Kunduz-angreb kan ødelægge Obamas krigsarv

Talebans kortvarige erobring af den afghanske by Kunduz i slutningen af september ser ud til at få stor betydning for amerikansk udenrigspolitik. Efter kampen om byen, der førte til den amerikanske bombning af et Læger Uden Grænser-hospital med 22 dræbte personer som følge, da amerikanske tropper kom de afghanske styrker til undsætning, er spotlyset igen vendt mod Afghanistan og den længste krig i USAs historie.
Torsdag sagde USAs forsvarsminister Ash Carter, at USA i kølvandet på angrebet på Kunduz har bedt sine allierede i Nato om at “bevare fleksibiliteten og overveje muligheden for at lave ændringer” i den nu to et halvt år gamle plan, der fastsætter tempoet for tilbagetrækningen af Nato-tropper fra det krigshærgede land.
“Flere lande har indikeret villighed til at ændre deres tilbagetrækningsplaner,” sagde Carter torsdag på et pressemøde på Natos hovedkvarter i Bruxelles.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke










































