Kulturborgmester: Hovedstadsudspillet er bagudskuende og visionsløst

Af Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester, København

Efter at have lagt øre til årevis af københavnerbashing er vi mange, der har ventet i spænding på at høre om de ambitioner, regeringen måtte have for hovedstaden.

Nu har regeringen så præsenteret et hovedstadsudspil. Desværre må jeg konkludere, at det produkt, der hostes op med, er et bagudskuende og uambitiøst idékatalog, der hverken adresserer de udfordringer eller drømme, som københavnerne har.

Regeringen mener simpelthen, at vejen frem for hovedstaden er at plastre landskabet til med mere motorvej og flere biler. At udbygge forurenende lufttrafik frem for at begrænse den. Og at gå byggeamok til lands og til vands.

Hvor er planerne for det levede liv?
Det var måske idéer med en vis flyvehøjde for tre årtier siden, men de er altså helt uambitiøse i 2019, hvor hovedstaden har kolossale udfordringer med trængsel, med udfordret livskvalitet, med et trængt natur- og miljøområde, og hvor klimaforandringerne er det altoverskyggende problem, al politik bør forholde sig til.

Hvor er den store ambitiøse vision for hovedstaden?

Hvis regeringen virkelig gerne vil hjælpe vores hovedstad, så giver den os lov til at investere det nødvendige i velfærd. Og den giver os lov til at indføre roadpricing og en ambitiøs miljøzone, som vi har fået vedtaget i København.

Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester, København

Erhvervsminister Rasmus Jarlov udtalte i forbindelse med præsentationen af planen, at ”Hovedstaden skal være blandt de førende byer i Nordeuropa”. Hvad blev der af, at ”Hovedstaden skal være det bedste sted at leve i verden” eller endnu bedre ”Hovedstaden skal være det bedste sted for verden”?

Som kulturborgmester og københavner savner jeg det, som et hovedstadsudspil i virkeligheden burde rumme: visioner for de mennesker, som udgør kernen i København.

Hvor er planerne for de levede liv? For hvordan vi hjælper til bedre livskvalitet? Og for hvordan klima og miljø bliver sat i højsædet i landets hovedstad?

Fokus på den økonomiske bundlinje
Københavnerne er bekymrede for klimaforandringerne, og om luften gør dem syge.

De er bekymrede for dårlige normeringer i daginstitutionerne og for et presset socialområde.

De er bekymrede for, om der er nok billige boliger. De føler sig så klemt mellem ambitiøse arbejds-, fritids- og familieliv, at 27 procent af dem har et højt stressniveau.

Byens børn og unge vil gerne dyrke idræt, men faciliteterne mangler. Og byens naturområder og kulturmiljøer ødelægges til fordel for dyre ejerboliger.

De problemer adresserer regeringen ikke. Man fristes til at spørge, om regeringen har været uden for Slotsholmen for nyligt?

Hvis regeringen virkelig gerne vil hjælpe vores hovedstad, så giver den os lov til at investere det nødvendige i velfærd. Og den giver os lov til at indføre roadpricing og en ambitiøs miljøzone, som vi har fået vedtaget i København.

Regeringen lader til at have blikket stift rettet mod den økonomiske bundlinje, vækst i traditionel økonomisk forstand og fortidens løsninger på fortidens udfordringer. Det er ikke det, københavnerne ønsker.