Kunstneren, der gav os rindalismen, er død

Billedhuggeren Peter Bonnén er død i sit hjem i København, 76 år gammel. Det fremgår af flere opslag på sociale medier, dels fra kunstnerens søster, Suste Bonnén, dels fra  hans ven og advokat gennem flere år, René Offersen.

Peter Bonnén var først og fremmest billedhugger, men han var også performancekunstner, og i 1965 var han indirekte ophavsmand til et helt nyt begreb i den danske kulturdebat, nemlig rindalismen. 

Året forinden var Statens Kunstfond blevet oprettet, og den havde blandt andet indkøbt seks skulpturer i sten af Peter Bonnén. Det fik den indtil da helt ukendte lagerforvalter Peter Rindal til at gå til angreb på det, han opfattede som et elitært og ufolkeligt kunstbegreb. 

Skulle der virkelig bruges skattekroner på støtte til kunstnere, der ikke kunne leve af at sælge deres ting, og skulle en snæver elite i København virkelig pådutte resten af landet sin egen smag ved at placere statsstøttede værker, som de færreste forstod, og som af mange blev opfattet som fup og fidus? Rindalismen var født.

Men som René Offersen skriver i sit mindeord, var Peter Bonnén meget mere end roden til rindalismen.

"Han blev indiskutabelt en af de betydeligste danske billedhuggere. De senere år dog uden mulighed for at arbejde med bronze og jern, fordi slid og alderstegn gjorde det fysisk umuligt for ham at arbejde med sit primære udtryk. I stedet fotograferede han. Gerne motiver i Egypten, som (hans hustru) Linda og han besøgte mere end halvfjerds gange".

Peter Bonnén selv havde gået på Den Eksperimenterende Kunstskole og debuteret med en udstilling på Galleri Admiralgade i 1962. 

Ved siden af sine skulpturer gennemførte han en stribe mere eksperimenterende kunst-happenings. Som da han i 1979 regnede ud, hvilke udgifter der ville være forbundet med at afholde en udstilling i København. Han valgte så at uddele 200 banknoterede checks á ti kroner, som på det tidspunkt svarede til prisen på to elefantøl og en pakke cigaretter, på Strøget i København.

Efter aftale med banken fik Peter Bonnén de indløste checks retur, og året efter lavede han enkelte checks indstøbt i akryl, fremstillede 21 serigrafier og en collage, som Jyske Bank nu ejer.

Som blot 35-årig blev Peter Bonnén indsat som præsident for Akademiet for de Skønne Kunster som den yngste nogensinde. Han blev senere bestyrelsesmedlem hos Gl. Strand, formand for kunstnersammenslutningen Grønningen, og siden 1973 var han formand for foreningen Kunst på Arbejdspladsen. Han har modtaget Statens Kunstfonds treårige stipendium i perioden 1974 til 1976 samt deres livsvarige hædersydelse fra 1998.

Kunst skal ikke tales ihjel

Denne artikels forfatter mødte første gang Peter Bonnén så sent som i marts 2022. Ud af det blå skrev han en email og erklærede, at han nogle gange forærede mennesker, som har gjort en forskel, en skulptur.

"Det kan være indenfor alt, en god oversættelse, en fin skulptur, en morsom replik, eller, som i dit tilfælde, en kyndig journalistik. Dråben, der fyldte bægeret, er din sobre artikelserie om ukrainekrigen", skrev han.

Nogle dage senere stødte jeg på ham i porten til Altinget, da jeg tilfældigvis var på vej ud, netop som han kom for at aflevere den fine, lille skulptur. Han ville helst ikke konversere – kunst skal ikke tales ihjel, sagde han. Og væk var han.

Peter Bonnén kom igen i offentlighedens søgelys for et par år siden, da hans søn, kunstneren Kasper Bonnén, skrev en meget personlig bog om forholdet mellem far og søn. Det førte til et uforsonligt opgør, som Peter Bonnén selv kaldte "min store sorg".

Med René Offersens ord: "Peter var generøs, forfængelig, en god ven og rigtig meget andet godt. Det vil han alt sammen blive husket for – men især vil han blive husket for sit store kunstneriske aftryk på sin tid".