og Nye Borgerlige, der kun ved 39 procent af afstemningerne har valgt at trykke på samme knap.

I figurerne nederst i indlægget sammenholdes stemmemønstre for hvert af Folketingets partier. Opgørelsen er baseret på 462 afstemninger i folketingssamlingen 2019-20 (fra valget og frem) hentet via Folketingets åbne data. Afstemningerne omfatter både endelige vedtagelser, ændringsforslag, beslutningsforslag og forslag til vedtagelser.

Flere sammenhænge er værd at bemærke:

Socialdemokratiet og Venstre stemmer sammen i otte ud af ni tilfælde.

Blandt andet forårsaget af corona-krisen har alle partier en relativ høj grad af stemmelighed med Socialdemokratiet. Med til den historie hører, at regeringen har valgt ikke at føre blokpolitik, og det forhold, at det er nødvendigt for en et-parti-regering at søge samarbejdet.

Der har været meget snak om udfordringerne med sammenholdet i blå blok. Set isoleret på stemmemønstre ligger Venstre og Konservative stadig tæt, og stemmesammenfaldet med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er på niveau med tidligere samlinger. Nye Borgerlige opfører sig imidlertid som et klassisk protestparti med begrænset ansvar og begrænset indflydelse. Det kan aflæses i lav grad af stemmelighed med hvert af de øvrige partier, og det udgør et problem for sammenholdet i blå blok.

Selvom socialdemokraterne og Radikales samarbejde ikke har været helt gnidningsfrit, er Radikale det parti, der oftest bakker regeringen op ved afstemningerne.

SF har omvendt optrådt som en loyal støtte til regeringen siden valget, men alligevel stemt modsat ved 19 procent af afstemningerne. SF har stemmemæssigt en tydelig venstrefløjsprofil med langt færre stemmesammenfald med højrefløjspartierne, end hvad tilfældet er for både Radikale og Socialdemokratiet.

Enhedslisten har på trods af status som støtteparti kun 71 procent stemmesammenfald med Socialdemokratiet. Et tegn på, at blokpolitikken har det svært, og at regeringen formår at finde flertal ind over midten. Det svækker naturligvis venstrefløjspartiets muligheder for indflydelse.

Dansk Folkeparti udfordres (blandt andet) af Nye Borgerlige, der har overtaget vigtige mærkesager fra partiet. De to partier stemmer modsat hinanden ved 23 procent af afstemningerne.

Et nyt folketingsår
Foråret har været specielt, og selvom blå blok tydeligvis er udfordret internt, kan regeringen næppe forvente at kunne fortsætte med samme store folkelige opbakning og samme brede tilslutning ved afstemningerne i Folketinget i endnu et år.

Den udtalte opbakning til den politiske linje omkring håndteringen af corona-krisen ser ikke ud til at fortsætte og svære forhandlinger om klima, pension og finanslov truer i horisonten. Det kommer til at præge stemmemønstrene i den kommende folketingssamling.

Forrige artikel Tidligere departementschefer: Ansvaret for fejl i embedsværket skal ligge hos topchefen Tidligere departementschefer: Ansvaret for fejl i embedsværket skal ligge hos topchefen Næste artikel HK: Morten Østergaard er klimakampens snubletråd HK: Morten Østergaard er klimakampens snubletråd