Analyse af 
Jakob Nielsen

I 40 år har Claus Hjort Frederiksen været partiets mand. Nu sætter han sig selv over Venstre

FE-sagen har udviklet sig til et mareridt for Venstre. Partiet har brug for at komme ud af den snigende bevægelse fra magt- og midterparti til yderligtgående fløjparti – og det er der kun én person, der kan sørge for.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Man skulle tro, det ikke kunne blive værre for Venstre.

Siden partiet mistede regeringsmagten i 2019, har den tidligere formand forladt partiet og stiftet sit eget. En markant minister er idømt fængselsstraf ved Rigsretten, og en lang række af partiets mest markante profiler har valgt at skifte parti eller helt at forlade politik for at blive lobbyister. En historisk nedtur uden sidestykke.

Men det kan faktisk blive værre. 

Læs også

Sagen om Claus Hjort Frederiksens immunitet har udløst fundamental tvivl om Venstres position som ansvarligt magtparti. Venstre bevæger sig ned ad en risikabel vej, hvor det er med til at rejse tvivl om retsstatens grundlæggende institutioner, og hvor det i små dryp puster til konspirationsteorier.

Den slags forvandlinger sker ikke fra den ene dag til den anden, men jo længere sådan en tilstand varer ved, jo sværere bliver det at proppe ånden tilbage i flasken.

Og ved at afvise at ophæve den tidligere forsvarsministers immunitet har Venstre nu sikret sig, at sagen vil svæve over såvel Hjort Frederiksen som partiet Venstre mange måneder endnu.

Det haster. Jeg synes, det er uacceptabelt, hvis regeringen og myndighederne træffer beslutning om, at den her sag bare skal trækkes i langdrag til efter folketingsvalget

Claus Hjort Frederiksen, I et interview med Politiken i marts 2022

For Venstre er det et historisk paradoks. Claus Hjort Frederiksen er manden, der i snart fire årtier altid har sat partiet over sig selv og ofret alt for Venstre.

Men i den aktuelle sag skubber Claus Hjort Frederiksen partiet foran sig i et forsøg på at redde sig selv.

Det er forbløffende, når man læser, hvad Claus Hjort Frederiksen selv har sagt om sagen de seneste måneder.

I et interview i Politiken i marts insisterede han direkte på at blive renset. Han ønskede ikke en tiltale efter en mildere paragraf; han ville frikendes:

”For min hæderligheds skyld må jeg forlange, at hvis der kommer en retssag, bliver jeg bedømt efter paragraffen om landsforræderi,” sagde han og tilføjede: ”Det haster. Jeg synes, det er uacceptabelt, hvis regeringen og myndighederne træffer beslutning om, at den her sag bare skal trækkes i langdrag til efter folketingsvalget.”

Så sent som for en uge siden sagde Claus Hjort Frederiksen i et interview med TV 2, at han ikke fortryder de udtalelser, han nu angiveligt er sigtet for at have fremsat:

”Nej, det gør jeg sådan set ikke. Jeg mener, at vi, når der kommer en retssag, så kan dokumentere, at det (samarbejdet, red.) var alment kendt,” sagde han.

Hvis Claus Hjort Frederiksen føler sig sikker på at vinde sagen, og hvis han gerne vil have den overstået, så ville det nemmeste være, at han diskret eller offentligt bad sine partifæller om at sørge for, at sagen kan nå en afklaring ved retten. 

Læs også

Ellemans skrøbelige position

For Jakob Ellemann-Jensen er sagen langt mere vanskelig, end da han i januar 2021 skulle tage stilling til, om han ville stemme for en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Det blev udstillet, da Ellemann tirsdag demonstrativt valgte at nægte at tage imod en fortrolig orientering fra rigsadvokaten.

Det er højst usædvanligt, at en partileder på den måde siger nej til at modtage en fortrolig orientering i en sag, der vedrører rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Og det illustrerer, hvor skrøbelig Venstres argumentation er.

Partiet vil ikke ophæve immuniteten, fordi det ikke kan få fuld indsigt i sigtelsen – men modsat alle de øvrige partier har Venstre jo faktisk et folketingsmedlem, der har fuld indsigt i sigtelsen, nemlig Claus Hjort Frederiksen selv.

Venstres mange ståsteder

Og paradokset bliver kun større af, at Claus Hjort Frederiksens kontroversielle udtalelser netop blev fremsat i vrede over, at regeringen overhovedet havde bragt sagen frem i lyset. Det skete da regeringen i 2020 hjemsendte fem ledende medarbejdere og iværksatte en undersøgelse af påståede ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen skulle regeringen have håndteret den sag bag lukkede døre, sådan at offentligheden aldrig havde hørt om den.

Ganske vist er sagen kompliceret og besværlig, fordi den handler om rigets sikkerhed. Men det ændrer ikke på, at Venstres syn på behovet for fortrolighed synes at blive tilpasset til det, der til enhver tid er mest belejligt.

Hjort er Venstres far

At det netop er Claus Hjort, der bringer Venstre i denne situation, er næsten umuligt at forstå. Claus Hjort Frederiksen er det moderne Venstres far.

Mere end nogen anden er han den, der har æren for, at Venstre har nydt tre gyldne årtier som det dominerende borgerlige parti, og 14 år som statsministerparti siden 2001.

Han blev Venstres partisekretær i 1985. Ni år senere blev Venstre det største borgerlige parti for første gang efter Schlüter. I 2001 blev Hjort Frederiksen minister i Anders Foghs første regering i 2001, lige som han var minister i begge Lars Løkke Rasmussens regeringsperioder.

Han var den stærke mand, der holdt sammen på partiet, når magten sled, og når der skulle gås på kompromis med de liberale reflekser. Han var strategen, der indså værdien og potentialet i det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti.

Nu har han som sin formentlig sidste politiske gerning placeret Venstre sammen med fløjpartierne både til højre og venstre i et fælles opgør mod efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden.

Venstre bevæger sig væk fra magten 

På sociale medier kan man se, hvor det bærer hen. I et opslag på Facebook skriver den mangeårige minister Hans Christian Schmidt direkte, at han er ”meget bekymret for rigsadvokatens neutralitet”, og en anden fhv. minister, Ellen Trane Nørby, erklærer sig helt enig.

 

Det er kun et års tid siden, at ni medlemmer af Venstres folketingsgruppe – eller omtrent en fjerdedel – stemte imod at rejse en rigsretssag mod deres tidligere partifælle Inger Støjberg.

Nogle måneder senere stemte Venstre og de øvrige borgerlige partier for et borgerforslag, der forlangte Mette Frederiksen stillet for en rigsretssag på grund af minksagen – også uden at kende konklusionerne fra den pågående granskningskommission.

Det haster. Jeg synes, det er uacceptabelt, hvis regeringen og myndighederne træffer beslutning om, at den her sag bare skal trækkes i langdrag til efter folketingsvalget

Claus Hjort Frederiksen, I et interview med Politiken i marts 2022

Man skal passe på med at overdrive sagernes betydning hver for sig, men samlet tegner de et billede af et parti, der bevæger sig længere og længere væk fra magten og derfor også tillader sig selv at indtage stadig mere yderligtgående positioner. Sådan en udvikling kan nemt blive selvforstærkende, og sagen mod Claus Hjort Frederiksen kan derfor blive det punkt, der endegyldigt afslutter den 28 år lange periode med Venstre som det dominerende borgerlige parti i Danmark.  

Og som sagen står, er der kun én person, der kan bringe Venstre ud af krisen. Nemlig den mand, der med sine bramfrie udtalelser har skabt den højst aparte situation: Claus Hjort Frederiksen.

Det ville være i tråd med hans historiske indsats for Venstre, hvis han ofrede sig selv, for at partiet kan komme videre.

Men foreløbig tyder det på, at han bliver endnu et af de tidligere Venstre-koryfæer, der ender med at gøre partiet ondt på vej ud.  

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Jakob Ellemann-Jensen

Partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion