Kvart milliard til socialt udsatte ender som støtte til selvstændige

SATSPULJE: Det er uden for satspuljens formål, at 244,7 millioner hvert år går til selvstændigt erhvervsdrivende, kritiserer Frivilligrådet. Flere organisationer betegner det som helt efter bogen og som en del af satspuljens historik.

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Lige under en kvart milliard fra satspuljen, der skulle gå til at hjælpe hjemløse, unge misbrugere og handicappede, går hvert år til blandt andet at finansiere en reduktion af a-kasse-bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det viser en gennemgang af Moderniseringsstyrelsens liste over de i alt 831 satspuljeprojekter fra 2017 til 2022, som Altinget har foretaget.

”Det virker ikke, som om det har noget med udviklingen af indsatsen over for socialt sårbare at gøre,” lyder kritikken fra Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen.

”Det ligger længere væk fra satspuljens formålsparagraf, end det burde gøre,” mener han.

Fakta
I alt ligger 39 procent af bevillingerne – svarende til 6 milliarder – i satspuljen for 2017 på Beskæftigelsesministeriets ressortområde. Det gør Beskæftigelsesministeriet til det ministerium, der i 2017 fordelte flest satspuljemidler. Beskæftigelsesministeriet efterfølges af Børne- og Socialministeriet, der fordelte 4,8 milliarder, og Sundheds- og Ældreministeriet, der fordelte 3,3 milliarder.

Kilde: Moderniseringsstyrelsens projektoversigt 2017 – 2022

Det ligger længere væk fra satspuljens formålsparagraf, end det burde gøre.

Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

En del af historikken
I Rådet for Socialt Udsatte mener formand Jann Sjursen, at puljen til de selvstændigt erhvervsdrivende er en del af satspuljens historik, og de lige under 200 millioner skal ses i det lys.

Tilbage i 1995, hvor puljebevillingen stammer fra, var forståelsen af satspuljens formål bredere, og her var det hensigten, at pengene skulle tilbage til dem, der finansierer puljen. Her forstået som kontanthjælpsmodtagere, pensionister, men også dagpengemodtagerne, forklarer Jann Sjursen.

Fakta
Satspuljens formål:
Satspuljen blev vedtaget i juni 1990 i et forlig mellem Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Konservative, SF, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre. Senere er DF, LA og Alternativet tiltrådt forliget. Enhedslisten er ikke en del af forliget.

Af Lov nr. 373 af 28. maj 2003 fremgår det, at "puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper." 

Kilde: Moderniseringsstyrelsen, Børne- og Socialministeriet og Retsinformation.dk

”Med den historik in mente er det svært at sige, at det er det rene galimatias,” siger Jann Sjursen.

Danske A-kasser: Helt efter bogen
Den holdning deler direktør i Danske A-kasser og folketingskandidat for Socialdemokratiet i hovedstadsområdet, Verner Sand Kirk.

”Det er helt efter bogen,” siger han.

Han ser ikke noget problem i, at satspuljemidlerne, der i daglig tale også kendes som de svages finanslov, bruges på tiltag rettet mod selvstændige. Det passer med den oprindelige tanke med satspuljen, lyder det fra Verner Sand Kirk, der som ansat i Socialdemokratiet tilbage i start-90’erne var med til forhandlingerne om etableringen af satspuljen for Mogens Lykketoft.

Verner Sand Kirk mener modsat Mads Roke Clausen, at satspuljen gradvist har udviklet sig til det, der i dag kendes som de svages finanslov. I starten blev satspuljen skabt som en mulighed til at finansiere blandt andet reformer, forklarer Verner Sand Kirk.

”Den oprindelige tanke var, at hvis man for eksempel lavede en førtidspensionsreform, hvor man ændrede i kriterierne for den, så lavede man en reform, der kom til at koste en lille smule mere, og så kunne man tage pengene fra satspuljen,” siger Verner Sand Kirk.

Få endnu mere baggrund og flere reaktioner fra Frivilligrådet, Danske A-kasser og Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, på Altinget: arbejdsmarked.

Dokumentation

Oversigt – Satspuljemidler til selvstændige:

Projekt-id - Projektnavn - Projektbeskrivelse - Bevilling i mio. (2018-priser)

1994-37 - Selvstændige forsikrede - "Formålet er en forhøjelse af dagpengenes mindsteindsats for forsikrede selvstændige til 70 pct." - 10,8 millioner

1995-24 - Reduktion af a-kasse-bidrag for selvstændige - "Formålet er at finansiere en reduceret bidragssats for selvstændige forsikrede" - 197,2 millioner

1996-37 - Ændring af minimumssatsen for selvstændige erhvervsdrivende - "Formålet er at finansiere en ændring af minimumssatsen for selvstændige erhvervsdrivende" - 36,7 millioner

I alt: 244,7 millioner kroner (alle bevillinger er permanente)

Kilde: Moderniseringsstyrelsens projektoversigt for satspuljen 2017 – 2022


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jann Sjursen

Fhv. energiminister, MF og partiformand (KrF/KD), fhv. generalsekretær, Caritas Danmark 2007-2019 og landsleder i Tuba
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

Verner Sand Kirk

Direktør, Danske A-Kasser
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1983)









0:000:00