"Der står i vores program, at vi ønsker at hæve pensionsalderen. Reagan var ikke engang opstillet, da han havde min alder."
Med de ord takkede Liberal Alliances landsformand, 70-årige Leif Mikkelsen, for, at partiets landsmøde endnu engang har genvalgt ham som leder af partiorganisationen.
"Du gør det trygt og godt og sikkert," kvitterede politisk leder Anders Samuelsen.
Leif Mikkelsen blev valgt til Folketinget for Liberal Alliance første gang i 2011 og er tidligere gårdejer. Han var valgt til Folketinget for Venstre 2001-07. Han var landsformand for Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger 1992-2001, formand for Dansk Tipstjeneste 1999-2001 og formand for DGI-byen 2000-2011.
Der var også genvalg til næstformanden siden 2010, kommunikations- og imageeksperten Mai Christiansen.
"Du er det mest arbejdssomme og loyale menneske, jeg har mødt," sagde Leif Mikkelsen.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde


















































